Viser opslag med etiketten I/S. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten I/S. Vis alle opslag

onsdag den 26. april 2017

Personlig virksomhed (inkl I/S) ELLER selskabsform som ApS

Grundliggende forskelle mellem personlig virksomhed og selskab - som ApS.

Seneste update september 2022


Jeg vil prøve her, i skema form at vise dig de grundliggende forskelle mellem at vælge personlig virksomhed, som enkeltmands, PMV (uden moms) eller I/S (flere ejere) ELLER vælge et selskab som f.eks. ApS 
(IVS kan ikke længere nystiftes, og køb af allerede stiftede IVS er i mine øjne dyrt - og besværligt med kapitalkrav til alle eksisterende IVS)


ENKELTMANDS, PMV OG I/S
SELSKAB F.EKS. ApS ( tidl også IVS)
Personlig hæftelse

Går alt galt og man får store krav, hæfter man med alt man ejer.
Omvendt - kan man forsikre sig mod det, eller beskæftiger sig med noget, hvor risiko er begrænset - så taler meget for denne form.
Selskabet hæfter med selskabskapitalen - Banken vil dog oftest stadigt kræve personlig hæftelse, ligesom andre kreditorer KAN kræve det.

Har man større risiko der ikke kan afdækkes eller forsikres, så taler meget for at søge beskyttelse i 
selskabsform
Tab kan fradrages direkte i anden personlig indkomst for året
Tab kan kun udnyttes som fradrag i kommende års overskud

Overskud personbeskattes hvis ikke VirksomhedsSkatteOrdningen (VSO) anvendes.

Benyttes VSO - betales der svarende til selskabsskat af overskud og personlig skat af dette som hæves. Hvis man i senere år så hæver beløb som tidligere blev stående, så trækkes den allerede betalte aconto selskabsskat fra i den personlig beskatning
Overskud beskattes med selskabsskat - løn personbeskattes - udbytte beskattes med udbytteskat, og sammen med betalt selskabsskat, svarer til personskat.
Ikke skat af private hævninger - de påvirker ikke resultatet og er tilladte

Private hævninger forbudt - ingen sammenblanding af privat og selskab
Penge kan kun komme ud som løn eller udbytte (og i IVS må der først hæves udbytte efter optjening af 50 t i kapital) 
Private kan der indskydes penge uden rente og uden påvirkning af resultat
Penge kan kun skydes ind mod beregning af rente som beskattes hos ejer som renteindtægt
Simpelt regnskab alm personlig udvidet selvangivelse
Højere krav til årsrapport og beretning samt selskabsselvangivelse - mere kompliceret
Ikke offentligt regnskab. Regnskab skal blot beholdes i virksomheden og kun indsendes til skat på anmodning
Offentligt regnskab - pligter omkring digital opbevaring og program mm og selskabsselvangivelse
Renter i virksomheden behandles som personlige renter med mindre VSO benyttes. Ved brug af VSO/kapitalafkast opnås fradragsværdi af renter som personlig skatteprocent frem for kapitalindkomst/fradragsværdi
Renter behandles som del af selskabet resultat. Store renter som medfører underskud giver først fradrag i selskabet ved senere overskud de kan modregnes i
Aktiver købt kun med stiftelse for øje kan fratrækkes med moms og som udgift op til max 6 mdr. før stiftelse hvis der ikke er solgt uden moms inden og de ikke er brugt privat inden
Aktiver købt før stiftelse kan kun tages ind i regnskabet hvis faktura direkte er udstedt til Selskab xxx under stiftelse eller i stifters navn - ellers skal de sælges fra privat til selskabet
Umuligt at tage nye ejere ind i enkeltmandsvirksomhed - I personlig virksomhed for flere = I/S kan nye ejere komme ind, men mere besværlig procedure end for selskaber
Let at tage nye ejere ind og skifte i bestående ejere ved helt enkelt at handle anparter
Besværligere procedure ved generationsskifte hvor personlig virksomhed indgår som personlig arv og f.eks. CVR nummer ikke bare kan arves personlig virksomhed
Langt lettere procedure hvad arv, hvor anparter/aktier indgår som selvstændigt aktiv i arven eller ønsket generationsskifte
Personlig virksomhed kan ikke fungere som holdingselskab
Selskaber kan fungere som holdingselskab
Ingen krav til forsikringer
Krav om lovpligtig arbejdsskadeforsikring for alle aktive ejere i Danmark, helt uanset ansættelseskontrakt eller løn og uanset omsætning eller ikke. Gælder også holdingselskaber
Kørepenge efter statens takster kan altid give fradrag i personlig indkomst efter kørebog
Kørepenge efter statens takster må udelukkende udbetales, hvis ejer i samme periode modtager en reel løn = kørepenge må aldrig kunne ses som erstatning for løn. Ingen løn, ingen skattefri kørselsgodtgørelse
Flere sammen i personligt I/S kan  beslutte skævdeling af overskud relativ frit
Flere ejere i selskaber kan kun meget kompliceret vælge at skævdele overskud - på anden vis end via løn - måske til topskat
Let at lukke en virksomhed, med afmeldelse af moms og simpelt slut regnskab

Personlig virksomhed er fritaget for nye digitaliserings bogføringslov op til 300.000 kr omsætning
Langt mere kompliceret lukke procedure som i ventetid kan tage 6-9 mdr.


Skal følge ny 2022/2024 digitaliserings bogførings lov uanset omsætning - nok dyrere regnskabsprogram fra certificerede regnskabet




Det er ikke skatten som skal være afgørende for dit valg. Når pengene er nede i din lomme, så er skatten som udgangspunkt ens.

DET HELT AFGØRENDE ER NORMALT RISIKOFAKTOR. Har man større risiko end man vil kunne bære i sin personlige økonomi, som følge af faktorer man måske ikke kan forsikre sig ud af - håndværker virksomhed der kræves for fejl, eller man har ansatte som kan være dyre at "slippe" af med - så taler en del for selskabskonstruktion med ApS.
Omvendt, kan man køre med lille risiko, ikke behøver ansatte, kan forsikre sig mod evt store krav, så vil meget tale for fordelene ved personlig virksomhed.

Personlig virksomhed, enten som enkeltmandsvirksomhed, Personlig Mindre Virksomhed (PMV) eller som Interessentselskab (I/S) (flere personer sammen), er en virksomhed hvor man hæfter personligt for virksomhedens gæld, og man beskattes med personskat af virksomhedens overskud, eller har fradrag i anden personlig indkomst (personligt eller via ægtefælle) hvis man har underskud. 


Det sidste kan specielt være af betydning for virksomheder i opstartsfasen, hvor et underskud giver skattefradrag i ens øvrige indtægter, modsat i selskaber hvor underskud kun kan udnyttes i kommende års evt. overskud. 


I personlig virksomhed, et det kun virksomhedens resultat der påvirker skatten, ikke det man hæver eller skyder ind.

Selskaber, typisk ApS (og tidl IVS) eller A/S er selvstændige juridiske enheder og ejere hæfter derfor som udgangspunkt kun med selskabskapitalen og betaler en selskabsskat på 22% af overskud. Skal man hæve penge, foregår det som løn eller udbytte og dermed beskattes man af de penge man hæver, med alm. personbeskatning.

Et evt underskud udnyttes som fratræk ved senere års overskud men giver ellers ikke fradrag for ejeren.

Skattemæssigt er der ikke egentlig forskel på personlig virksomhed og selskaber, da personlig virksomhed kan anvende VSO og a-conto beskattes med 22% af det man ikke hæver = helt samme som overskud i selskaber..

VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN er beskrevet i dette link. 

Omkostninger ved selskaber:

Der er, som det fremgår af skemaet, en del omkostninger der typisk er i selskaber og jeg kan lige give et kort overblik over disse:

Driftsselskab: Ud over stiftelse som omkostning på 670 kr i gebyr og ofte ca 2 - 3.000 kr, hvis man vil have et stifteselskab eller advokat til at stifte og tage sig af alle papirer, vil der være:

1
Arbejdsskadeforsikring lovpligtig for hver aktive ejer, uanset løn ca 1.000 - 2.000 kr per år og person - Det er lovpligtig, både for drift og holdingselskaber uanset løn og omsætning - da der i begge jo er en registreret direktør - som altid ses som ansat i arbejdsskadeforsikrings spørgsmål..

2
Baseret på løn kan der tilkomme ATP og på den basis, betaling til ATP afhængige AER/AUD og barsel - typisk standard per løn omkring 1.300 kr per kvartal for første pligtige løn. Check hos ATP for mere præcise tal. Uden løn, ingen udgift.

