Viser opslag med etiketten hobbyvirksomhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hobbyvirksomhed. Vis alle opslag

mandag den 25. februar 2013

Seriøs virksomhed eller Hobbyvirksomhed

Hobby eller seriøst drevet erhvervsvirksomhed?

Fejlopfattelsen:

Mange tror forskellen mellem hobbyvirksomhed og seriøs virksomhed, alene er hvor meget man tjener. Det er ikke i sig selv den store forskel. 

Hobbyvirksomhed er som navnet siger generelt udtryk for, at man har en hobby som giver lidt indtægter som man beskattes af og ikke at man f.eks. sælger kasketter for at tjene lidt ekstra, men bare ikke sælger ret mange :)   

Salg af akvariefisk yngel i overskud fra ens hobby som akvarist - vil være en typisk hobbyvirksomhed - Sættes akvarier op og der yngles med det hovedformål at få overskud på produktion af akvariefisk - så er der erhvervsmæssigt

STØRSTE FORSKELLE:
REN HOBBY SKAL MAN I PRINCIP SLET IKKE ANGIVE TIL SKAT


 IKKE INTENSIV DRIFT - DOG MED INDTJENING FOR ØJE - GIVER IKKE FRADRAG FOR UNDERSKUD I ANDEN PERSONLIG VIRKSOMHED.


I ALM. PERSONLIG VIRKSOMHED - ERHVERVSMÆSSIG DRIFT MEN TILSTRÆKKELIG INTENSIV DRIFT - HAR MAN FRADRAG FOR UNDERSKUD.

MENER SKAT, AT MAN IKKE DRIVER SIN VIRKSOMHED SERIØST MED OVERSKUD FOR ØJE, KAN DE ANSE EN FOR "HOBBYVIRKSOMHED" SOM SÅ IKKE ER AM BIDRAGSPLIGTIG MEN HELLER IKKE KAN TRÆKKE UNDERSKUD FRA

DET AT MAN DRIVER EN LILLE VIRKSOMHED OG IKKE OMSÆTTER F.EKS 50.000 KR OM ÅRET - BETYDER IKKE AT MAN IKKE SKAL BETALE AM BIDRAG AF SIT OVERSKUD OG ER HELLER IKKE EN HOBBYVIRKSOMHED I SIG SELV

I virkeligheden er det bedre at bruges den betegnelse SKAT generelt bruger "Ikke erhvervsmæssig virksomhed" 

Her er link til SKAT med deres ikke voldsomt let læsteforklaring

En væsentlig konsekvens, hvis skat karakteriserer ens virksomhed som "ikke intensiv drift" - det nogle kalder hobby virksomhed er, at man ikke har fradrag for et underskud ved en hobby i anden personlig indkomst. Der er fradrag for udgifter som tydeligt relaterer til den indtjening man måtte ha ved hobbyen, men ikke for et evt reelt underskud. 

Typisk vil man risikere, at skat selv vælger at flytte en virksomhed over i kategorien "hobby" hvis virksomheden har givet underskud flere år i træk, og der er ikke er udsigt til overskud. Flere år i træk er i praksis normalt 3 år i træk

Driver du en egentlig hobby/hobbyvirksomhed - har f.eks. akvariefisk og sælger lidt yngel, så skal du slet ikke skatteangive - heller ikke evt indtægt fra salg af ynglen - og kan slet ikke trække udgifterne fra

Modsat erhvervsmæssig virksomhed - som giver fradrag for underskud, skal der ikke afregnes AM bidrag af indtægt fra ren hobby. Der forskudsregistreres som "anden personlig indkomst rubrik 250"


KRITERIER, HOBBY/IKKE INTENSIVT ELLER ERHVERV:

Der er flere kriterier der spiller ind når skattevæsenet skal sondre mellem om man driver erhvervsmæssig virksomhed eller bare har en hobby som virksomhed.

Hvis hovedformålet med virksomheden er, at tjene penge, så skal den ses som erhvervsmæssig. 

Her kan Skat se på hvorledes hele virksomheden drives, den tid der anvendes, reklame og andet, og sammenligne med andre tilsvarende i samme branche, ud fra ren erfaring.

Et andet kriterium ud over ønsket om at tjene penge er, at du rent faktisk har risiko for at have tab. Det er typisk noget alle erhvervsdrivende har. Lønmodtager har det ikke, og må derfor ikke fakturere deres løn via deres firma.

Der er ikke en fuldstændig klar facitliste til rådighed for at afgøre om man er seriøst erhverv eller hobby, men man kan beskrive driften klart over for Skat, og anmode om bindende svar.

GODE KRITERIER FOR AT SE OM DET ER HOBBY ELLER ERHVERV:

Der er dog en del kriterier som samlet kan afgøre det – men enkeltvis er de ikke nødvendigvis afgørende.

  • Vil virksomheden før eller siden forventes at kunne give overskud – overskueligt tidsforløb
  • Hvis virksomheden har underskud, er det så noget der kan knyttes til startomkostninger eller i alle fald ses som forbipasserende.
Det er disse to punkter med manglende overskud som typisk får skat til at overveje at flytte en over i "hobby/ikke intensiv drift" og nægte fradrag for underskud.
  • Drives virksomheden intensivt – (vil f.eks. afhænge hvor mange timer/kræfter som ejeren lægger i den)
  • Foreligger der en seriøs forretningsplan og budgetter som man kunne forvente
  • Er virksomheden af en standard generelt som kan forventes i forhold til tilsvarende virksomheder i samme branche
  • Er der større sammenblanding mellem privat anvendelse af aktiver og firma anvendelse og, vil det være sandsynligt du har andet end rent erhvervsmæssigt formål med driften
  • Ville virksomheden, trods underskud, have opbygget noget der kunne være interessant for en tredje person at købe som virksomhed
Ingen af disse punkter kan som nævnt ses som stående alene, men ud fra disse punkter kan skat træffe sin afgørelse, og den kan række til forkastelse, også af tidligere gennemførte fratræk af underskud i anden indkomst f.eks.

SKATTEMÆSSIGT OG MOMSMÆSSIGT KAN DER VÆRE FORSKELLIG VURDERING AF HOBBY ELLER ERHVERV


Citat skat: "En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages Citat slut". 

Jeg vil ikke gå nærmere ind på det her. Det normale er, at hobby er uden moms, men det KAN være sådan at det skattemæssigt ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, men alligevel momsmæssigt kan være momspligtig. 

Er man i tvivl må man undersøge nærmere. 

Ved forventet omsætning under 50.000 kr i omsætning pr 12 mdr vil man jo i alle fald kunne undlade moms problematikken helt.


Her er for de som vil nørde i det - 3 links hvor man kan se hvornår man ikke skal kunne forvente at kunne momsregistrere sin hobby:

SKAT SELV 
STARTUPSVAR
NEMADVOKAT

SKAT UDMELDT FOKUS PÅ OMRÅDET:

I disse år er netop sondring mellem hobby eller seriøs virksomhed et fokusområde for skat, der sætter fokus på virksomheder med omsætning under 500.000 kr p.a. - både for sondring hobby eller erhvervsdrivende og fordi disse virksomheder er kendt for alt for mange fejl i de kontroller der er gennemført.


DU KAN IKKE BARE FAKTURERE LØNMODTAGERARBEJDE VED AT STIFTE VIRKSOMHED:

Det er vigtigt ikke at tro, man bare kan stifte virksomhed, og så fakturere ens arbejdsgiver ved hjælp af en regning, hvis man rent faktisk er lønmodtager. Det ville også stride mod skattelovgivningen i form af kildeskatteloven. 

En lønmodtager er ikke en selvstændig seriøst drevet virksomhed kan vi slå helt fast.

Det er generelt ikke så farligt for dig som "modtager" at fakturere i personlig virksomhed så længe du altid betaler din skat og ikke trækker kørselsgodtgørelse o.l fra, men det er farligt for den som betaler. Betaler kan komme til at hænge på manglende skattebetaling.


Det er derimod klart farligt at fakturere noget der faktisk ikke er selvstændig virksomhed fra et selskab (f.eks. IVS eller ApS), da du der kan få risiko for triple beskatning (over 100%). Du kan bede skat om bindende svar.

MOMS ELLER IKKE MOMS
Det at man ikke forventer at tjene ret meget, eller måske ikke omsætte de 50.000 kr på 12 mdr  som giver pligt til momsregistrering er ikke i sig selv en hobbyvirksomhed. Det er bare en virksomhed der MÅSKE ikke er drevet efter alle kriterierne for erhvervsvirksomhed.

Driver man en ren hobby, så vil man ikke kunne være momsregistreret - men det er helt konkret vurdering - og erhvervsmæssig drift (drives for fortjeneste - stor eller lille - godt eller dårligt - giver ret/pligt til momsregistrering.)
--------------------------------


Der er fokus på området fra skats side iflg DETTE LINK fra JP spørg om penge ved Tommy V Christiansen.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

torsdag den 14. februar 2013

Start af virksomhed - skal jeg og hvordan?

 
STIFTE NY VIRKSOMHED KLARES LET OG FOR PERSONLIG VIRKSOMHED GRATIS 
MERE OM DET OG LINK TIL STIFTELSE I ARTIKKELEN

Alderskrav:

For at stifte virksomhed eller selskab, skal man som minimum være 18 år. Det er ikke lovligt at optræde som virksomhed uden enten at være 18 eller - ha fået dispensation til at stifte virksomhed, hvilket man kan søge om fra man er 15 år. Man kan ikke få dispensation til selskab, kun til personlig virksomhed. Se om FORBUD OG EVT LØSNING LINK og se om LINK TIL DISPENSATION

Ønsker man at stifte selskab - som er mere kompliceret og har lidt flere faste omkostninger, mod til gengæld mere begrænset hæftelse, så læs gerne om mulighederne i enten ApS eller IVS og lidt for og imod i link her

Den korte version - Vejen til personlig virksomhed:

  1. Gå ind på virk.dk og vælg dette LINK opstart
  2. Bestil NemID medarbejder signatur LINK medarbejdersignatur
  3. Opret en digital postkasse til din virksomhed LINK
  4. Opret en Nemkonto til din virksomhed med dit CVR tilknyttet i banken - Mere her i LINK bank 
  5. Opdater din forskudsopgørelse - Bed SKAT om udvidet forskud og ansæt dit overskud så godt du kan
  6. Vælg et regnskabsprogram - f.eks www.dinero.dk, billy.dk eller economic.dk 
  7. Sæt dig lidt ind i moms og skat - Her lidt gratis læsning  og her en bog om personlig virksomhed til 55 kr 
  8. Noter datoer for momsindberetning - normalt kvartalsvis og sørg for at huske indberetning.
  9. Selskaber som IVS og ApS er lidt mere komplicerede og med lidt flere krav, så det kommer der mere om lidt længere fremme i dette.

De første tanker, lidt moms, regnskab og skat:

Der er mange mulige virksomhedsformer, men den personlige virksomhed er ofte starten og som dette indlæg koncentrerer sig om:

PERSONLIG VIRKSOMHED:

I personlig virksomhed hæfter man personligt, modsat i selskaber hvor det er selskabet der hæfter. Der er dog også mange fordele knyttet til personlig virksomhed. En gennemgang af forskellene mellem personlig virksomhed og selskab (type ApS/IVS) kan du finde i DETTE LINK

3 former for personlig virksomhed:

PMV personlig mindre virksomhed:

Er en ny form fra efteråret 2014. Her kan man bliver registreret i det Centrale Virksomheds Register. Derved får man CVR nummer og kan bruge dette overfor leverandører, kunder, bank og det offentlige. Man skal så også ha digital postkasse til det offentlige.

Man kan ikke være momsregistreret og ikke importere fra uden for EU som PMV.

Fordelen er, at man måske får lidt mere troværdighed med CVR nummer og man kan oprette aftaler med dette CVR med banker, leverandører og kunder, som virksomhed i stedet for som privatperson. 

Hvis man en dag kan se, at det går som man håber, så kan man man ændre til helt almindelig personlig virksomhed med momsregistrering og importregistrering og alt og man beholder helt samme CVR nummer, hvilket er en fordel i forhold til alle aftaler.

Du kan læse meget mere om PMV HER I LINK 

Enkeltmandsvirksomhed:

Er virksomhedsformen for personer der skal momsregistreres og vil importere - og som vil arbejde alene. I enkeltmandsvirksomhed opererer man ikke med løn, men med personlige hævninger og disse har ikke betydning for skat, da de ikke påvirker resultatet. Mere om det i DETTE LINK

I/S Interessentskab = personlig virksomhed for mere end en.

Er virksomhedsformen for flere juridiske enheder og personer som vil arbejde sammen - i princip en slags enkeltmandsvirksomhed for flere. I standard vil man dele ting lige i et I/S men det kan sagtens aftales, at man deler overskud efter arbejdsindsats eller andet og der kan sågar opereres med løn i I/S. Hæftelse er personlig solidarisk = kreditorer kan kræve deres tilgodehavende fra EN af deltagerne, hvis I/S ikke betaler til tiden, og den ene må så kræve de øvrige I/S deltager for deres andel af pengene.

Stiftelse:

Foregår på virk i startblanketten som i DETTE LINK

Selskaberne IVS og ApS er mere komplicerede end personlig virksomhed. I så fald læs lidt om forskellene her Forskel virksomhed og selskab

Momsregistreringspligt:

Du SKAL registrere dig når du kan forvente at omsætte/sælge for ialt 50.000 kr på 12 mdr i træk ikke kalenderår men en hver 12 mdr. periode. Det er ikke en budgrænse du lige kan omsætte op til først, og så registrere dig. Bemærk det er omsætning og ikke fortjeneste der er tale om.

Det er når du kan FORVENTE at komme over 50.000 i omsætning du har pligt til at momsregistre dig. Du kan her læse mere om MOMSPLIGT 

Hvis din klare forventning er, at du IKKE kommer op på 50.000 kr i salg/omsætning, så kan du drive virksomheden uden moms, og det kan du læse om i: Drive virksomhed uden moms 

Regnskab:

Du skal føre regnskab i henhold til årsregnskabsloven og, det skal opbevares sammen med bilag i nummerorden i 5 år. Regnskabet skal ikke indsendes, men bruges til din selvangivelse og skal kunne fremlægges med bilag, på opfordring af skat/moms.

(Også i regnskabet kan der være udgifter der ikke fuldt tæller som udgift skattemæssigt, så som gaver og repræsentation o.a.)

På basis af regnskabet skal du udfylde dit forskudsskema til skat - for at få betalt skat under året (pligt – men du kan rette flere gange under året efterhånden som du har bedre overblik over overskuddet)

Du skal efter årsafslutning og senest ult. juni, på basis af dit regnskab, udfylde udvidet selvangivelse fra punkt 111 og frem og her skatter du af overskud = indtægter minus udgifter - begge dele uden moms

Hvis du føler dig helt blank på det område, så bør du enten tage kurser - herunder skats startmøder som de kan orientere dig om for dit område - læse op på det, eller skaffe en bogholder der klarer alt det for dig, f.eks. via ”Amino freelancer”. Det er ikke voldsomt dyrt, og du skal så bare sende alle bilag f.eks. hver måned. Jeg ved det kan lyde skræmmende, men mange klarer det fint selv, og andre har det bedre med at få hjælp fra starten, da det er mere besværligt at rette op på fejl, end at få det korrekt fra start. 

Skat:

Uanset registrering eller ej, så skal du føre regnskab og dit overskud skal opgives til skat, ved brug af udvidet selvangivelse. 

Der er skat lige fra den førsttjente krone. Hvis du har fradrag der ikke er brugt, så betales AM bidrag af overskuddet (8%) og først når du har brugt dine fradrag op, betales den fulde skat og AM bidrag, som ligger samlet omkring 44%

Hvis du har andet arbejde, så vil din skat blive betalt ved, at dit fradrag reduceres, så det er via din almindelige løn du betaler skatten af overskuddet i virksomheden, og først når dit fradrag så har ramt 0 - vil du få tilsendt opkrævning af B skat for den evt. resterende skat. Vil du længere ind i forståelsen af det kan du se HER I LINK

Hvis du ikke har andet arbejde, vil skatten blot blive opkrævet via B skatte opkrævninger.

Du bør forskudsregistrere for at få betalt din skat rettidigt, men du kan sagtens starte med et rundt 0 og så rette op efterhånden som året går, og du har overblik over hvordan det går med indtjeningen.

Sæt dig ind i tingene og husk evt andre registreringer:

Inden du registrerer dig, så se til, at ha godt check på, om du ved nok om skat og moms og, at du har et fornuftigt budget og en forretningsplan der kan sætte dig godt i gang. Overvej evt. om du med det samme skal registreres som arbejdsgiver, eller om du kun vil være dig selv i starten. Arbejdsgiver registrering kan du altid foretage, ved at logge på virk.dk og gå i den elektroniske ændringsblanket og sætte kryds i arbejdsgiver.

Vil du importere fra uden for EU, så skal du i forbindelse med registreringen importregistrere dig, og sæt kryds i eksportregistrering også, hvis du skal kunne sende varer retur. Import og eksport registrering kan til en hver tid foretages på virk.dk i ændringsblanketten.

Andre overvejelser:

Inden du registrerer dig, så se til, at du har overvejet din ide hele vejen igennem. Er der megen konkurrence? Hvor mange timer skal bruges på det og har du råd til at arbejde uden indtægt en periode?

Tænk også over hvordan du vil få bogført og lavet regnskab og skat. Er det noget du selv vil lære? Skal du har anskaffet og sat dig ind i et bogføringssystem – eller skal du outsource den del til en anden person, der på afstand kan klare den sag for dig?

TRO IKKE at du kan bare kan få en samlet guide for det hele, og så kører du. Det er et arbejde, at sætte sig ordentligt ind i hver sag.

Seriøs drift eller hobby har betydning for skat:

For at drive personlig virksomhed, og have fuldt fradrag i anden personlig indkomst for underskud i virksomheden, skal virksomheden drives seriøst. Ellers vil det være en hobbyvirksomhed, hvor evt. underskud ikke kan modregnes i anden personlig indkomst. Det kan du se mere om lidt nede i dette link, som også siger meget omkring opstart generelt:   Link til skat 
SKATS VEJLEDNING FRA OPSTARTSKURSER

Se ikke den nye virksomhed som en måde nu at få anskaffet en masse ting på uden moms. Anskaf kun det som er absolut nødvendigt i starten, og køb så ind efterhånden som virksomheden vokser til. Buy need to have and not nice to have.

Gratis registrering - link her:

Moms og eventuel importørregistrering kan ske, og sker normalt, samtidigt med at du registrer din personlige virksomhed her:    Link til virk.dk 

Her må du bare følge virk.dk anvisning frem, den er meget selvforklarende. Du vil så på 8-15 dage normalt modtage registreringsbevis, men det vil også nogen gange tidligere kunne hentes på skat.dk hvis du logger ind på erhverv.

Du skal registrere dig for en pligt for at stifte CVR. Det kan være moms som det mest normale, men du kan godt registrere dig for Importregistrering uden at registrere for moms, hvis du er sikker på du ikke kommer til at sælge for mere end 50.000 kr per 12 mdr periode - læs evt MOMSPLIGT

Du skal lægge moms på dine ydelser i Danmark og kan trække moms fra det som er konkret firmarelateret. For køb og salg i udlandet, må henvises til anden læsning.

Der er en del regler at sætte sig ind i, så som f.eks. ingen momsfradrag for benzin eller parkering ved hvidpladebiler, begrænset momsfradrag ved repræsentation og hotel, opdeling af moms på aktiver der købes og anvendes både i selskabet og privat. Dette bare nævnt, for at du ikke skal tro, at alt bare køres via virksomheden 100 %. 

Du skal generelt som ny virksomhed indberette moms en gang i kvartalet, og indberetningen skal finde sted omkring den 10. i måneden efter det afsluttede kvartal. På skats hjemmeside findes de konkrete datoer, og du kan blive tilmeld notifikation om hvornår næste indberetning skal finde sted.  Fremadrettet efter en startperiode, vil indberetning være halvårlig, men til start kvartårligt.

Har du ikke nogen moms at indberette, enten på grund af ingen moms aktivitet, eller du har lukket selskabet, så skal du stadigt indberette kvartalet. Der er så et område der hedder ”0 indberetning” som du kvitterer for med signatur.

Krav om digital postkasse:

Du skal fra 1/11-2013 oprette medarbejder signatur NemID til virksomheden på NEMID.NU og derefter logge på virk.dk og oprette digital postkasse.

UNDER 18 ÅR

For at stifte virksomhed skal du være fyldt 18 år. Hvis du ikke er det, så skal der søges dispensation gennem statsforvaltningen, du kan finde den for dit område i dette LINK . En af dine forældre eller begge, skal her påtage sig ansvaret for dine handlinger og aftaler på vegne af selskabet indtil du fylder 18. Det er en ganske langsommelig process at få svar, regn roligt med 3 måneder. Herefter skal du på det tidligere link via virk.dk og registrere virksomhed og der skal du vedhæfte tilladelsen fra forvaltningen. Du kan tidligst søge dispensation fra du er fyldt 15. Her mere om hvorfor man ikke må optræde som virksomhed, hvis man ikke er myndig eller har dispensation - LINK

Husk at give evt A-kasse besked om at du er selvstændig:

Du bør i din a-kasse blive overflyttet til at stå som selvstændig, og du skal undersøge hos dem, hvordan du er beskyttet ved arbejdsløshed - evt. tale med A-kasser for selvstændige så som ASE eller DANA eller andre, for at høre om de mere fleksibelt beskytter dig. Også hvis du har fast arbejde, skal A kassen ha besked om, at du også er selvstændig for at kunne ha deres registreringer på plads, men ellers har det ikke større betydning.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog