Viser opslag med etiketten Hvordan kalkulerer man fortjeneste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hvordan kalkulerer man fortjeneste. Vis alle opslag

fredag den 11. april 2014

Hvordan kalkulerer man fortjeneste

Hvordan kalkulerer man fortjeneste

Det er et spørgsmål rigtigt mange på Amino og div. facebook fora stiller. Mange forstår slet ikke hvordan moms skal medregnes.

Et typisk spørgsmål kan lyde:

Hvis jeg sælger en vare i Danmark, er det så 65% af salgsprisen der skal betales til staten? (Jeg tænker 25% moms og 40% skat)

Det korte svar er både ja og nej.


Hvordan skat og moms påvirker fortjenesten i en virksomhed: 

Moms skal ALDRIG regnes med når man skal udregne fortjeneste.

Moms er bare noget man opkræver på skats vegne af andre personer - det er ikke en indtægt og det er heller ikke en udgift for en momsregistreret virksomhed


De som betaler momsen er forbrugerne, som jo ikke får den igen. Virksomheder der er momsregistreret får momsen retur og betaler derfor ikke moms af deres indkøb, og de skal så bare opkræve moms af salget.

Både moms af salg, og moms af indkøb - holdes helt udenfor driftsregnskabet. 

Begge dele lever deres eget liv under status - den del af et regnskab, som ikke er med, når årets resultat af virksomhed udregnes - og derfor betales ikke skat af momsen heller.

Virksomheder der f.eks alene eksporterer til andre virksomheder lægger ikke moms på deres salg, men køber firmaet varer i Danmark, så kan de trække al købsmoms fra. De får med andre ord penge tilbage fra moms ved hver afregning.

Moms lægges til med 25% og trækkes fra med 20%

Også en fejl mange gør. De tror at hvis de sælger en vare til 100 kr inkl. moms, så er moms 25% og så er prisen uden moms jo 75 kr. Det er den ikke.

Hvis varens pris er inkl. moms så udgør moms 20% af den samlede pris
100 kr inkl. moms minus 20% = 80 kr eksklusiv moms.

Hvis varens pris er ekskl. moms så skal der lægges 25% på for at få pris med moms
80 kr ekskl. moms + 25% moms = 100 kr.

Vi tager udgangspunkt i varen som vi kan sælge til 100 kr  til vor kunde for at finde fortjeneste:

Salg 100 kr - inklusiv moms - som er den pris vi siger vi kan få fra kunden.

Momsen udgør 20% så vi får 80 kr inkl. moms

NU har vi så udgangspunkt for at starte beregning af vor fortjeneste, og eventuelle skat.

Salgspris 80 kr - minus indkøbspris UDEN moms (vi får momsen retur af skat) - lad os sige 40 kr i indkøbspris. (og er det en ydelse vi ikke køber men selv leverer, så sæt 0 kroner i stedet for 40)

80 kr minus 40 kroner = 40 kroner i BRUTTOFORTJENESTE.

Husk i begge tilfælde at lægge fragt uden moms til både salg og køb.,

Så har vi vel en del udgifter ved at drive virksomheden. En hjemmeside/shop, nogen aktiver vi har købt for firmaet, nogle rejser, nogle materialer, måske husleje, måske affaldsafgift og forsikringer. Alle disse udgifter lagt sammen skal jo også trækkes fra vores fortjeneste.

Det kan man kun hvis man har et budget så man ved, at for hver 100 kr man forventer at sælge for (omsætte for) så udgør de faste udgifter f.eks. 20 kroner.

Uden et budget over faste omkostninger fordelt per f.eks. 100 kr fortjeneste kan man ikke på nogen måde udregne hvad skatten bliver på en fortjeneste på EN handel.

SÅ kan vi kommer videre. Vi havde 40 kr i BRUTTOFORTJENESTE minus nu 20 kr i faste udgifter og står så med 20 kr i NETTOFORSTJENESTE.

Nettofortjenesten er den man betaler skat af.  Hvad man hæver til sig selv, har ingen betydning for skat i en almindelig personlig virksomhed. Læs om HVORDAN BETALER MAN SKAT I PERSONLIG VIRKSOMHED

Hvordan ved man hvor meget man skal af med i skat af fortjenesten:

Det er heller ikke helt let. Som udgangspunkt skal man altid af med 8% af fortjenesten til am bidrag. Det skal man af med lige fra den første krone man tjener, der er intet fradrag. Deraf navnet "Bruttoskat"

Alle har så et personfradrag på 42.900 kr, som betyder, at de ikke skal betale anden skat end de 8% am bidrag af de første 42.900 kr de tjener - når man er over 18. Under 18 år er personfradrag i 2014 31.500 kr. 

En del kan ha andre fradrag, f.eks. fra renter af lån. 

Man kan logge på skat, og i forskudsopgørelsen se præcist hvad man ialt har i fradrag - per år og per måned

Har man ikke anden indtægt, betyder det, at man kun betaler 8% am bidrag/skat af fortjenesten op til det fradrag man ser i forskudsopgørelsen.

Når man kommer op og tjener mere end ens fradrag, så bliver skat OG AM bidrag ialt ca 44%. Ca fordi kommune skat svinger og nogen betaler kirkeskat, andre gør ikke.

Man betaler med andre ord ca 42 - 43% af sin fortjeneste til skat, af al fortjeneste der ligger over ens fradrag

Har man andet arbejde ved siden af, så bruger denne arbejdsplads ens fradrag, og dermed kan man simpelt regne med, at man skal afsætte 42 - 43% af fortjenesten til skat.

Jeg ved det blev langt, men håber mange hang med

Venlig hilsen John Hannover  


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+



Søg i denne blog