Viser opslag med etiketten forretningsplan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forretningsplan. Vis alle opslag

søndag den 13. oktober 2013

Bank - få en god forbindelse fra start

Der findes ingen facitliste for hvordan man opnår god kontakt med en bank, en mulig erhvervskonto og måske tilmed en kassekredit, men jeg kan jo prøve at gi lidt idéer til hvad man kan gøre.

Jeg tror som udgangspunkt, at man er nødt til at indse, at bankerne idag er under pres. De skal "polstre sig" øge indtjening for at vi ikke igen skal kunne havne i en bankkrise, og det betyder, at mange banker vil være mere forsigtige med udlån end tidligere ligesom der er tendens til øget anvendelse af gebyr for ny erhvervskonto m.m. Det er dog ofte noget der kan forhandles.

Start med at finde den rette person i banken:

Det første man skal tænke på, er at få kontakt til den rette person. Skyd gerne lidt højt og prøv at starte enten med filialens chef, alternativt dens erhvervschef hvis der sidder en sådan. Overvej om bankens størrelse betyder noget. De helt store banker har naturligvis ofte et større internationalt netværk og gratis interne overførsler mellem en del lande, mens de små banker KAN være mere sultne efter nye kunder.

Når den rette person er fundet, skal der laves aftale om et personligt møde, og bed om at få afsat hen imod en halv time til det. Et tidspunkt omkring kl 13 kan være godt. Afstem med banken hvilket materiale de har behov for. Bankerne har en del krav på sig for at kunne tilfredsstille regler om "hvidvasking" så bliv ikke overrasket over, at der kan være en del materiale de vil ha frem.  Du kan selv forklare, at du vil medbringe følgende, som ofte vil ligge i bankens egne krav:

Forstå bankens krav:

  1. En identifikation af dig selv som person som ejer - kunne være pas eller kørekort (hvis ikke banken kender dig)
  2. Sidste årsopgørelse fra skat. Helt specielt for personlige virksomheder. Giver hurtigt overblik.
  3. Sidste forskudsopgørelse fra skat.
  4. Seneste lønseddel - igen specielt for personlige virksomheder hvis ejeren samtidigt er lønmodtager hvor lønindtjening kan være væsentlig for den daglige økonom.
  5. En forretningsplan, som jeg kommer nærmere ind på længere nede
  6. Et finansbudget - også kort gennemgået senere
  7. Et likviditetsbudget

Forretningsplan vil ofte være et af kravene:

En forretningsplan burde være en selvfølge for alle iværksættere. Alt for mange springer denne over,  men også overfor banken er den et slagkraftigt våben.
På startvækst ligger der gode formularer der giver indblik i forretningsplaner, både små og store i dette LINK. Planen skal du ikke kun udarbejde af hensyn til banken, men i høj grad for, at du selv har noget at holde dine fremgange op imod.


  • Få tydeliggjort hvad din idé er. Hvorfor er der behov for den? Hvordan vil du udføre den, hvem skal involveres, hvilke tekniske midler skal bruges og hvad vil det ca koste.
  • I hvilken form vil du stifte virksomhed, og hvorfor? Jeg har selv skrevet om lidt overvejelser i forbindelse med at stifte virksomhed og valg af virksomhed i dette LINK 
  • Hvad bliver din egen indsats? Både rent tidsmæssigt - vil du gå "all-in" eller er det en side-forretning?
  • Hvad vil du selv tilføre af penge, og hvordan vil du leve af forretningen medens du "løber den igang"?
  • Hvad er det samlede finansielle behov for at få gang i din forretning?
  • Hvad har du for forudsætninger (teknisk IT, salg, reklame, håndværk, finans osv)
  • Hvor hurtigt forventer du at være i fuld drift og hvornår forventer du første overskud
  • Hvorledes vil du klare regnskab, moms og skat. Er det noget du selv kan håndtere eller "outsourcer" du?
  • Suppler evt med et lille budget over hvad du selv skal ha for penge for at klare dagen og vejen personligt/for familien.

Til slut kan du lave et helt kort resume i punkt-form, og jeg vil råde til at sætte det øverst i forretningsplanen, så det er muligt at ha et hurtigt overblik.

Et budget er også generelt et krav:

Et finansbudget må også være en hel selvfølge, ikke af hensyn til specielt banken, men for en selv, og vil normalt altid vare et krav i denne forbindelse også.

Budgettet må godt være detaljeret, det vil være en stor fordel for dig selv, jo mere detaljeret du kan lave det. Om du vil bruge excel, words eller specielle programmer er ikke afgørende.
Uanset hvor detaljeret du vil lave det,, skal det dog føre frem til en en sides overskuelig sammentrækning af de vigtige tal.

Summeringen skal være let overskuelig - lidt i stil med nedenstående, så du har en række hovedpunkter, som jo kan variere helt, afhængigt af forretnings-typen.




Tag det blot som eksempel på et sammentrukket budget. Der kunne være flere punkter, eks spild, tab på dårlige betalere osv. Budgettet bugger på måneder og helår og omfatter alle indtægter og udgifter. Indtægter kommer som bekendt når man fakturerer og ikke når man får betaling, som også angivet i dette LINK
Det er derfor vigtigt, at man også udarbejder et likviditetsbudget

I det skal man kunne se hvornår man faktisk forventer at få betaling og hvornår man selv skal betale sine udgifter.

Ofte vil man måske først få betalt 30 dage efter en fakturering - og man vil kunne opleve, at man skal købe varer til lager, og ha en eller anden kredit tid selv, men dog skulle finansiere et varelager eller råmateriale man skal bruge til en opgave, længe inden man får betalt
I likviditetsbudget viser man derfor, så godt det er muligt, hvornår man forventer at pengene rent faktisk går ind og ud, og dermed også, om man har behov for lånekapital -  eller selv kan finansiere et underskud i perioder.

For nogle kan det være nødvendigt lige at få hjælp af en økonomiperson til udarbejdelse af budgetter. Det behøver ikke koste en herregård, man kan f.eks. beskrive hvad man har befor for hjælp til på www.agera.dk og få gratis uforpligtende tilbud på en sådan hjælp.

Det vil være klogt at samle materialet i en mappe så det er let overskueligt for banken -  En side til forretningsplan - en til budget, en til likviditetsbudget og så de øvrige dokumentationer af ens person, evt årsopgørelse, lønseddel med mere.

Slut samtalen af med at sikre dig, om der er mere banken ønsker at vide, og bed om overblik over proceduren, hvornår kan du forvente endeligt svar, og får du nej med det samme, så bed om en forklaring på deres nej. Det kan hjælpe dig til at være bedre forberedt til næste bank.

Start i egen bank og test evt flere:

Start i den bank du selv anvender i det daglige, hvis du er rimeligt tilfreds med den. Det vil oftest være lettest.

Er du ikke helt tilfreds med det de kan tilbyde, så gå videre så du har prøvet mindst 3 banker, og spred dig mellem måske EN stor, en mellemstor og en lille lokal bank. Der kan også være forskel i hvor gode bankerne er til at forstå specielle brancher, men det vil du måske ha en opfattelse af fra dit eget område.

Til slut skal bare siges, at det er IKKE LET at få erhvervskonto hvis man KUN kommer med en idé og ingen som helst egne penge, hvor det kan være vanskeligt at overbevise banken om, at man kan få gang i butikken og selv tjene nok til omkostningerne.

Det vil ofte være vigtigt at få en konto som tilknyttes som Nemkonto, som kan bruges overfor myndighederne, men som nævnt i det tidligere LINK, er det absolut muligt at få tilknyttet Nemkonto, både for ens person (CPR) OG for ens virksomhed (CVR) som hver sin selvstændige tilknytning til en og samme konto. Det er dog regnskabsmæssigt altid lettere hvis man kan ha det som to selvstændige konti.

Får man nej, må man overveje, om ikke det måske var meget godt man ikke kom igang, og se om man skal tænke planen lidt om, evt spare noget op der der kan bruges til at sparke tingene i gang med. Investorer er også en naturlig mulighed at overveje, men desværre vil et nej fra banken ofte være tegn på, at det heller ikke er så let af investorer med på idéerne.

Langt de fleste, som ikke har stor gæld, har misligeholdt forhold i banken eller ligefrem står i RKI, vil dog absolut kunne få en konto de kan anvende til deres virksomhed, så god vind med projektet.

Erhvervskonto eller personlig:

Behandles for sig selv i dette LINK

Hvorfor koster det idag ofte penge at få en erhvervskonto, selv uden lån.

Erhvervskonti har mange transaktioner, det I sig selv giver øget risiko for fejl. Dertil kommer at der kan tilknyttes betalingsordninger, hvor kunder kan betale en for varer, man hæver pengene - kunden returnerer varen inden for 14 dage. Der skal banken medvirke til at kunden får sine penge igen, selv om konto er tom. Der er mange flere grunde, til at banker ofte kræver penge for erhvervskonto - ud over ønske om at tjene penge - gennemgået i DETTE LINK


SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

fredag den 1. marts 2013

Råd til investor eller partner ansøgning

LIDT RÅD OM AT SØGE INVESTOR ELLER PARTNER:



Dette skal ses som en brainstorm, og er bare nogle af de ting man kan bruge - eller plukke fra:

  • Beskriv lidt om dig/jer selv - position, erfaring, alder o.s.v. Kort og i punktform
  • Beskriv tydeligt projektet. Er det en ren ide der skal skydes penge i, eller er det et projekt der er igangsat. Det er to helt forskellige typer investorer i de to områder normalt.
  • Beskriv i hvilken virksomhedsform du vil køre projektet, er det et personligt selskab et I/S, ApS osv. og angiv CVR nummer samt kapitalforhold.
  • Beskriv hvor i landet projektet skal køre – hvor vil evt. personlige møder under forløbet finde sted.
  • Beskriv projektet så godt du kan/tør - det er ikke så farligt som du tror. Helt uden beskrivelse kommer du formentlig ingen vegne.
  • Beskriv hvor længe du har arbejdet på det og præcist hvor langt det er nået - herunder hvornår en indtjening forventes at begynde.
  • Beskriv egen investering - herunder også, om investor penge udelukkende går til noget eksternt, eller om de også skal dække løn til dig selv fremover.
  • Beskriv om det er fuldtid for dig/jer, eller et deltids projekt
  • Beskriv din erfaring. Hvis du f.eks søger partner nok så meget som investor, så beskriv hvad der f.eks. får dig til at mene, at du kan få det færdige produkt ud på markedet selv, eller om du også der skal ha hjælp.
  • Beskriv evt. anden belåning og eksisterende investorer
  • Beskriv beløb så investorene ved hvad der forventes
  • Beskriv om du tænker tilbagebetaling som ren rente/afdrag - eller overskudsdeling eller en kombination
  • Beskriv investors øvrige forventede deltagelse - indflydelse eller ikke – medejer eller ikke.
  • Beskriv kort om du tidligere har lavet noget lignende, og hvis med succes
  • Læs ansøgningen igennem for stavefejl og evt. grove grammatiske fejl

Alt sammen må gene være i one-liners (kort punkt form) denne korte indledning bør ikke være på mere end en enkelt side.
Det giver investorer en bedre mulighed for at bedømme, om det her er PB eller en E-mail værd.



Tilbyd fra start at komme ud og pitche/fremlægge alt for investor:

Den personlig kontakt er vigtig, så tilbyd altid at komme ud og fremlægge dine planer. Dette gælder uanset du bor i Gedser og investor sidder på Skagen. Viser investor interesse nok for dine indledende punkter, så er det bare med at komme af sted.

Personlig virksomhed eller selskab, hvad er bedst til at skaffe investor:

Man kan argumentere både for og i mod. Den der kommer som personlig virksomhed har jo som minimum vist viljen til at satse alt på et projekt, også hele privatøkonomien. 

Den der komme med et selskab, f.eks. et lille IVS med 1 krone i kapital skriger jo til investor, at Jeg vil kun risikere 1 krone - vil du så ikke godt risikere 100.000 kr

Omvendt så er personlig virksomhed meget vanskelig at give investor en andel i, så der har selskaber jo nogle meget klare fordele. 

Vil du ha en aktiv eller passiv investor?:

Gør det klart, om du ønsker en investor der bare kommer med penge og ellers forholder sig passivt, eller om du søger en investor der er aktiv.

En passiv investor er en som bare kommer med penge, og så skal ha enten rente, som var det et simpelt lån, eller del af overskud ofte i kombination og det kan også ske, at investor vil ha andel i selskabet. En sådan investor vil med en vis rette spørge sig selv: Hvorfor går de ikke bare i banken - har de fået afslag fordi banken ikke mener projektet kan bære sådan et lån? Det spørgsmål må man være forberedt på at kunne besvare. Det kan sagtens tænkes, at man ærligt må sige, at banken ikke har den viden der skal til for at bedømme projektet og, at man derfor søger en investor som i højere grad vil sætte sig ind i hele området

En aktiv investor er en, som går ind og deltager i projektet. Det kan være på rådgivningsplan eller det kan sågar være i det mere daglige arbejde. En sådan investor er ofte en helt anden type end den passive, og vil ofte mene, at netop ved selv at deltage i projektet, kan projektet forbedres og investeringen dermed også få øget værdi, lige som den type investor også typisk jo har langt mere indsigt i den daglige drift.

Skal jeg afgive en del af overskud eller ejerskab?

Det korte svar er, ja det skal du formentlig. Modsat et banklån, vil en investor, aktiv eller passig, ofte kræve en andel af dit overskud og en andel af dit selskab når tingene modnes.
Er det personlig virksomhed kan det kun være andel i overskud.

Revisor?

Når og hvis man er godt inde i forhandlingerne, er det vigtigt at blive enige om rapportrutinerne. Specielt hvis del af overskud eller andel af selskab er en del af aftalen, er det vigtigt, at der ikke kan være tvivl om regnskabet. Investor vil kunne være nervøs ved, at du kan bruge hans penge forkert - trække penge ud til dig selv, eller bogføre så overskud "bogføres bort". Her kan det, ved store investeringer være vældig godt at aftale f.eks. brug af en revisor begge kan godkende. Ikke nødvendigvis fra start, men måske i forhold til det første årsregnskab. 
Det er også nødvendigt, at projektet ligger alene eller kan isoleres, så investor ikke har besvær med at forstå regnskabet, fordi investor måske har givet penge til en ny cykellygte udvikling, og selskabet i forvejen producerer en masse andre ting.

Fortrolighedserklæring NDA:

Overdriv endeligt ikke betydningen af underskrift af fortrolighed og NDA. Dels er det slet ikke normalt, at en investor stjæler dine plander, og dels vil en normal investor slet ikke skrive en fortrolighedserklæring under, uden at kende rigtig meget til projektet. Hvis man som investor bare underskriver løs på fortrolighedserklæringer, så afskærer man sig fra en masse ting fremover, og risiker jo tilmed at skrive under på nogen, man i forvejen var involveret i. 
En sådan erklæring er jo også tæt på værdiløs, hvis den blot siger, at Investor A ikke må bruge noget af den information han får af B - hvis den ikke mere specifikt taler om projektet, og så er låget jo løftet af krukken allerede.
Det er ikke nødvendigt i den aller første fase at beskrive alt i detaljer, så du kan godt ha visse hemmeligheder, men basis tankerne skal være lette at forstå. 
F.eks. kan du sagtens skrive, at du har udviklet en ny drik baseret på kokus og at der indeholder x % spiritus og er beregnet for xxxxx marked, uden at du beskriver hele indholdet med præcise procenter. Helt tilsvarende kan du ha fundet på en APP som hjælper blinde i hverdagen og du kan beskrive en række af de ting den kan, uden at fortælle hvordan den kan det. 

Jo mere forskrækket for tyveri og jo mere lukket du er, jo sværere er det at fange investor.

Vær klar med forretningsplan:

Når du så får tilbagemelding, så stå klar med en fuld forretningsplan (se evt SKABELON på Startvækst) og et fuldt budget og likviditetsbudget - selv om det er pre-liminært, så kom med dit bedste kvalificerede bud på hvornår du skal bruge pengene og hvor mange.. (se evt om emnet i DETTE LINK også)


Udarbejd et budget

Investor vil også ofte spørge, hvad tror du selv det vil koste at udvikle din idé. I det omfang du har mulighed for selv at bedømme hvad der skal til af midler, så lav et budget. Det må meget gerne afspejle det du selv mener der skal til af regulære udviklingsomkostninger.  Er der tale om, at du blot søger en partner, der skal stå for den tekniske udvikling af din ide, og måske den senere markedsføring, så er det naturligvis svært for dig at sige så meget om omkostningen. 
Timer kan være svære at anslå for dig, men jo mere du viser du selv har arbejdet med tankerne, jo bedre står du, hvis investor spørger. Ganske specielt vil det ofte være nødvendigt at kunne skitsere hvornår i et forløb der skal investeres i tid - og hvornår der skal investeres penge, og hvornår de penge så skal falde

Dit eget engagement - vigtigt - men tænk også seriøst over, hvad du overhovedet selv kan tilføre - ud over bare en idé:

I princip er en idé meget vanskelig at "sælge" hvis ikke man selv skal være en del af udvikling og markedsføring. Mange tror, at de kan komme med en ren idè, og så få IT folk til at stå for hele udviklingen, mod at idé ejeren så senere vil markedsføre det. 

Her vil vanskeligheden let kunne være, at man ikke selv kan vise, at man har nogen som helst erfaring i den type markedsføring. Så får man måske udviklet sin idé, men ender med et produkt, man i virkeligheden også skal ha nogle helt andre til at markedsføre, hvis idéen skal ud og flyve

EN ANSØGNING DER BARE SIGER – JEG HAR VERDENS BEDSTE IDE OG MANGLER BARE PENGENE TIL AT FØRE DEN UD I LIVET – KONTAKT MIG –giver med 99% sikkerhed et rundt 0

Vigtig at være præcis overfor investor:

Dette emne er behandlet særskilt i DETTE LINK'




Denne Monty Phyton mercant banker (skip reklamen efter få sek) over youtube kan passende afslutte lidt om investorer MONTY PHYTON YOUTUBE

SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog