Viser opslag med etiketten under 18 år. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten under 18 år. Vis alle opslag

tirsdag den 19. marts 2013

Starte virksomhed som umyndig

Dispensation kan opnås for personlig enkeltmandsvirksomhed og der findes også nogle få der har fået lov til I/S - men ikke til at stifte selskab.

Man opnår dispensation til enkeltmandsvirksomhed. Mig bekendt giver der aldrig dispensation til personlig virksomhed med flere deltagere = I/S selv om det teknisk ville være lovligt/muligt. Det skyldes givet, at det den solidarisk hæftelse er langt mere problematisk end alm personlig hæftelse. Det KAN lade sig gøre, men regn med, at det vil være vanskeligt - klart vanskeligere end ved alm enkeltmandsvirksomhed.

Dispensation kan ikke opnås til selskaber - type IVS eller ApS da disse jo er selvstændige juridiske enheder hvor en voksen værge jo ikke som person kan hæfte for en mindreårig ejer i alle forhold.


Vigtigt for ansøgningen:


Dispensation kræver, at dine forældre påtager sig ansvaret for din drift. Det har statsamtet i baghovedet, og de har ansvar for, at et projekt ikke risikerer at give dine forældre store problemer.

Hvad kan stoppe projektet:


Det betyder, at du sjældent for OK hvis dit projekt udstråler, at du skal tage større risiko. Købe stort lager, udføre ting hvor du påtager dig stort økonomisk ansvar overfor dine kunder.
Du vil f.eks. ikke ha let ved at få dispensation, hvis du vil drive en café eller en bar som generelt betyder stor risiko.

Det vil også være meget vanskeligt, hvis du beder om dispensation til noget, som ud over selve det med ansvaret for driften, kræver yderligere tilladelser. Det kunne være alkohol, fødevarer o.l. 

Skriver du i ansøgning, at du forventer snart at skulle ansætte et par kammerater, vil også det kunne give amtet betænkeligheder, for det øger automatisk ansvaret og risikoen for dine forældre

Hvad kan så lette vejen til et OK?

Hvis du derimod vil sælge ydelser, som ikke virker til at give dig en stor risiko, eller vil drive en webshop hvor du ikke fra start skal påtage dig en lang række store risici og hovedsagen er din egen indsats, så står du langt stærkere.

Du skal vedlægge budget og en let forretningsplan. Uden det kan statsamtet slet ikke afgøre, hvad det er for en risiko, de siger ja til at smide over på dine forældre. Det skal være udarbejdet, så det dels viser, at du har forstået lidt om risikoen, og så tallene virker til at kunne fungere i virkeligheden.

Hvis du skriver, at du venter du inden årets udgang vil omsætte 40 mio, så skal det være meget velbegrundet, ellers vil det bare lugte af, at du ikke har realistiske forventninger og planer.

Du skal søge  familieretshuset - men du må pt ringe eller skrive til dem og høre hvordan - det er meget dårligt angivet  se kontakter i

https://familieretshuset.dk/om-familieretshuset/kontakt

Og her er direkte link til blanketten der skal udfyldes: BLANKET LINK

Ansøgningen kan også sendes per email. Send med tydeligt CPR og formål - Ansøgning dispensation stifte virksomhed som mindreårig"  Vedhæft alle ansøgnings dokumenter så de er lette at holde især og forså for forvaltningen

Grundliggende behov for indhold ved ansøgning.

  • En grundig beskrivelse af virksomheden og dens formål.
  • Den mindreåriges grundlag for at drive virksomheden (uddannelse/erfaring m.v.)
  • Virksomhedsform 
  • Budgetudkast, herunder:
    • Behovet for start- og driftkapital, herunder størrelse af udgift til varelager
    • Forventet årlig omsætning
    • Udgift til forsikring
    • Afgifter og lignende hvis der sådanne forbundet med driften
  • Oplysninger om den mindreårige har behov for at optage lån/købe varer på kredit,
  • Hvem der skal forestå regnskabsføring, herunder momsregnskab,
  • Om den mindreårige skal ansætte medarbejdere i virksomheden,
  • Eventuelle risici ved virksomheden.
  • Kopi af forældremyndighedsindehavernes og den mindreåriges seneste årsopgørelse fra SKAT.
  • Om forældremyndighedsindehaverne er indforstået med at indestå for ethvert krav, der måtte opstå i forbindelse med barnets erhvervsudøvelse.  