3
Revisor hjælp (ikke nødvendigvis revision) kan være nødvendig til årsopgørelse - Punktet kan så variere fra 0 kr hvis man klarer det selv til 7-15.000 kr afhængigt af aktivitet og kompleksitet


4
Bank: Mulig udgift til erhvervskonto - fra 0 kr til typisk 2-5.000 kroner per år.

                              ----------------------------------------

Lad os se på formerne personlig virksomhed og selskab enkeltvis, først personlig virksomhed:

Personlig virksomhed:

  • Hurtig og enkelt stiftelse og lukning.
  • Personlig risiko, evt tab hæfter man personligt for
  • Er man to eller flere, er det I/S og parterne hæfter personligt solidarisk = kreditorer kan kræve pengene fra den ENE som så selv må hente penge fra de øvrige ejere.
  • Der kan ikke tilføres ekstra ejere i enkeltmandsvirksomhed. Den skal så ændre form.
  • Skat af overskud som personlig skat som udgangspunkt - 
  • Underskud ved seriøst drift kan trækkes fra i anden personlig indkomst. Dette kan være en meget klar fordel i en ny virksomhed.
  • Renteudgifter kan fratrækkes som personlige renter, ofte højere fradrag end i selskabsform.
  • Man benytter normalt ikke løn, kun skat af overskud.
  • Simple regnskaber og personlige skatteforhold
  • Fortrolighed i forhold til offentligheden - ikke offentlige regnskaber
  • Ikke lovkrav om arbejdsskadeforsikring for ejer.
  • Ret til fradrag i personlig indkomst for firmakørsel i privat bil og rejsediæter uanset indtægt (i selskaber kun hvis det står i forhold til løn til modtageren ellers ikke)
  • Hvis banken ikke nægter en ret til det, kan man klare sig med en personlig konto, selv om erhvervskonto er at foretrække, da man så har egen selvstændig Nemkonto til sit CVR
  • Hvis det er vigtigt at undgå personlig skat - kan personlig virksomhed drives under virksomhedsskatteordningen og kun betale acontoskat af den del af overskuddet der ikke hæves - ganske meget svarende til et selskab. Se VSO LINK
  • Lukning af enkeltmands kan gøres "over dagen" og I/S kan lukkes ret enkelt, modsat selskaber hvor proceduren tager lang tid
  • Husk ejeraftale hvis det er et I/S (mere end en ejer) som i EJERAFTALE LINK 

Læs E-bogen om personlig virksomhed - PMV, enkeltmands, I/S - Godt opslagsværk



Klik på billede for at kunne vælge at købe

Selskab: 

  • Stiftelse kan tage nogle dage - og mange vil vælge at få hjælp til det.
  • Selvstændig juridisk enhed. 
  • Krav om arbejdsskadeforsikring SKAL tegnes til aktive ejere/direktør i Danmark og koster ca. 1300-2000 kr p.a. 
  • Erhvervs-konto er nødvendig i bank - tal med bank og få OK og pris allerede inden stiftelsen. Regn med risiko for både gebyr ved stiftelse og løbende omk. i mange fald.
  • Dyrere regnskab for mange da der skal udarbejdes fuldt årsrapport og regnskab + selskabselvangivelse. En del personer vil behøve hjælp i forhold til personlig virksomhed
  • Regnskabet offentligt tilgængeligt
  • Ingen personlig risiko - risiko begrænset til selskabskapitalen - Dog kan banker og andre kræve personlig kaution og dermed kan der være personlig risiko stadig. Man skal også være opmærksom på krav til ledelsen om kapitalberedskab og driver man f.eks. selskab videre, på et tidspunkt hvor det burde ha været klart, at man ikke kan betale ny gæld, så vil man som ledelse kunne pådrage sig personligt ansvar.
  • Let at tage nye ejere ind, og skifte ejere ud ved handel med anparter.
  • Skat af overskud som selskabsskat - Løn udbetales med almindelig personskat  
  • Underskud kan bruges når man i senere år får overskud men ikke trækkes fra i anden personlig indkomst.
  • Skat af penge man vil ha ud, medfører generelt ialt samme skat som skat i personlig virksomhed - uanset man tager det som løn - eller som først selskabsskat og så udbytte.
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster og rejsediæter skal indberettes til skat og må kun udbetales, også til ejer, hvis der er en løn der står i fornuftigt forhold til beløbet samtidigt, eller må der ikke udbetales noget.
  • Ved stiftelsen skal der indbetales en kapital - fra April 2019 ApS min 40.000 kr A/S 400.000 kr) og kapitalen skal vedligeholdes. 
  • I alle selskaber skal kapitalen bekræftes af bank eller advokatkonto (koster ofte ca 2000 kr alt inkl.)
  • IVS - de som forsat kører videre som IVS, må ikke udbetale udbytte til ejer eller holdingselskab, får der er opbygget en kapital på 40.000 kr (og denne vil så være i form af selskabsbeskattet overskud som udgangspunkt)
  • Tabes selskabskapitalen (til under halv) er der krav til generalforsamling og man kan få risiko for at man igen får personligt ansvar, hvis ikke man agerer korrekt - men fortsætter gældsætning efter det måske burde være klart man ikke kan betale enhver sit
  • Husk også her en ejeraftale er meget vigtig hvis man er mere end en ejer - samme link som ovenfor
  • Lukkeprocedure besværlig/tager lang tid - ofte 6 - 8 måneder

(Andre selskabsformer K/S - P/S o.l. er ikke gennemgået her grundet sjældenhed)

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 
”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S
 
Facebook
 

søndag den 29. september 2013

ApS eller IVS og I/S ejer aftale

ApS  og I/S - En ejeraftale er top-vigtig:


Efter min bedste overbevisning, er ejeraftaler noget mange helt glemmer og det er absolut alvorligt.

Jeg vil også fremhæve, at netop ejeraftaler faktisk sjældent er "gør det selv arbejde" men noget man skal have helt professionel assistance til. Meget gerne fra en kyndig jurist, som har erfaring på området.

En ejeraftale forhindrer naturligvis ikke altid konflikter, men den kan styre hvordan, man kommer videre netop, hvis der opstår en uenighed. 

Lige så snart flere skal stifte virksomhed eller selskab sammen, er en aftale parterne imellem altid meget afgørende.

At drive I/S eller ApS uden en god og dækkende aftale er som at sejle på en armeret sømine.

Det er generelt let at aftale alt, når man starter op og er venner, men opstår der tvister eller problemer undervejs i et samarbejde, vil det ofte være meget vanskeligt at indgå en aftale alle er enige om. Det, at man er super gode venner eller kærester m.m. gør ikke en ejeraftale overflødig.

En ejeraftale kan IKKE overtrumfe vedtægterne. Vedtægterne er offentlige, og styrer helt overordnet. Det samme gør tegningsrettigheder (hvem må indgå store aftaler på firmaets vegne.)

Hvis selskabet skal være bundet af ejeraftalen, og ikke kun ejerne selv, så skal det integreres i vedtægterne.

Ejeraftalen er intern og styrer hvordan ejerne indbyrdes har besluttet at agere, både i den daglige drift, med  pligter og rettigheder, og hvordan de skal opføre sig, hvis der opstår uenighed, helt frem til hvordan en ejer kan træde ud af selskabet mm.

Skal ejeraftalen gælde som vedtægt skal dens forhold være indskrevet i vedtægterne.

For personlig virksomhed for flere ejere, som interessentskab, I/S er Ejeraftalen det eneste der rigtigt regulerer rettigheder.

Ejeraftalen bruges derfor kun internt, og juridisk i forhold til ejerne indbyrdes.

Alle ejere skal underskrive og her lidt beskrivelse af indhold:

Kort fortalt, skal aftalen underskrives af alle deltagere, og man skal bruge en aftale, uanset man er venner eller for den sags skyld kærester eller familie.

Vitterlighed?

Som med alle andre underskrifter kan det være klogt hvis en eller endnu bedre to helt udenforstående personer skriver under "til vitterlighed". Disse personer skal blot med navn og adresse, bekræfte, at de personer der skriver aftalen under (ejerne af selskabet) rent faktisk er disse personer. 

Indhold af aftalen:

Aftalen skal f.eks indeholde bestemmelse om evt fordeling af et overskud, specielt i I/S hvor fordelingen jo også afgør den personlige beskatning af overskuddet, som ikke behøver være i forhold til ejerandel men kan være afhængigt af, at nogen måske skal arbejde meget mere end andre.

Der kan også i aftalen indgå en  regulær lønaftale - en løn f.eks fordi en interessent skal arbejde meget mere end de andre - og en løn der indberettes til skat.

Pligter som typisk er omfattet:

  1. Hvem skal føre regnskabet.
  2. Hvem har ansvar for momsangivelse, årsopgørelse og selvangivelse for selskabers vedkommende. 
  3. Hvem står for opbevaring af officielle papirer.
  4. Hvem skal vedligeholde hjemmeside - hvem bestemmer - uenig om hjemmeside
  5. Hvem må indkøbe for hvor meget
  6. Besvarelse af e-mails osv . pligter
  7. Hvad hvis den ene ønsker den anden ud, eller den ene selv vil ud?
  8. Hvad er reglen hvis en ejer ønsker at sælge sin anparter eller dele af den til andre?
  9. Hvad hvis en ejer går bort ved døden
  10. Besvarelse af emails osv -

Og givet en lang række yderligere pligter

Rettigheder:

En ejeraftale kan omfatte aftale om løn - og i I/S in overskuddets fordeling eller løn i I/S.

Tegningsretten viser offentligheden, hvilke personer der må indgå aftaler, ud over den helt almindelige daglige drift, på vegne af firmaet

I ejeraftalen kan ejerne dog godt indbyrdes også aftale hvor meget de enkelte personer må indgå aftaler om. Man kan se eksempler på, at den administrerende direktør alene tegner firmaet. Det betyder, at han kan indgå alle former for aftaler på firmaets vegne.


Alligevel kan en ejeraftale, ganske som en direktør kontrakt godt give direktøren besked om, at ved køb for over xxxx kr, så skal en eller flere andre ejere skrive under. Det betyder så, at hvis en direktør, uden godkendelse, køber for mere end aftalt, så kan denne opsiges, og være ansvarlig over for de øvrige, for et evt. tab der følger af købet.

Typiske rettigheder der indskrives vil være:

  1. Hvem må bruge penge, måske op til kr x.000 alene og derudover efter skriftlig godkendelse af en eller flere af de øvrige.
  2. Hvem må ansætte og hvem må fyre.
  3. Hvem må bestille varer eller ydelser - og igen måske op til x.000 kr alene og derudover sammen med flere
  4. Regler for hvordan i optræder som selskab i forhold til 3.parter osv -
  5. Hvem skal officielt være direktør og skal der anmeldes bestyrelse til selskabsstyrelsen eller ikke.
  6. Må en ejer opstarte konkurrende virksomhed (nej)
  7. Må en ejer starte anden virksomhed samtidigt, eller skal al kraft bruges i den fælles virksomhed?

Hvordan løses uenighed:

I det afsnit beskriver parterne hvorledes de vil løse uenigheder. Hvornår kan et flertal trodse et mindretal, og hvornår må der ikke træffes store beslutninger, uden fuld enighed mm.

Her man man vælge at indlægge en vis beskyttelse af et mindretal blandt ejerne.

Dead-lock - når 50/50 skaber låst situation - Neutral opmand:

Det er en problemstilling ved 50/50 ejerskab, at hvis der beliver uenighed, så kan man ikke komme videre, hvis 50% trækker i en retning og de andre 50% i den anden. Det er et forhold som ofte kræver, at man har en neutral opmand som kan afgøre, hvad man gør eller, aftalen indeholder ret til at selskabet skal opløses efter x antal generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum, hvor parterne ikke har kunne opnå enighed om den forsatte drift.

En model kan også være, at ved uenighed på væsentlige punkter, så skal en neutral opmand der udpeges i aftalen (kunne være et advokatselskab/person) have 3 uger til at få enighed mellem parterne, og ellers skal parterne følge opmandens forslag til løsning.

Kan der ikke opnås enighed, så skal parterne f.eks. købe hinanden ud, hvor den højest bydende så overtager den andens anpart og bliver 100% ejer. 

Det kan så kombineres med, at hvis ingen byder, så skal selskabet enten sælges (frist) eller lukkes på den måde opmanden finder bedst.

Brug hver sin rådgiver ved udformningen:

Det er sjældent en god ide, når der skal indgås bindende aftale mellem parter, at anvende fælles advokat/jurist. Det vil nemlig ofte vil være den ene parts advokat, og denne kan så have det svært med at være helt neutral.

Brug de få penge der skal til for, at få en jurakyndig til at gennemlæse aftalen. - en for hver part. Det sikrer større retfærdighed og større sandsynlighed for, at hver advokat ser til at udforme aftalen således, at der ved en senere strid også kan dømmes rimeligt enkelt i retten, helt enkelt ved at advokaterne kender domspraksis for rigtigt mange situationer.

Konkurrenceklausul:

En konkurrenceklausul er ofte vigtig i sammenhæng med en ejeraftale. 
Konkurrenceklausuler i forbindelse med ejere, og i forbindelse med salg af virksomhed, kan være skarpere end klausuler for almindelige ansatte.

  1. Hvis en ejer træder ud af firmaet - må denne så starte konkurrence?
  2. Må denne gøre det i en anden del af landet.
  3. Er det måske kun eksisterende kunder der ikke må besøges.
  4. I hvor lang tid må der ikke drives konkurrence.
  5. Hvad er "straffen" hvis klausulen brydes.

Her er det endnu vigtigere at tilråde´, at HVER part tager sin egen advokat til gennemlæsning og rådgivning af hele ejeraftalen, inkl. konkurrenceklausulen. 

Netop konkurrence klausuler bliver ofte forkastet eller begrænset i retten, hvis ikke de er helt korrekt udformet, ligesom boden kan være meget vanskelig at fastslå, hvis ikke den er juridisk velformuleret. 

En konkurrenceklausul står stærkest, hvis den der påtager sig den bliver betalt for dette, enten i lønnen eller bedre, under den periode den kræves overholdt, med forhåndsaftalt beløb. For ansatte er der lovkrav om kompensationen, men ejere har ikke samme lovkrav, ligesom man ved virksomhedshandler, kan se ejere låst i forhold til konkurrence, som del af hele handlen.

Den bør dække en afgrænset periode - et afgrænset geografisk område - og et meget præcist arbejdsområde.

Det vil ikke ha gang på jorden i et tandlæge I/S eller ApS, at forbyde en part at arbejde som tandlæge resten af livet overalt i landet, da det vil frarøve ham livsgrundlaget, og en dommer vil ganske ofte forkaste en sådan aftale - uanset hvad der måtte være underskrevet en gang

Når det er sagt, så er konkurrence klausul en helt naturlig ting at ha med, få bare udarbejdet den gensidigt af folk med viden om doms praksis på området

Løn og overskudsfordeling i I/S kan aftales i ejeraftalen.
I ApS reguleres løn generelt via direktør og ansættelseskontrakt.

I et I/S kan man anvende løn, og her skal lønnen så efter min mening absolut med i ejeraftalen. Det sker, at en i ejerkredsen skal aflønnes for helt konkret at udføre mere arbejde end andre, lige som der kan indgås aftaler om, at et overskud skal fordeles anderledes end efter ejerprocent. Det har i så tilfælde også betydning for skatten af overskuddet.

I et ApS vil lønnen normalt være reguleret i en konkret direktør eller ansættelseskontrakt lige som de øvrige ejere vil ha deres løn reguleret i ansættelseskontrakter


Husk stillingstagen til pantsætning:

Må ejere pantsætte deres anparter?

Hvis ejer ikke skal deltage i driften:

Hvis en ejer IKKE skal deltage overhovedet i ledelsen men blot være ejer og stifter, så bør det også ligge i ejeraftalen. Det vil så også normalt betyde, at denne, i modsætning til de aktive ejere, ikke er omfattet af kravet om lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Husk en klar aftale om hvordan man opløser  et ApS eller hvis en ejer vil træde ud af et I/S,  ApS:

Ejeraftalen skal beskrive, hvordan i forholder jer, hvis en part ønsker at udtræde af firmaet. 

Skal anparter først tilbydes de der forsætter til en kurs indre værdi f.eks. og tilsvarende for I/S - skal aktiver tilbydes de fortsættende til markedspris osv. På det punkt kan en neutral opmand, f.eks en revisor være nyttig at enes om, fra starten. Her må I så tage hensyn til hvem der skal være opmand, hvis den valgte revisor ikke længere er til rådighed, f.eks at revisor skal udpeges af xxx foreningen.

(Er I kun 2 i et I/S skal det så lukkes og den der forsætter skal gøre dette i en ny personlig virksomhed med nyt CVR)
...........................

Dette er bare eksempler på ting der skal med i ejeraftale som minimum og langt fra altid fuldt dækkende, men aftalen skal altid indrettes individuelt ud fra formål og deltagere.

Skabeloner:

Pas på med skabeloner. De vil sjældent passe på alle de konkrete forhold. Jeg ville ALTID bruge en jurist så jeg var sikker på, at aftalen ville være juridisk bindende. Alle de andre jeg har set, har givet problemer


Manglende ejeraftale giver masser af stridigheder


Der er mere god læsning, ikke blot om ejeraftaler men meget andet i mine ebøger.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook


Søg i denne blog