torsdag den 27. februar 2014

Sikre penge nok til drift af IVS og ApS - Kapitalberedskabet

Kapitalberedskabet skal tages fuldt alvorligt

Der kommer flere og flere spørgsmål om hvordan man får kapital nok til at klare hverdagen og opstarten i de nye iværksættereselskaber (IVS). Læs evt mere helt generelt om IVS HER

For både IVS og ApS gælder, at den kapital man stifter med, skal blive i selskabet og ikke igen må trækkes ud af ejerne, ved andet end lukning. Ved lukning, eller ved salg af anparterne trækker man så til gengæld det beløb man stiftede fra, inden man skal betale skat af en eventuel gevinst. Derved kommer kapitalen skattefrit tilbage ved lukning eller salg.

Lad mig starte med at slå fast, at et selskab skal ha en selskabskapital, som i princip er kreditorernes sikkerhed, og som gør, at personerne bag ikke skal hæfte personligt. Man kan som ejer/direktør dog godt optræde så ufornuftig i forhold til kapital og i forhold til kreditorer, at man i en konkurs kan ende med at være personlig ansvarlig.


Fra 1/1-2014 er reglen for minimumkrav til kapitalen nedsat til ½ af den oprindelige kapital.


Et ApS kan stiftes for 50.000 kr, og minimumkrav løbende er så 25.000 kr. Et IVS kan stiftes for 1 krone, og minimumkrav løbende, inden der skal afholdes generalforsmling er så 50 øre.


Det betyder naturligvis, at hvis man stifter med 1 krone og køber et stempel til selskabet for 40 kr, så er kapitalen negativ med 39 kroner, og i princippet -  alt andet lig -  skal der nu indkaldes til generalforsamling. 


Skal selskabet, f.eks. IVS selv betale sin stiftelse - stiftelsesgebyr og eller advokat, så skal kapitalen altid være dobbelt op - da den aldrig må være under halv fra start


Hvis kapitalen i et selskab er faldet til under det halve, er ledelsen/ejerkredsen forpligtet til at afholde generalforsamling.


Her skal der i referat taget stilling til kapitalberedskabet og træffes beslutning om, at kapitalen på kortere sigt kan forventes genetableret. Der kan også være krav, i selskaber med revision specielt, til beskrivelse af baggrunden for disse forventninger. Kravet træder i kraft hvis kapitalen i 6 mdr ligger under det halve af den stiftede kapital - så generalforsamling er ikke kun ved årsregnskab.

Generealforsamlingen skal afholdes så snart direktionen burde have indset, at kapitalens størrelse gør, at man er omfattet reglerne om kapitaltab.
 
En dag eller to under halv kapital er næppe det store problem, men man skal tage reglen alvorligt, og få afholdt generalforsamling efter reglerne, hvis man oplever under halv kapital.

En overtrædelse kan betyde, at direktionen kan ifalde erstatningsansvar efter selskabslovens § 361 og overtrædelse give bøde efter § 367

Hvis selskabet er underlagt revision, og ikke har afholdt generalforsamlingen, så skal revisor gøre opmærksom på dette forhold i det offentlige regnskab. Er der afholdt generalforsamling, så skal revisor ikke oplyse om forholdet.

Man skal ikke forvente, at kunne gentage disse generalforsamlinger lovligt i evighed. Det vil kunne bringe en i personlig risiko, hvis kreditorer kan hævde, at det burde ha været klart der ikke var tilstrækkelig likviditet til at betale selskabets forpligtelser, og man forsatte drift og indkøb ud over det punkt. Man skal derfor altid, for at være sikker på ikke at kunne gøres personlig ansvarlig, stoppe gældsætningen hvis man bør kunne indse, at man ikke kan betale IVS gæld.

Kapitalberedskabet er ikke et punkt der kun måles ved årsregnskabet. 
Af den grund kan det være meget vigtigt, at varelager hele tiden er korrekt vurderet og indlagt som varelager og ikke bare som varekøb som kun reguleres ved årsskifte.

Dette med kapitalberedskabet bliver i sagens natur et langt større problem i et IVS, jo mindre kapital der bindes ved stiftelsen. Som nævnt ved indkøb af et stempel betyde negativ kapital dag 1, hvor det i et ApS blot ville betyder fald i kapitalen fra 50.000 kr til 49.960 kr ved køb af stemplet til 40 kroner.

Man kan generelt ikke komme ud over problemet ved f.eks. personligt at låne selskabet penge.


Hvis lånebehovet skyldes, at selskabet skal bruge penge til at dække udgifter eller underskud, så hjælper det ikke spor at ejeren låner selskabet penge.

Hvis man vil låne sit selskab penge, skal der oprettes et lånebevis - f.eks. et anfordringslån, og da det er fra hovedaktionær til selskab, skal der indsættes en rente der skal være markedsbaseret = det som det som udgangspunkt ville koste i rente at ha lånet i en bank, usikret skal man nok regne mellem 6 og 20%. 


Gives lånet til køb af noget af blivende værdi - ex et varelager, vil lånet ikke påvirke hverken positivt eller negativt i forhold til kapitalen i selskabet, så længe varelager, eller det overskud det skal give at sælge det, har mindst samme værdi som lånet udgør som gæld.


Mit råd: Lån kun penge ind hvis det er ret kortvarrigt og budgetter viser det fint kan tilbagebetales fra snart kommende indtægter


Husk, at hvis man låner selskabet penge, og pengene tabes (selskabet går konkurs f.eks.) så er pengene tabt uden skattefradrag. Det ville kræve en lån indrettet som konvertibelt lån, hvor lånet kan konverteres til anparter, tal evt med en revisor om den mulighed. 


Gives pengene ind som selskabskapital og tabes, så har man i det mindste fradrag i personlig indkomst svarende til værdien af skatten på tab på aktieindkomst.


Hvorfor hjælper det ikke, at ejer låner f.eks. 20.000 kr til selskabet hvis selskabet mangler kapital?

Hvis I stifter for 1 krone for nu at tage et eksempel - og selskabet så låner 20.000 kr af jer og lægger pengene i banken så har I:

Selskabskapital 1 krone - bankindstående 20.000 kr - gæld i selskab 20.000 kr = 1 krone i selskabskapital


Hvis I nu køber noget som IKKE i sig selv indgår som værdi, f.eks internet forbindelse, papir, den lovpligtige Arbejdsskadeforsikring (mis ikke den Ejer SKAL ha den i IVS) til ca 2000 kr, osv - så går banken ned uden andre værdier går op. Vi siger I køber for 10.000 kr af den slags


Nu har I: Selskabskapital 1 kr, - indestående i bank 10.000 kr, - gæld 20.000 kr = kapital samlet minus 9.999 kr


 I skal så ha generalforsamling og beskrive hvorledes I forventer kapitalen genetbleret og I vil være i risiko for, at kreditorer kan sige, at I ikke har sikret kapitalberedskabet og ikke har haft penge til de order i afgiver, og så kan I få ansvaret over personligt


Køber man til lager i stedet for bare betaler udgifter, er problemet ikke det samme.

Lagervarer indgår i kapitalen som værdi når de bogføres som varelager, men alle udgifter man har - inden man har reelle indtægter, nedsætter ens kapital, og det er udpræget risiko land at bevæge sig i, hvis man hurtigt har tabt selskabskapitalen og ikke både overholder krav om generalforsamling hvor problemet behandles og tages stilling til - og sikrer, at man kan genetablere kapitalen rimeligt hurtigt

Læs gerne DIT SELSKAB som har en fin beskrivelse af problemet og den risiko man derved påfører sig.


At man låner selskabet penge hjælper derfor intet, for lånet vil stå som gæld i selskabet - og dermed nedsætte kapitalen lige så snart nogle af pengene bruges.


Eneste korrekte løsning er, at man stifter med en kapital der sikrer, at udgifterne i starten ikke kan forventes at overstige mere end halvdelen af kapitalen. 


Man skal med andre ord, altid stifte med en kapital der er så stor, at den kan dække de reelle udgifter der overstiger indtægter den første tid, uden at den indbetalte kapital som maksimum halveres.



Råd der gives i min blog er givet med ansvarsfraskrivelse for evt. fejl og misforståelser.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

tirsdag den 11. februar 2014

Skat for personer - Personlig skat

Jeg skal her prøve at give en let gennemgang af personskatten som de fleste af os betaler den.

Virksomheder og selskaber betaler skat ud fra deres regnskab.

Personlig virksomhed indleverer udvidet selvangivelse og beskattes personligt for ejeren. (M
ere om det HER)

Selskaber indleverer årsregnskab med årsrapport og selvstændig selskabs selvangivelse. og indberetning skal ske elektronisk. Selskaber betaler selskabskat af deres overskud,

Som hovedregel kan siges, at før pengene er havnet i din lomme som ejer, så vil skatten være ens, uanset du driver personlig virksomhed eller selskab.




HER GENNEMGÅS PERSONLIG SKAT = DET SOM DU BETALER I SKAT AF OVERSKUD FOR VIRKSOMHED ELLER LØN I ET SELSKAB

AM bidrag = arbejdsmarkedsbidrag som oprindeligt var et regulært bidrag til en række arbejdsmarkedstiltag, men som siden er ændret til sin nuværende form, hvor det også hedder Bruttoskat = en skat man reelt betaler af næsten al indkomst, og som betales fra krone 1 uden nogen form for fradrag.

Arbejdsmarkedsbidraget er på 8% af lønnen

DU BETALER SÅLEDES 8% SKAT AF AL INDKOMST FRA DEN FØRSTE KRONE, UANSET FRADRAG.

OG

DU BETALER 8% AF AF ALT FRA KRONE 1 OG SAMLET CA 42% AF AL INDKOMST EFTER DU HAR UDNYTTET ALLE DINE FRADRAG.


Det fremkommer på denne måde, med alle procenter angivet i 2017 tal:


Først trækkes som beskrevet 8% AM bidrag eller Bruttoskat med et andet ord, og af resten af lønnen/indtægten, trækkes så alle andre skatter. 

Tjener man f.eks. 100.000 kr så er AM bidrag 8.000 kr og tilbage er så 92.000 kr som resten af personskatten trækkes af.

Bundskatten udgør 10,08% 
Sundhedsbidrag 2%
Kommuneskatten i gennemsnit er ca. 24,9%

Samlet giver disse skatter således 36,98%. Hertil kommer for en del, kirkeskat 0,7%

Det betyder, at der trækkes 36,98% /37,68% med kirkeskat) af al indkomst op til topskat 

Topskatte grænsen efter AM bidrag er 479.600 kr - og inden AM-bidrag er trukket er den således 521.304 kr.

Topskatten udgør 15% dog med et samlet skatteloft på 55,56% + evt kirkeskat.


Personfradrag:

Inden der trækkes skat, har alle personer et personfradrag på 33.800 kr under 18 år og alle over 18 år 45.000 kr per år

Mellem ægtefæller overføres uudnyttet personfradrag helt automatisk over selvangivelsen


For lønmodtagere gælder endvidere et beskæftigelses fradrag på 8,73% af indtægten dog max. 33.800 kr.

KAPITALINDKOMST

Positiv netto kapitalindkomst indgår i skatte beregningen, også i topskat. Dog indgår positiv kapitalindkomst på op til 50.000 kr (100.00 kr for ægtefæller) ikke ved beregning af topskat. Der er et samlet loft for skat på positiv kapitalindkomst på 42% for 2017.

Negativ kapital indkomst har fradragsværdi på ca 27% for op til 50.000 kr per ægtefælle. og nedtrappes til 25% i 2019 - med 1 % om året

Dette rammer også rentefradrag som jo derved får nedtrappet værdi for beløb over 50.000 kr per ægtefælle så det ender med 25% i 2019, og det forudsætter jo så, at der ikke laves yderligere lovændringer i mellem tiden.

AKTIEINDKOMST: 

Beskattes med 27% af indkomst op til 51.700 per ægtefælle og 42% af aktieindkomst derover.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB  - En begynderbog om regnskab og bogføring - givet god for mange andre end begyndere også.

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

mandag den 3. februar 2014

Indberetningspligt skat

Dette indlæg handler om den indberetningspligt en hver arbejdsgiver har i forhold til at indberette betaling af ydelser eller udført arbejde til privatpersoner til skat.


Alle betalinger af ydelser og arbejde fra virksomhed/selskab/CVR til privat person SKAL indberettes til skat som enten bidragspligt B indkomst eller A løn -dette gælder som udgangspunkt for betaling til alle IKKE momsregistrerede = også for Personlig Mindre Virksomhed

Sælger privat personer varer, rækker det at personen let kan identificeres ved navn, adresse, tlf og f.eks. fødselsdato, og der er ikke indberetningspligt for køber.

Sælger privatpersoner eller ikke momsregistrerede virksomheder som PMV derimod en ydelse eller arbejdsindsats, skal der altid indberettes til skat fra udbetaleren der skal opgive CPR nr til arbejdsgiveren. Mere om dette hvis nogen vil "nørde" videre om PMV og indberetning helt i sluttet af indlægget. Punktet følger af skattekontrollovens § 7A

Generelt kan det være vigtigt at skelne mellem lønmodtagere, honorar modtagere og freelance. Dette link omhandler HONORAR/FREELANCE og dette går mere i dybden med HVORNÅR ER MAN LØNMODTAGER OG HVORNÅR FREELANCE/HONORAR

Når det er vigtigt at skelne skydes det skats regler, hvor man ikke bare selv vælger, om man vil fakturere sin "løn" som freelance eller man vil være lønmodtager. Arbejdsgiveren har pligt til at vælge korrekt, og vil kunne hænge på en manglende betaling af B-skat fra en freelance, hvis skal skønner, at der var tale om lønmodtagerforhold. Jeg tror de to links gør det relativt let at se forskel.

Er resultatet, at det ligner alm. lønmodtager arbejde, ja så giver tingene sig selv, der skal indberettes helt almindelig a-indkomst, og hvis modtageren benytter sit skatte hovedkort til andet arbejde, ja så indberettes bare på bi-kortet.

Er resultatet, at det virker som selvstændigt freelance arbejde eller honorar, så skal privat personen opgive sit navn, adresse, kontakt punkter f.eks. e-mail/tlf. OG sit fulde CPR nummer, som skal bruges af virksomheden der skal indberette.

Modtageren af honorar skal forskudsregistrere i rubrik 12. Man kan ikke selv udfylde rubrik 12 i selvangivelsen derimod, det skal nemlig komme automatisk via virksomheden der har indberettet det. Man skal blot kontrollere, at beløbet er korrekt, og kontakte virksomheden hvis de har indberettet forkert.

Virksomheden skal være registreret som arbejdsgiver på virk.dk - et enkelt gratis kryds i ændrings blanketten som indlogget.

Virksomheden logger på så skat.dk med nemID og går i den øverste menu ind i ANSATTE og derefter punktet E-indkomst (hvis det ikke findes i menuen, så må man checke rettigheder, at man har ret til indberetning i e-indkomst med den pågældende nemID)

Man går til indberette/forespørge på e-indkomst og man vælger løngruppe - for B-indkomst er det gruppe 05 og CPR nummer tastes ind, hvorefter personens data dukker op.

Så vælger man løn periode som det passer en og scroller så ganske langt ned til øvrige oplysninger, hvor man vælger AM-BIDRAGSPLIGTIG B INDKOMST hvor beløbet tastes ind

Gemmer og man er færdig. Skriv evt kopi ud til lønmodtageren. Har man gentagne behov kan man gratis tilmelde sig letløn som giver bedre lønseddel.

Reglerne om virksomheders indberetning af alle betalinger til privat personer der udfører arbejde eller sælger ydelser er overordnet set ufravigelige. Mere kan læse her fra  SKAT HER  og HER TAX.DK skat & afgift: Kommenteret Ligningsvejledning  OG EN til fra SKAT A.B.1.2.2.2 Indberetning af B-indkomst - Skat.dk

Vær opmærksom på at honorar modtagere som udgangspunkt vil være omfatte af pligt til momsregistrering hvis de kan forvente at deres honorar/freelance indtægter kan forventes at overstige 50.000 kr på 12 mdr. i træk, som her i MOMSPLIGT

Indberetning af honorar til udlændinge:

Honorar til udlændinge der som privatpersoner udfører arbejde for dansk registret firma CVR skal også indberettes. Kun hvis det er egentligt selvstændige skal der ikke indberettes, men alm honorar skal indberettes. Det sker helt som ved dansk honorar, ved at logge på skat.dk  - indberette løn online og så i stedet for, at man skriver personens danske CPR, sætter man kryds i IKKE CPR. Derved fremkommer linjer til at skriver personens navn, adresse, land og fødselsdato og år samt brutto beløbet. Dette medfører ikke dansk skattepligt, men kan teoretisk medføre samkørsel af oplysninger lande imellem. Formålet er blot, at få registreret betalingen i skat, og så er der fradrag for omkostningen i regnskab. Undladelse vil kunne betyder tabt ret til fradraget og bod

Lovgrundlaget fremgår af DETTE LINK hvorfra kort citeres:
A.I.1.1.3 Lønmodtagere bosat uden for Danmark
Indberetningspligten efter SKL § 7, stk. 1, nr. 4, omfatter løn m.v., som en dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som ikke er skattepligtig til Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige lønregnskab. Udføres arbejdet i Danmark, skal beløbet indberettes efter nr. 1.
A.I.1.1.4 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark
Bestemmelsen i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter også honorarer, provision m.v. til modtagere, som ikke er skattepligtige her til landet. Vederlaget må ikke være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være oplysningspligt for vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil der være oplysningspligt for vederlag til fx fotomodeller, kunstnere, foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer m.v., når de ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

Mere om PMV og ikke momsregistrerede:

Reglen om indberetningspligt gælder også PMV - hvilket turde fremgå af SKL § 7 A stk 1 nr 1, og stk 2 med denne tekst der omhandler indberetnings pligt i forhold til ydelser hvor der ikke skal indberettes moms af beløbet - med enkelte undtagelser. Citat fra loven:

§ 7 A. Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb m.v., der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller om engangsbeløb m.v., hver måned uden opfordring foretage indberetning om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.
Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse

Også denne taler kraftigt for indberetningspligten:

Momsfritagne ydelser i forhold til momspligtige ydelser
Indberetningspligten omfatter alle former for honorarer for personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke er momspligtige.
Dog er der ikke er indberetningspligt efterSKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, for vederlag for personbefordring samt udlejning, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der hver især er fritaget for moms efter ML § 13
citat: Omvendt er der pligt til at indberette vederlag for momspligtige leverancer af ydelser, men hvor det konkrete vederlag er faktureret uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig for moms efter momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. Det kan fx være ydelser fra tolke, tegnere, fotografer mv. citat slut

For at kunne foretage denne indberetning skal et momsregistreret firma ved indberetning vælge - indkomsttype 05 og derefter i rullenmenu - istedet for CPR vælge "Person SE-nr" og der skrive CVR og så beløbet der er betalt via faktura til dette for en evt arbejdsindsat.

Når der vælges "Se person" og derefter tastes på CVR nr, så bliver oplysningerne registreret under de personlige skatteoplysninger - men iflg. skat, kommer de ikke automatisk i rubrik 12, som de ville gøre, hvis der blev indberettet under CPR personnummer. PMV ejeren tager det derfor blot som del af regnskabsresultatet som alle andre. 

Det skal siges, at indberetningspligten ikke gælder ved egentlig erhvervsmæssig virksomhed, selv uden moms, men det er generelt meget vanskeligt at vurdere for den der skal betale, og personligt ville jeg vælge at indberette beløbet, for ikke at risikere problemer.

For at det skal være egentligt erhversmæssig virksomhed, skal betaler jo kunne vurdere en lang række ting, som oftest vil være umuligt at kontrollere, herunder to væsentlige kriterier som:


- virksomheden udføres på regelmæssig basis og ikke gennem kort periode afgrænset periode
- omfanget af virksomheden er ikke underordnet omfang - her vil alene kriteriet med under 50.000 kr jævnfør tidligere citater, nok holde PMV uden for Væsentlig omfang.

Kan man afgøre at sådan drives leverandørens virksomhed, kan man undlade indberetning, men personligt valgte jeg nu nok indberetning for PMV over dennes CPR nummer hvis det var enkelt opgaver og jeg ikke ud fra hjemmesider og andet kunne føle mig overbevist om egentligt erhvervs drevet. Det ligger lidt i omsætningen under 50.000 kr - at det måske er tvivlsomt.

Jeg er ikke revisor eller specialist så jeg påtager mig ikke ansvar for personers brug af bloggen da der jo også kan komme lovændringer jeg ikke lige når at få med.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

Søg i denne blog