Kan man ikke bare lade fra og mor eller en "ståmand" stifte for en?

En del spørger så ofte: Kan jeg ikke bare lade min far eller mor stifte virksomhed og så lade dem stå for ansvaret og jeg laver arbejdet? Og svaret er, at alt er muligt men husk så at hvis en anden ejer virksomheden, så skal du bare være ansat og:
  • Forælderen har så det fulde ansvar for kopier eller ulovlig CE mærkning
  • Forælderen har det fulde ansvar for moms, skat og told 
  • Forælderen har det fulde ansvar i forhold til alle kreditorer
  • Forælderen skal arbejdsgiverregistreres og betale løn med a.skat indberetning til søn/datter hvis denne skal ha løn ud
  • Forælderen får den fulde skat af overskud og skal forskudsregistrere og vil miste fradrag fra arbejdet hvis der ventes overskud
  • Forælderen må forvente bøvl med evt overgang til dagpenge hvis ikke virksomheden omgående lukkes
  • Forælderen vil kunne blive modregnet - eller få stop for andre sociale ydelser
Alt kan lade sig gøre, men man skal i alle fald kende de fulde konsekvenser. I alle fald god vind med projektet, jeg ville vælge at søge dispensationen, trods det tager mere tid.


Mulighed i at en voksen i stedet stifter IVS eller ApS for en:

Dette er også i sagens natur et ansvar, for den som stifter OG for den som så skal være direktør i selskabet indtil den unge er over 18 og kan være direktør.

Det er dog fuldt lovligt, at en voksen - f.eks. mor eller far stifter et selskab, og straks sælger anparterne til søn eller datter. Så er du unge selv ejer af selskabet med det sammen. 

Den unge må bare ikke være direktør, så her skal der en over 18 til som direktør, og det er et ganske stort ansvar, i forhold til myndigheder, kreditorer, regnskaber og meget andet, og det er nok ikke let at få den nødvendige erhvervskonto i banken, med mindre banken i alle fald har stor tillid til den pågældende direktør.

Man skal huske på det ansvar, og den som skal være direktør skal være klar over evt. risiko i forhold til egen arbejdsplads og i forhold til evt. dagpenge, som formentlig vil blive umuliggjort
.
Vær også opmærksom på, at der så er krav om lovpligtig arbejdsskadeforsikring både for direktøren og for den unge, der så må ansættes helt almindeligt med løn, hvis der skal penge ud. 

Jeg synes klart man skal søge dispensation først - frem for at lade andre stifte selskab og være direktør, men muligheden skal være nævnt.


....................................

Når dispensationen er givet, stiftes virksomheden så via virk.dk og i DETTE LINK vil du kunne se mere om det + link til registrering

venligst JH  


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber - 2019 version med de nye kapitalkrav og inkl. IVS med de nye regler

”IVS” – Om at drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

torsdag den 14. februar 2013

Start af virksomhed - skal jeg og hvordan?

 
STIFTE NY VIRKSOMHED KLARES LET OG FOR PERSONLIG VIRKSOMHED GRATIS 
MERE OM DET OG LINK TIL STIFTELSE I ARTIKKELEN

Alderskrav:

For at stifte virksomhed eller selskab, skal man som minimum være 18 år. Det er ikke lovligt at optræde som virksomhed uden enten at være 18 eller - ha fået dispensation til at stifte virksomhed, hvilket man kan søge om fra man er 15 år. Man kan ikke få dispensation til selskab, kun til personlig virksomhed. Se om FORBUD OG EVT LØSNING LINK og se om LINK TIL DISPENSATION

Ønsker man at stifte selskab - som er mere kompliceret og har lidt flere faste omkostninger, mod til gengæld mere begrænset hæftelse, så læs gerne om mulighederne i enten ApS eller IVS og lidt for og imod i link her

Den korte version - Vejen til personlig virksomhed:

  1. Gå ind på virk.dk og vælg dette LINK opstart
  2. Bestil NemID medarbejder signatur LINK medarbejdersignatur
  3. Opret en digital postkasse til din virksomhed LINK
  4. Opret en Nemkonto til din virksomhed med dit CVR tilknyttet i banken - Mere her i LINK bank 
  5. Opdater din forskudsopgørelse - Bed SKAT om udvidet forskud og ansæt dit overskud så godt du kan
  6. Vælg et regnskabsprogram - f.eks www.dinero.dk, billy.dk eller economic.dk 
  7. Sæt dig lidt ind i moms og skat - Her lidt gratis læsning  og her en bog om personlig virksomhed til 55 kr 
  8. Noter datoer for momsindberetning - normalt kvartalsvis og sørg for at huske indberetning.
  9. Selskaber som IVS og ApS er lidt mere komplicerede og med lidt flere krav, så det kommer der mere om lidt længere fremme i dette.

De første tanker, lidt moms, regnskab og skat:

Der er mange mulige virksomhedsformer, men den personlige virksomhed er ofte starten og som dette indlæg koncentrerer sig om:

PERSONLIG VIRKSOMHED:

I personlig virksomhed hæfter man personligt, modsat i selskaber hvor det er selskabet der hæfter. Der er dog også mange fordele knyttet til personlig virksomhed. En gennemgang af forskellene mellem personlig virksomhed og selskab (type ApS/IVS) kan du finde i DETTE LINK

3 former for personlig virksomhed:

PMV personlig mindre virksomhed:

Er en ny form fra efteråret 2014. Her kan man bliver registreret i det Centrale Virksomheds Register. Derved får man CVR nummer og kan bruge dette overfor leverandører, kunder, bank og det offentlige. Man skal så også ha digital postkasse til det offentlige.

Man kan ikke være momsregistreret og ikke importere fra uden for EU som PMV.

Fordelen er, at man måske får lidt mere troværdighed med CVR nummer og man kan oprette aftaler med dette CVR med banker, leverandører og kunder, som virksomhed i stedet for som privatperson. 

Hvis man en dag kan se, at det går som man håber, så kan man man ændre til helt almindelig personlig virksomhed med momsregistrering og importregistrering og alt og man beholder helt samme CVR nummer, hvilket er en fordel i forhold til alle aftaler.

Du kan læse meget mere om PMV HER I LINK 

Enkeltmandsvirksomhed:

Er virksomhedsformen for personer der skal momsregistreres og vil importere - og som vil arbejde alene. I enkeltmandsvirksomhed opererer man ikke med løn, men med personlige hævninger og disse har ikke betydning for skat, da de ikke påvirker resultatet. Mere om det i DETTE LINK

I/S Interessentskab = personlig virksomhed for mere end en.

Er virksomhedsformen for flere juridiske enheder og personer som vil arbejde sammen - i princip en slags enkeltmandsvirksomhed for flere. I standard vil man dele ting lige i et I/S men det kan sagtens aftales, at man deler overskud efter arbejdsindsats eller andet og der kan sågar opereres med løn i I/S. Hæftelse er personlig solidarisk = kreditorer kan kræve deres tilgodehavende fra EN af deltagerne, hvis I/S ikke betaler til tiden, og den ene må så kræve de øvrige I/S deltager for deres andel af pengene.

Stiftelse:

Foregår på virk i startblanketten som i DETTE LINK

Selskaberne IVS og ApS er mere komplicerede end personlig virksomhed. I så fald læs lidt om forskellene her Forskel virksomhed og selskab

Momsregistreringspligt:

Du SKAL registrere dig når du kan forvente at omsætte/sælge for ialt 50.000 kr på 12 mdr i træk ikke kalenderår men en hver 12 mdr. periode. Det er ikke en budgrænse du lige kan omsætte op til først, og så registrere dig. Bemærk det er omsætning og ikke fortjeneste der er tale om.

Det er når du kan FORVENTE at komme over 50.000 i omsætning du har pligt til at momsregistre dig. Du kan her læse mere om MOMSPLIGT 

Hvis din klare forventning er, at du IKKE kommer op på 50.000 kr i salg/omsætning, så kan du drive virksomheden uden moms, og det kan du læse om i: Drive virksomhed uden moms 

Regnskab:

Du skal føre regnskab i henhold til årsregnskabsloven og, det skal opbevares sammen med bilag i nummerorden i 5 år. Regnskabet skal ikke indsendes, men bruges til din selvangivelse og skal kunne fremlægges med bilag, på opfordring af skat/moms.

(Også i regnskabet kan der være udgifter der ikke fuldt tæller som udgift skattemæssigt, så som gaver og repræsentation o.a.)

På basis af regnskabet skal du udfylde dit forskudsskema til skat - for at få betalt skat under året (pligt – men du kan rette flere gange under året efterhånden som du har bedre overblik over overskuddet)

Du skal efter årsafslutning og senest ult. juni, på basis af dit regnskab, udfylde udvidet selvangivelse fra punkt 111 og frem og her skatter du af overskud = indtægter minus udgifter - begge dele uden moms

Hvis du føler dig helt blank på det område, så bør du enten tage kurser - herunder skats startmøder som de kan orientere dig om for dit område - læse op på det, eller skaffe en bogholder der klarer alt det for dig, f.eks. via ”Amino freelancer”. Det er ikke voldsomt dyrt, og du skal så bare sende alle bilag f.eks. hver måned. Jeg ved det kan lyde skræmmende, men mange klarer det fint selv, og andre har det bedre med at få hjælp fra starten, da det er mere besværligt at rette op på fejl, end at få det korrekt fra start. 

Skat:

Uanset registrering eller ej, så skal du føre regnskab og dit overskud skal opgives til skat, ved brug af udvidet selvangivelse. 

Der er skat lige fra den førsttjente krone. Hvis du har fradrag der ikke er brugt, så betales AM bidrag af overskuddet (8%) og først når du har brugt dine fradrag op, betales den fulde skat og AM bidrag, som ligger samlet omkring 44%

Hvis du har andet arbejde, så vil din skat blive betalt ved, at dit fradrag reduceres, så det er via din almindelige løn du betaler skatten af overskuddet i virksomheden, og først når dit fradrag så har ramt 0 - vil du få tilsendt opkrævning af B skat for den evt. resterende skat. Vil du længere ind i forståelsen af det kan du se HER I LINK

Hvis du ikke har andet arbejde, vil skatten blot blive opkrævet via B skatte opkrævninger.

Du bør forskudsregistrere for at få betalt din skat rettidigt, men du kan sagtens starte med et rundt 0 og så rette op efterhånden som året går, og du har overblik over hvordan det går med indtjeningen.

Sæt dig ind i tingene og husk evt andre registreringer:

Inden du registrerer dig, så se til, at ha godt check på, om du ved nok om skat og moms og, at du har et fornuftigt budget og en forretningsplan der kan sætte dig godt i gang. Overvej evt. om du med det samme skal registreres som arbejdsgiver, eller om du kun vil være dig selv i starten. Arbejdsgiver registrering kan du altid foretage, ved at logge på virk.dk og gå i den elektroniske ændringsblanket og sætte kryds i arbejdsgiver.

Vil du importere fra uden for EU, så skal du i forbindelse med registreringen importregistrere dig, og sæt kryds i eksportregistrering også, hvis du skal kunne sende varer retur. Import og eksport registrering kan til en hver tid foretages på virk.dk i ændringsblanketten.

Andre overvejelser:

Inden du registrerer dig, så se til, at du har overvejet din ide hele vejen igennem. Er der megen konkurrence? Hvor mange timer skal bruges på det og har du råd til at arbejde uden indtægt en periode?

Tænk også over hvordan du vil få bogført og lavet regnskab og skat. Er det noget du selv vil lære? Skal du har anskaffet og sat dig ind i et bogføringssystem – eller skal du outsource den del til en anden person, der på afstand kan klare den sag for dig?

TRO IKKE at du kan bare kan få en samlet guide for det hele, og så kører du. Det er et arbejde, at sætte sig ordentligt ind i hver sag.

Seriøs drift eller hobby har betydning for skat:

For at drive personlig virksomhed, og have fuldt fradrag i anden personlig indkomst for underskud i virksomheden, skal virksomheden drives seriøst. Ellers vil det være en hobbyvirksomhed, hvor evt. underskud ikke kan modregnes i anden personlig indkomst. Det kan du se mere om lidt nede i dette link, som også siger meget omkring opstart generelt:   Link til skat 
SKATS VEJLEDNING FRA OPSTARTSKURSER

Se ikke den nye virksomhed som en måde nu at få anskaffet en masse ting på uden moms. Anskaf kun det som er absolut nødvendigt i starten, og køb så ind efterhånden som virksomheden vokser til. Buy need to have and not nice to have.

Gratis registrering - link her:

Moms og eventuel importørregistrering kan ske, og sker normalt, samtidigt med at du registrer din personlige virksomhed her:    Link til virk.dk 

Her må du bare følge virk.dk anvisning frem, den er meget selvforklarende. Du vil så på 8-15 dage normalt modtage registreringsbevis, men det vil også nogen gange tidligere kunne hentes på skat.dk hvis du logger ind på erhverv.

Du skal registrere dig for en pligt for at stifte CVR. Det kan være moms som det mest normale, men du kan godt registrere dig for Importregistrering uden at registrere for moms, hvis du er sikker på du ikke kommer til at sælge for mere end 50.000 kr per 12 mdr periode - læs evt MOMSPLIGT

Du skal lægge moms på dine ydelser i Danmark og kan trække moms fra det som er konkret firmarelateret. For køb og salg i udlandet, må henvises til anden læsning.

Der er en del regler at sætte sig ind i, så som f.eks. ingen momsfradrag for benzin eller parkering ved hvidpladebiler, begrænset momsfradrag ved repræsentation og hotel, opdeling af moms på aktiver der købes og anvendes både i selskabet og privat. Dette bare nævnt, for at du ikke skal tro, at alt bare køres via virksomheden 100 %. 

Du skal generelt som ny virksomhed indberette moms en gang i kvartalet, og indberetningen skal finde sted omkring den 10. i måneden efter det afsluttede kvartal. På skats hjemmeside findes de konkrete datoer, og du kan blive tilmeld notifikation om hvornår næste indberetning skal finde sted.  Fremadrettet efter en startperiode, vil indberetning være halvårlig, men til start kvartårligt.

Har du ikke nogen moms at indberette, enten på grund af ingen moms aktivitet, eller du har lukket selskabet, så skal du stadigt indberette kvartalet. Der er så et område der hedder ”0 indberetning” som du kvitterer for med signatur.

Krav om digital postkasse:

Du skal fra 1/11-2013 oprette medarbejder signatur NemID til virksomheden på NEMID.NU og derefter logge på virk.dk og oprette digital postkasse.

UNDER 18 ÅR

For at stifte virksomhed skal du være fyldt 18 år. Hvis du ikke er det, så skal der søges dispensation gennem statsforvaltningen, du kan finde den for dit område i dette LINK . En af dine forældre eller begge, skal her påtage sig ansvaret for dine handlinger og aftaler på vegne af selskabet indtil du fylder 18. Det er en ganske langsommelig process at få svar, regn roligt med 3 måneder. Herefter skal du på det tidligere link via virk.dk og registrere virksomhed og der skal du vedhæfte tilladelsen fra forvaltningen. Du kan tidligst søge dispensation fra du er fyldt 15. Her mere om hvorfor man ikke må optræde som virksomhed, hvis man ikke er myndig eller har dispensation - LINK

Husk at give evt A-kasse besked om at du er selvstændig:

Du bør i din a-kasse blive overflyttet til at stå som selvstændig, og du skal undersøge hos dem, hvordan du er beskyttet ved arbejdsløshed - evt. tale med A-kasser for selvstændige så som ASE eller DANA eller andre, for at høre om de mere fleksibelt beskytter dig. Også hvis du har fast arbejde, skal A kassen ha besked om, at du også er selvstændig for at kunne ha deres registreringer på plads, men ellers har det ikke større betydning.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog