tirsdag den 26. februar 2013

Momsangivelse og 0 stilling af momskonti

Momsavmgivelses tidspunkter:

De fleste virksomheder skal angive moms kvartalsvis, og og angive senest ca. 1 måned og 10 dage efter kvartalet men fra 2014 er dette som udgangspunkt ændret til halvårligt - dog vil nystiftede stadigt skulle kvartalindberette det første år indtil skat frigiver til halvår. Det får man besked om

Man kan finde momsangivelses-tidspunkterne ved at google momsfrister og lignende. Man kan også tilmelde sig en "reminder" når man er logget på skat.dk, og få email hvert kvartal, om at huske moms.

Den praktiske angivelse:

Man angiver momsen ved at logge på skat.dk og under punktet moms opgiver man sin købsmoms, sin salgsmoms samt EU moms og andre typer moms. Det er momsen man angiver i selve momsangivelsen medens man i rubrikkerne A, B og C angiver det samlede beløb som EU og udenlandsk moms er baseret på.

HER kan man læste generelt om hvordan man angiver moms -  fra skat/moms og samme sted om tilmelding til reminder.

Næsten alle regnskabsprogrammer kan vise præcist hvad der skal angives:

Momsen kender man fra sit regnskab, og langt de fleste bogholderiprogrammer, kan aflevere en færdig momsrapport ved udgangen af hvert kvartal. Med den i hånden er det let at taste i skat.dk.

Det er naturligvis en forudsætning, at man har brugt de korrekt konti ved indkøb. Alt som bogføres med dansk købsmoms skal komme fra en momsregistreret dansk sælger og moms skal fremgå klart af regningen.

Al man selv sælger som momsregistreret, skal der lægges moms på-

Også import moms og regler for salg til andre lande vil normalt kunne håndteres direkte af regnskabsprogrammet men her kan det kort forklares i alle fald:

Indkøb fra EU skal bogføres på den korrekt konto for Køb fra EU henholdsvis EN for varer og EN for ydelser, og til svarende med indkøb fra uden for EU, igen EN til varer og en til ydelser.

Man skal også  rubrik angive korrekt i rubrikkerne A, B og C, men igen vil de fleste regnskabsprogrammer give en disse rubrikker - Det kan man ellers finde mere om i dette LINK FRA SKAT. Tryk på "0verblik over momsindberetningens felter - hvis du er i tvivl.

Endeligt skal man opgive ens salg til EU selskaber i speciel angivelse af EU salg per selskab man har solgt til Her vil ens regnskabsprogram sjældet være til hjælp, men man skal også angive dette salg månedligt. Læs mere fra skat om det her i LINK SKAT EU SALG - vælg "salg af varer til ander EU lande og der vil der også være direkte link till indberetningssiden

Nulstilling af moms er meget vigtigt:

Når et kvartal er slut, er det vigtigt at 0-stille alle momskonti således, at man igen i næste kvartal har overblik over præcis det kvartal, uden at det forrige kvartals saldi står på de forskellige momskonti.

Udgangspunktet for øvelsen er, efter hvert kvartal at få renses konti for købs og salgsmoms ud, så de går i 0.

Det gøres ved at flytte de saldi der findes på disse konti ned til afregningskontoen. Derved går disse konti i 0, og afregningskontoen vil nu vise, hvad der skal betales i moms, eller modtages retur i negativ moms

Ved betaling eller modtagelse af penge går denne i 0 når den bruges som modpostering imod banken hvor pengene går ind.

Det er afgørende, at moms nulstilling foretages den sidste dag i kvartalet, også selv om man jo ofte først opgør momsen lidt inde i det næste kvartal. Når momsen opgøres for 1. kvartal, så foretages 0 stilling med bogføringsdato 31/3 (første halvår 30/6 osv)

De fleste regnskabsprogrammer har en funktion til automatisk nulstilling, hvorved momskonti som nævnt udlignes til 0, og summen føres ned på momsafregningskontoen.

Skal man gøre det manuelt, så bliver det som følger

Linje 1 i kassekladden.       Her debiterer man salgsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 2 i kassekladden:       Her krediterer man købsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 3 osv i kassekladden  Her udligner man øvrige momskonti, erhvervelsesmoms, evt el afgift med mere

Gøres det manuelt, så er øvelsen nu at regne summen ud, og differencen er nu det beløb der skal betales i moms, eller modtages retur. Dette beløb posteres så, afhængigt af om det er debet eller kredit, samlet som modpost på momsafregningskontoen - en konto alle normale systemer vil have.

Når momsen betales, eller modtages retur, så bogfører du nu denne i banken, og som modpost momsafregningskontoen, som derved går i 0

Den kan godt gå i andet end 0, da moms skal indtastes i hele kroner, medens systemet regner ører med, men det udligner man bare ved næste momsafregning.

Jeg er ikke revisor, og anvisningen er givet som mit bedste råd og kan ikke være ansvarspådragende for mig

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

mandag den 25. februar 2013

Virksomhedsordningen - VSO

VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN - eller blot VSO:


Dette er ikke en dybdegående gennemgang, men en appetitvækker der kan give basis forståelse af VSO.

VSO = virksomhedsskatteordningen 

er til for personlige virksomheder hvor ejeren i princip beskatningsmæssigt vil køre virksomheden lidt i stil med selskaber og den kræver ofte revisor eller økonomihjælp til regnskabsafslutning og skat, lige som man skal følge en række regler der sikrer klar adskillelse mellem firma og privat.

Lad os tage det vigtigste først:

Det specielle ved VSO i forhold til almindelig personlig beskatning af virksomhedens overskud er, at man nøjes med at betale en a-conto skat på 22 % (2017) af virksomhedens overskud - svarende til selskabsskat, forudsat man ikke hæver privat. Når man siden hæver privat, udløser det personlig skat, men acontoskatten modregnes på det tidspunkt.
  • VSO bruges ofte hvis virksomhedens overskud er så stort, at det overstiger grænsen hvor ejeren skal betale topskat. Specielt hvis overskuddet svinger, giver ordningen mulighed for at udjævne svingningerne
  • Overstiger overskuddet akkumuleret ikke topskattegrænsen for ejeren, vil det normalt være en fordel at tage det ud til den lave skat, for derved at skatteoptimere hvert år.
  • Er der store renteomkostninger i virksomheden vil VSO også kunne være en fordel idet renter kort fortalt vil indgå i over/underskud i virksomheden, hvor de ellers hører under personens kapitalindkomst som normalt vil ha lavere fradragsværdi
  • Modtager man SU (og formentlig i forbindelse med visse andre typer overførselsindkomst), vil overskud der ikke hæves personligt under VSO ikke påvirke udbetaling af SU. Normalt bør man have det maksimale man har plads til i forhold til SU Det er VIGTIGT at påpege, at for at benytte VSO SKAL virksomheden være erhvervsmæssigt drevet. Det vil ofte være klogt at få bindende svar fra skat i forhold til den måde man driver virksomheden, om den vil være sikker på godkendelse under VSO, da man jo netop grundet et studie kan ha svært ved afsætte tid til seriøs erhvervsmæssig drift.  Som overordnet regel regner mange mindst 50 timer om måneden som jo svarer til ca 600 timer på et VSO år. (ud fra afgørelser der sidestiller VSO med iværksætter og etableringskonti). Normalt vil det krav dog formentlig være underordnet, så længe alt andet peger på - egentlig erhvervsmæssige drift. Det er også vigtigt at ha med, at visse honorarer med direkte klar tilknytning til det erhvervsmæssig KAN indgå i VSO medens lønindkomst ikke kan. Her kan det være vigtigt at man har afgjort korrekt om det var honorar eller bare løn man har "lavet om" til honorar som angivet HER  Debat om arbejdstid findes her med de to revisorer Tonny Skov Petersen og Henrik Koudahl som konkluderer, at kravet ikke står i loven MEN at flere landsskatterette domme har fulgt samme krav som ved etableringskonto ophævelse - de 50 timer ca om mdr - i DETTE LINK
  • Her er link til BDO gennemgang som viser, at selv ganske lille udlejningsvirksomhed giver mulighed for at videreføre VSO efter lukning af hovedvirksomhed
  • Er der store kendte investeringsbehov som kommer året efter et regnskabsår, kan disse investeringer foretages uden der er betalt andet end virksomhedsskat af forrige års overskud, dermed kan investeringer måske lettere fordeles over årene.
Man skal også være opmærksom på, at der kan være ulemper.
  • De administrative krav er større og mere tidskrævende, og der vil ofte være behov for revisorhjælp og dermed udgifter dertil.
  • Spares der op over flere år, risikerer man at havne i en situation hvor man ved en lukning ikke længere kan nå at fordele indtægten så topskat undgås - så giver VSO jo højere skat
  • Man binder midler f.eks. under en SU tid. Midler som man måske kunne ha brugt netop i den periode, også selv om man så måtte sætte SU lidt på stand-by, og som kunne ha sat en i gang med et familieliv eller andet tidligere end ved fuld SU periode, hvor man måske efter SU periode kommer til at have en større indtægt, men for nogen er det jo en fin sikkerhed at bygge kapital op. 
Valget af VSO gælder for alle virksomheder (KS - I/S - enkeltmands) som en person vælger at drive i VSO som det fremgår af "virksomhedsskatteloven § 2 stk 3: 

Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen

Ved valget forpligter man sig så også, for hvert regnskabsår at opgøre:
Fra skats krav kan citeres i kursiv:


Indskudskonto og kapitalafkastgrundlag skal specificeres ved udarbejdelsen af selvangivelsen for året.
Der kræves særskilt oplysning om:
  • Summen af renteindtægter og renteudgifter, der er forfaldne i regnskabsåret, og periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning
  • Indkomstårets reguleringer og saldi ved regnskabsårets udløb på indskudskonto og konto for opsparet overskud
  • Beløb, der ved regnskabsårets udløb er hensat til senere hævninger
  • Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger
  • Art og værdiansættelse af indskud og hævninger, der ikke er kontante beløb
  • Kapitalafkastgrundlag ved årets begyndelse og årets slutning. Efter indtrædelsesårets udløb kan kapitalafkastgrundlaget opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital
  • Beregningen og størrelsen af kapitalafkast
  • Beregningen og størrelsen af eventuelle rentekorrektioner.
Kravet om beregning af størrelsen af rentekorrektioner indebærer, at den selvstændigt erhvervsdrivende ved beregning af rentekorrektion efter VSL § 11, også skal give oplysninger om størrelsen af indskudskontoen ved indkomstårets begyndelse, kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets udløb samt nettorenteudgiften, reguleret som anført i den nævnte bestemmelse.
Lad en revisor råde til at benytte ordningen eller undlade
Allerede ved beslutningen vil det være tilrådeligt, at tilknytte revisor, da der kan være rigtigt mange overvejelse, der kan påvirke beslutningen om VSO eller almindelig skattepligt for en personlig virksomhed.

I en del tilfælde kan man også inddrage overvejelser om kapitalafkastordningen, men denne behandles slet ikke i dette indlæg. Her blot et enkelt LINK  til skat om området.

Nyere lov lukker en del huller og kan skabe problemer for en del VSO brugere

Det er ikke noget der rammer den helt tilsigtede brug af VSO men det lukker en række huller og muligheder for hævninger til privat gæld og udnyttelse af lave renter - En del advokater og jurister peger på, at den nye lovtekst rummer mange problemer for VSO brugere, bla.a i forhold til sikkerhedsstillelse som beskattes. Ellers se her LOVFORSLAG 11/6



Hobbyvirksomhed kan ikke drives i VSO

Uanset om valget går mod VSO eller kapitalafkastordningen, er det et krav, at virksomheden drives som er seriøs virksomhed erhvervsmæssigt som anvgivet i DETTE LINK, en hobby virksomhed kan ikke benytte ordningen.

Valg af brug af VSO kan foretages helt frem til 30/6 året 

efter regnskab og kan fortrydes et år efter

Valg af VSO kan foretages helt frem til den udvidede selvangivelse skal afleveres, inden 30/6 året efter det afsluttede regnskab, og den kan fortrydes et helt år derefter. Der er ikke formelle krav for en sådan fortrydelse. Uanset man kan vente med at beslutte sig til 30/6 året efter regnskabet, vil det være formålstjenligt at sikre, at regnskabsføringen for året rent faktisk er tilrettelagt efter let at kunne anvende VSO allerede ved årets start. Til det formål bør ukyndige tage hjælp af mere rutinerede, evt. en revisor.

Klare krav til regnskabet:

Som ved alm. personlig beskatning, er det et klart krav, at der er regnskabsmæssig adskillelse af privat og virksomhedsøkonomi, og egenkapitalen skal bogføres på egne konti. De fleste regnskaber kan derfor sagtens tillempes VSO.

I forbindelse med selvangivelsen er der en række oplysningskrav ligesom renter indgår på anden vis end for personlige selskaber og der kan skulle foretages rentekorrektion i forbindelse med evt. privat lån taget i ordningen. Dette er endnu en årsag til, at mange behøver hjælp til ordningen.

I et I/S kan hver interessent hver for sig vælge at blive beskattet efter VSO (eller personlig beskatning eller kapitalafkastbeskatning) så ejere af I/S har samme mulighed som en enkeltmandsvirksomhed på det område.

Tonny fra Erhvervs-consult.dk har skrevet godt om VSO i dette LINK 

Krav om seriøs erhvervsmæssig drift

 Er det ikke seriøs erhvervsmæssig drift, så kan VSO blive forkastet- og det kan påvirke også de, som bruger VSO til indtægter for at undgå SU modtegning

Det er også vigtigt at forstå, at drives virksomheden ikke med fornøden effektivitet og intensitet og en række andre punkter, så kan VSO forkastes, hvilket kan betyde at SU kommer i problem.

Advokat Tommy V Christiansen som er et godt navn inden for denne type viden, havde i august 2013 en artikel om hvorledes skat har fokus på netop de begreber der skiller hobby virksomhed fra intensivt drevet, med en række skærpede krav efter høsteret domme. Jeg tillade mig et link til jp hvor advokaten forklarer om SKÆRPET SKATTEFOKUS PÅ FORSKEL MELLEM SERIØS VIRKSOMHED OG HOBBY

Dette var blot en smagsprøve på VSO, kontakt din revisor hvis du vil vide mere.

Jeg er ikke revisor eller jurist, og dette er blot givet som kort orientering og kan ikke være ansvarspådragende for mig.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Seriøs virksomhed eller Hobbyvirksomhed

Hobby eller seriøst drevet erhvervsvirksomhed?

Fejlopfattelsen:

Mange tror forskellen mellem hobbyvirksomhed og seriøs virksomhed, alene er hvor meget man tjener. Det er ikke i sig selv den store forskel. 

Hobbyvirksomhed er som navnet siger generelt udtryk for, at man har en hobby som giver lidt indtægter som man beskattes af og ikke at man f.eks. sælger kasketter for at tjene lidt ekstra, men bare ikke sælger ret mange :)   

Salg af akvariefiske yngel i overskud fra ens hobby som akvarist - vil være en typisk hobbyvirksomhed - Sættes akvarier op og der yngles med det hovedformål at få overskud på produktion af akvariefisk - så er der erhvervsmæssigt

STØRSTE FORSKEL: HOBBYVIRKSOMHED GIVER IKKE FRADRAG FOR UNDERSKUD I ANDEN PERSONLIG VIRKSOMHED. DET HAR MAN I ALM. PERSONLIG VIRKSOMHED:

En væsentlig konsekvens, hvis skat karakteriserer ens virksomhed som "hobbyvirksomhed" er, at man ikke har fradrag for et underskud ved en hobby i anden personlig indkomst. Der er fradrag for udgifter som tydeligt relaterer til den indtjening man måtte ha ved hobbyen, men ikke for et evt reelt underskud. 

Typisk vil man risikere, at skat selv vælger at flytte en virksomhed over i kategorien "hobby" hvis virksomheden har givet underskud flere år i træk, og der er ikke er udsigt til overskud. Flere år i træk er i praksis normalt 3 år i træk


KRITERIER, HOBBY ELLER ERHVERV:

Der er flere kriterier der spiller ind når skattevæsenet skal sondre mellem om man driver erhvervsmæssig virksomhed eller bare har en hobby som virksomhed.

Hvis hovedformålet med virksomheden er, at tjene penge, så skal den ses som erhvervsmæssig. 

Her kan Skat se på hvorledes hele virksomheden drives, den tid der anvendes, reklame og andet, og sammenligne med andre tilsvarende i samme branche, ud fra ren erfaring.

Et andet kriterium ud over ønsket om at tjene penge er, at du rent faktisk har risiko for at have tab. Det er typisk noget alle erhvervsdrivende har. Lønmodtager har det ikke, og må derfor ikke fakturere deres løn via deres firma.

Der er ikke en fuldstændig klar facitliste til rådighed for at afgøre om man er seriøst erhverv eller hobby, men man kan beskrive driften klart over for Skat, og anmode om bindende svar.

GODE KRITERIER FOR AT SE OM DET ER HOBBY ELLER ERHVERV:

Der er dog en del kriterier som samlet kan afgøre det – men enkeltvis er de ikke nødvendigvis afgørende.

  • Vil virksomheden før eller siden forventes at kunne give overskud – overskueligt tidsforløb
  • Hvis virksomheden har underskud, er det så noget der kan knyttes til startomkostninger eller i alle fald ses som forbipasserende.
Det er disse to punkter med manglende overskud som typisk får skat til at overveje at flytte en over i "hobby" og nægte fradrag for underskud.
  • Drives virksomheden intensivt – (vil f.eks. afhænge hvor mange timer/kræfter som ejeren lægger i den)
  • Foreligger der en seriøs forretningsplan og budgetter som man kunne forvente
  • Er virksomheden af en standard generelt som kan forventes i forhold til tilsvarende virksomheder i samme branche
  • Er der større sammenblanding mellem privat anvendelse af aktiver og firma anvendelse og, vil det være sandsynligt du har andet end rent erhvervsmæssigt formål med driften
  • Ville virksomheden, trods underskud, have opbygget noget der kunne være interessant for en tredje person at købe som virksomhed
Ingen af disse punkter kan som nævnt ses som stående alene, men ud fra disse punkter kan skat træffe sin afgørelse, og den kan række til forkastelse, også af tidligere gennemførte fratræk af underskud i anden indkomst f.eks.

SKATTEMÆSSIGT OG MOMSMÆSSIGT KAN DER VÆRE FORSKELLIG VURDERING AF HOBBY ELLER ERHVERV


Citat skat: "En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages Citat slut". 

Jeg vil ikke gå nærmere ind på det her. Det normale er, at hobby er uden moms, men det KAN være sådan at det skattemæssigt ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, men alligevel momsmæssigt kan være momspligtig. 

Er man i tvivl må man undersøge nærmere. 

Ved forventet omsætning under 50.000 kr i omsætning pr 12 mdr vil man jo i alle fald kunne undlade moms problematikken helt.

SKAT UDMELDT FOKUS PÅ OMRÅDET:

For 2015/16 er netop sondring mellem hobby eller seriøs virksomhed et fokusområde for skat, der sætter fokus på virksomheder med omsætning under 500.000 kr p.a. - både for sondring hobby eller erhvervsdrivende og fordi disse virksomheder er kendt for alt for mange fejl i de kontroller der er gennemført.


DU KAN IKKE BARE FAKTURERE LØNMODTAGERARBEJDE VED AT STIFTE VIRKSOMHED:

Det er vigtigt ikke at tro, man bare kan stifte virksomhed, og så fakturere ens arbejdsgiver ved hjælp af en regning, hvis man rent faktisk er lønmodtager. Det ville også stride mod skattelovgivningen i form af kildeskatteloven. 

En lønmodtager er ikke en selvstændig seriøst drevet virksomhed kan vi slå helt fast.

Det er generelt ikke så farligt for dig som "modtager" at fakturere i personlig virksomhed så længe du altid betaler din skat og ikke trækker kørselsgodtgørelse o.l fra, men det er farligt for den som betaler. Betaler kan komme til at hænge på manglende skattebetaling.


Det er derimod klart farligt at fakturere noget der faktisk ikke er selvstændig virksomhed fra et selskab (f.eks. IVS eller ApS), da du der kan få risiko for triple beskatning (over 100%). Du kan bede skat om bindende svar.

MOMS ELLER IKKE MOMS
Det at man ikke forventer at tjene ret meget, eller måske ikke omsætte de 50.000 kr på 12 mdr  som giver pligt til momsregistrering er ikke i sig selv en hobbyvirksomhed. Det er bare en virksomhed der MÅSKE ikke er drevet efter alle kriterierne for erhvervsvirksomhed.

Driver man en ren hobby, så vil man ikke kunne være momsregistreret - men det er helt konkret vurdering - og erhvervsmæssig drift (drives for fortjeneste - stor eller lille - godt eller dårligt - giver ret/pligt til momsregistrering.)
--------------------------------


Der er fokus på området fra skats side iflg DETTE LINK fra JP spørg om penge ved Tommy V Christiansen.

Jeg er ikke jurist eller revisor/skatteekspert, så dette skal bare ses som mine bedste råd inden for området, og kan aldrig være ansvarspådragende for mig



SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

lørdag den 23. februar 2013

Kreditgivning - lidt almene råd


KREDIT SIKRING – FACTORING O.L.

Et problem for mange virksomheder er tab på kunder. Man kan naturligvis, hvis man sælger mange varer til begrænset værdi og til mange kunder, blot indregne en tabsprocent. Hvor stor den skal være vil variere meget, men 5% er desværre ikke urealistisk at medregne i dækningsbidraget for mange varer.
Meget vanskeligere er det, hvis ens virksomhed baserer sig på relativt få kunder og disse kunder hver og en per ordre i sig selv udgør en stor risiko. Der er virksomheder der kan lide døden, bare som følge af en enkelt kunde der går kredit.
Hvordan sikrer man sig så?

Forskudsbetaling?
Nemmest var det selvfølgeligt hvis man altid bare kunne kræve forskudsbetaling af alt, men den går sjældent. Det ville jo også bare være at lade kunden stå med hele risikoen for det tilfælde at det i stedet er dig der som leverandør lukker, inden du har leveret.
Forskud fungerer som hovedregel bedst, hvis det man leverer er så specielt, at ingen andre vil kunne anvende det, f.eks. et special fremstillet køkken, og hvis man som leverandør og så stor og kendt, at kunden ikke anser det for risikofyldt at betale forud.

Delvis forskudsbetaling?
En løsning med delvis forskudsbetaling er så et alternativ, derved deler man jo risikoen. Sælger påtager sig f.eks. halvdelen af risikoen og køber tilsvarende den anden halvdel. Det er ofte mere spiseligt, og bruges oftest i forbindelse med nye forretningsforbindelser. Det kan som nævnt være 50/50 men det kan også være en forskudsbetaling på 25%

Betaling i etaper?
Visse varer leveres måske i flere omgang, ligesom en del ydelser jo også kan leveres over tid. Her bør man anvende betaling i flere omgange, f.eks. 25% ved arbejdets påbegyndelse, 35% midtvejs i arbejdet og 45% ved aflevering. Der kan også laves varianter som kan bygge på materialerne der skal bruges. F.eks. hvis vi taler om bygning af et skur, så kan der kræves forskudsbetaling for de indkøbte materialer, og tilsvarende hvis det er maskiner der bygges, støbeforme der skal fremstilles osv.
Ved at tage betaling i forhold til de konkrete materialer sikrer man også, at ens tab begrænses til det man kan tabe ved at ha brugt tid på opgaven. I visse fald, hvor materialerne rent faktisk leveres hos kunden, og man udfører arbejdet ude hos kunden, vil det ofte mere være reglen end undtagelsen med sådanne aftaler.

Kreditgivning?
Her er man igen frit stillet i forhold til hvad man kan aftale. Det kan være 8 dages kredit, eller som noget ret almindeligt, løbende måned 30 dage – som gør at kunden betaler ved udløbet af den efterfølgende måned. Desværre kan man også opleve store virksomheder, der som kunde helt enkelt dikterer betalingsfristen. Jeg kunne nævne en stor dansk virksomhed der betaler løbende måned + 2 måneder og dikterer denne betalingsfrist ned over alle leverandører.

Undersøg kundens betalingsevne

Ja gid man altid kunne det med sikkerhed, men et par ting kan man jo gøre. 

Man checke hvor længe virksomheden har eksisteret. Det kan man gøre på virk.dk ved at skrive virksomhedens navn eller CVR nr og se startdato. Det kan give et fingerpeg om dens betalingsevne i det mindste

En anden mulighed er at undersøge kundens regnskaber. Dem kan man rekvirere mod betaling hos virk.dk men også andre giver den mulighed, f.eks vil abonnement på Børsen og vist også Jyllandsposten, give adgang til oplysninger, f.eks. fra Soliditet.

Check om kunden direkte står i RKI Det kræver abonnement. Dog kan man også bare købe en enkelt oplysning med kreditoplysninger her

Forsikring af ens kreditgivning er bestemt også en mulighed. Det er bare at google, så kommer der mange forslag . Prisen er meget individuel, og bestemmes i høj grad af kreditværdiheden hos den kunde man vil forsikre sig mod tab på

Factoring - Hvor man i princippet sælger sine fakturaer til et factoring selskab er endnu en mulighed. Herved opnår man både sikkerhed for fakturaens betaling og ofte en hurtigere betaling. Om disse fordele så opvejer prisen, må man afgøre ud fra ens egen risikofornemmelse. Har kan få men meget store og betydende kunder, og er disse tilmed nye og svære at kreditvurdere, er factoring i alle fald noget man skal ha med i billedet. Igen er det bare at google som her

Remburs eller letter of credit - bruges ofte specielt til udlandet i forbindelse med sikring af store beløb. Tegnes via banken generelt - læs mere her

Bankgaranti - er ret enkelt, kunden stiller med en bankgaranti, som betyder at den garanterende bank overtager betalings forpligtelsen hvis kunden skulle svigte. En bankgaranti er relativ dyr, og det kan være en ide at "indbygge" en vis ekstra pris i sin tilbudsgivning, så man kan slå lidt af på prisen, hvis kunden vil stille med en bankgaranti.

Til slut skal jeg lige slå et slag for en aktiv rykkerpolitik. Dagen efter et forfald, bør man ringe til kunden og høre om pengene er på vej. 
Få dage efter, skal man så igang med en egentlig rykker procedure, og dette link kan være godt at følge.

Jeg er ikke jurist eller kredit-specialist, så alt dette er blot givet ud fra min erfaring og kan ikke være ansvarspådragende for mig

venligst John H

Gave til nærstående - evt arveforskud

Ofte kan man ha børn, som man gerne vil hjælpe videre økonomisk, og her er en enkel måde at give dem en gave.

Reglerne for gaver til nærtstående er relativt enkle.

Hver person kan per år give en gave på 58.700, og dermed 117.400 kr. for et ægtepar som gave til hver nærstående. (2013 tal)
I kan give barnet (eller stedbarnets) ægtefælle 20.500 kr hver per år.

Her kan I læse mere, og hente blanketter: Link til skat

Her findes en liste over alle man kan give den type gaver til. Liste over modtagere af skattefrie gaver.

Det er vigtigt, at man rent praktisk giver gaven, ikke bare laver papirarbejdet. Det underletter dokumentationen. Taler vi penge, så overfør disse rent praktisk via netbank, og er det en gave fra jer begge som ægtepar, så overfør dem, så det er klart, at det er penge der kommer for hver af jer, for at dokumentere  at I er inden for grænsen (58.700 kr 2013) Overfør fra hver jeres konto, eller hvis fra en fælleskonto, lav to overførsler - fra mor - fra far.

Gaven kan kombineres med aftale om arveforskud. Der er ikke krav til formalisering af dette. I kan sagtens selv lave et dokument om, at xx har modtage xx.xxx kr som arveforskud for 2013 i form af en gave, i.h.t. gavebrev.

Fordelen ved det er, at du måske har ET barn der har behov her og nu, og et andet som sagtens kan vente med arven til tid er. Du skal naturligvis overveje, om der så også er noget at arve for det barn der ikke får forskud, f.eks. værdi i huset hvis det er vigtigt for dig.

Hvis du har behov for at kunne give nærstående familie et større beløb her og nu, kan du kombinere gave og arveforskud MEN du må ALDRIG formalisere den kombination. Gave - og arveforskud - skal formelt være helt adskilte.

Du kan så tilbyde dit barn et anfordringslån, som er et lån der i princippet kan opsiges af dig med dags varsel (formelt max 14 dage), på f.eks 587.000 kr (eller et hvilket som helst andet beløb). Disse penge kan udbetales med det samme, og lånedokumentet må I gerne selv udfylde og der er ikke formelle krav til anmeldelse
Man kan evt. hente en formular billigt her: Anfordringslånsformular

Dette lån kan modtageren nu eventuelt betale tilbage til jer ved hjælp af årlige gaver på 58.700 per person =117.400 for ægtepar. Denne gave kan gives som arveforskud hvis der er ønske om at stille flere børn lige i den sidste ende.

Gaven må IKKE VÆRE KNYTTET TIL LÅNET men skal opstå spontant hvert år når der er råd til det, og  overføres som angivet rent praktisk, så det er klart, at pengene kommer fra hver enkelt ægtefælle.

Når gaven er fysik modtaget på barnets bankkonto, kan barnet nu med et smil føre pengene tilbage igen til modtager, og bare meddele, at beløbet skal nedbringe lånet af x/xx-20xx, så dette nu er nede på kr xxx

Lav et dokument - f.eks. i excel som viser både hvad beløbet er, hvert år - gave - lånebeløn rest - og arveforskud.

Opbevar dette dokument hos jer begge, og er i åbne i familien, så lad også de børn der ikke modtager arveforskud have en kopi, så det kommer frem til rette tid. Her kan læses lidt mere om de formelle krav som er helt enkle. Familieadvokaten link.

Jeg er ikke jurist og alle råd her er givet efter min bedste viden, men uden ansvarspådragelse

venligst John H

torsdag den 21. februar 2013

ApS / IVS - med holding grundlag og stiftelse

Vil man undgå den personlige hæftelse man har i en personlig virksomhed - eller den personligt solidarisk virksomhed i et I/S, så må man stifte et selskab som selvstændig juridisk person.

Er du kun interesseret i at læse om holding kan du finde det ca halvvejs nede

Selskaber som ApS og IVS er selvstændige juridiske enheder:

Et ApS /IVS er en selvstændig juridisk enhed, og ejerne kan så længe alle regler overholdes, ikke komme til at hæfte personligt for dispositioner truffet i et ApS.


Stiftelseskapital skal være beskattede midler og giver ikke fradrag

Overordnet skal stiftelseskapitalen være betalt med beskattede midler. For kontant stiftelse af selskaber skal der således være betalt personlig skat af midlerne der skydes ind som kapital.
Et overskud i et personligt selskab, vil f.eks. ikke kunne bruges som ApS (eller IVS kapital), før det pågældende overskud er personligt beskattet. 

Dette gælder også ved såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse fra personlig virksomhed til ApS (Kan IKKE benyttes ved IVS der kun kan kontantstiftes) Det "skattefrie" ligger lidt simpelt forklaret i, at evt skat der ville fremkomme ved lukning af den personlige virksomhed i form af overværdi af aktiver eller andet, skattemæssigt videreføres (udskydes) til det nye selskab, men selve overskuddet vil stadigt skulle personligt beskattes.

Et selskab, f.eks. i IVS eller ApS kan stifte nye selskaber men det skal stadigvæk være med midler der er selskabsbeskattede. Her ligger en vis fordel i IVS, idet man her kan stifte for helt ned til 1 kr og derefter opspare overskud (efter selskabsskat), indtil kapitalen når 50.000 kr, og man kan omdanne til ApS. 

Her har man fået stiftet et ApS, hvor hovedparten af midlerne kun er selskabsbeskattede 25-22% - frem for personligt. Det skal dog med, at personlig beskatning jo kan være alt fra 8% (am bidrag) så længe man er under sine fradrag og 44% så længe man kun betaler bundskat.

Et ApS kan nystiftes, eller kan opstå ved f.eks. omdannelse, evt skattefri, af en personlig virksomhed (personligt CVR) 

Den skattefrie omdannelse kan ske på basis af hvert regnskabsår i perioden 1/1 til 30/6 det efterfølgende år. Tal med revisor hvis der er overvejelser i den retning, for at se om det betaler sig eller ikke.

En eller flere stiftere:

Et selskab kan stiftes af en eller flere personer, og et selskab kan også under sin drift, let tage nye deltagere ind, ved salg af bestående anparter (efter en vurdering rent skattemæssigt) eller ved ny ApS kapital. Er I flere ejere er en ejeraftale noget af det vigtigste - læs her selvstændigt om EJERAFTALE

Stiftelse i praksis:

Stiftelsen KAN man klare selv på virk.dk men grundet den låste konto og udarbejdelse af vedtægter (standard) og ejerbog m.m. bruger de fleste en advokat eller revisor til stiftelsen, og det vil ofte koste et sted mellem 1.500 til 3.000 kr. Det kan gennemføres på få dage for et ApS og kan tage ca 3-4 uger for IVS her sommeren 2014
Her vejledning til STIFTELSE AF SELSKAB

Krav til dokumenter:

Er det et simpelt selskab med bare en ejer, kan man også stifte selv hvis man har mod på det.
Man skal bruge et STIFTELSESDOKUMENT og linket er til startvækst som giver det i words form
Her på dette andet link i STARTVÆKST kan man så hente standardvedtægter og der er også er en række andre gode stiftelsesdokumenter Standardvedtægterne er også her i FULD FORM FRA STARTVÆKST

Endeligt kræves der en ejerbog, som ikke har andre formkrav, end at den skal indeholde:

Løbenr for anparterne, selskabskapital dkk, navn og adresse på ejeren, dato for erhvervelsen, evt. bemærkninger, antal stemmer og note om hvem der har indført det i ejerbogen. Ejerbogen skal opbevares på selskabets adresse med stiftelsesdokumenterne.



Mindstekapital ApS 50.000 - IVS 1 krone og indbetaling inden stiftelse:

For at stifte et ApS skal der være en anpartskapital på mindst 50.000 kr. Denne skal være til stede inden stiftelsen, ofte på en klient konto hos en advokat eller bekræftes direkte via banken.

IVS kan stiftes med kapital på 1 krone. Op til 25.000 kr kan man selv bekræfte kapitalen, og over det beløb skal dette bekræftes af advokat eller bank



Denne indskudskapital er ejernes og svarer til en vis grad til at ha penge i aktier, her bare unoterede og i eget selskab. 

Beskatning ved lukning eller salg

Ejeren kan sælge anparterne, eller få kapitalen igen hvis selskabet lukker. Den oprindelige selskabskapital, typisk i ApS på 50.000 vil så være skattefrie, da de jo er indbetalt med beskattede midler. 

En gevinst eller et tab i forhold til den indbetalte selskabskapital, uanset det fremkommer ved salg af anparter eller ved lukning, vil påvirke selvangivelsen for det år det er konstateret, som positiv eller negativ aktieindkomst.


Sælges et selskab med anpartskapital 50.000 kr for 75.000 kr så betales skat på gevinst af aktier af gevinsten på 25.000 kr. Sælges med tab eller lukkes, så f.eks. alle 50.000 kr er tabt, giver det ret til fradrag som tab op aktieindkomst.

Apportstiftelse = stiftelse med værdier i stedet for kontanter:

Man kan også bruge egne værdier/aktiver som ApS kapital ved stiftelsen. Det hedder apportindskud og her skal værdien bekræftes af en revisor, der med sin bekræftelse påtager sig et ansvar, hvis det siden viser sig, at det ikke var 50.000 værd. En stiftelse som apportindskud er derfor kompliceret og koster mere, alene grundet revisors ansvarspåtagelse.

Indikationer fra revisorer på Amino, viser en mindstepris for apportindskud i visse fald ned til 6.000 kr, men mere typisk standard er 10-12.000 kr - forudsat at værdierne er enkle at værdisætte (ex ikke gerne egen-udviklet software, goodwill hjemmesider o.l.). Det kan holdes op mod kontant stiftelse som visse selskaber klarer ned til 2.500 kr, men hvor 3.500 - .4.000 kr alt inkl. nok er mere realistisk. I alle eksempler uden ejeraftale hvis der er flere ejere, med standard vedtægter og uden  gebyr til virk.dk samt ex. moms. Dette er bare et bud på prisniveauet.


Det er klart, at hvis man har en helt ny bil købt til 250.000 kr, så er det lettere at anvende den, end hvis det er 5 computere, et par diske og et skrivebord der skal vurderes. Helt vanskeligt og dyrt er det, hvis det er selv-udviklet software og lignende der skal bruges. Man skal forvente, at vurderingen vil være ganske forsigtig/konservativ i alle fald. Disse eksempler er blot givet for at bidrag til forståelse af forskellen i de forskellige værdier.


Stifter man selskab og straks efter bruger hele kapitalen på at købe egne aktiver, så vil det kunne føre til personlig hæftelse, idet det vil kunne ses som omgåelse af reglen om revisor erklæring for aktivernes værdi ved apportstiftelse. 

Man kan derimod godt købe varer og andet af værdi fra ren tredie part efter stiftelsen.

IVS kan kun kontant stiftes, så her er apportstiftelse udelukket.
Læs evt mere om IVS for sig selv HER i link 

Kontant stiftelse er langt nemmest og må oftest anbefales:

Den nemme og hurtige løsning består af 50.000 kr som skal indsættes på en låst konto, ofte hos en advokat eller revisor, under stiftelsen og kan ikke trækkes tilbage til dig selv, men står som selskabets kapital, Du må godt købe varelager for dem, men så er værdien der jo også stadigt, nu bare som værdi af varelager. I det hele taget vil driften ofte ha behov for kapital og der kan disse 50.000 sagtens indgå. 

Husk bare, at hvis kapitalen falder til under 25.000 kr for selskaber stiftet med 50.000 kr i stiftelseskapital og halvdelen af kapitalen med selskaber med højere kapital - (ikke kun ved regnskabet men løbende), så skal ledelsen/ejerne afgøre, om kapitalberedskabet er stærkt nok til at klare forpligtelserne, og bedømme om hvorvidt kapitalen kan forventes genskabt inden for overskuelig tid. Dette vil så også indgå i årsregnskabets ledelseserklæring hvis der bruges revisor, og man bør i alle fald tage det alvorligt, for kreditorer kan ved en konkurs eller anden lukning kræve personlig hæftelse, også af en ApS eller IVS ledelse, hvis denne har forsat driften, på et tidspunkt hvor det burde have været klart, at ikke alle kunne få deres penge, og tilmed forsat gældstiftelsen.

Krav om direktør men ikke om bestyrelse og lidt om revisor:

Et ApS skal ha en direktør, og KAN ha en bestyrelsen med det er ikke et krav. Krav til revisor afgøres af regler som vedrører omsætning og balance.


  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Starter flere et ApS sammen, vil en ejeraftale som i DETTE LINK stærkt være at anbefale. Ofte er det klogt at tage en jurist med ind over aftalen, så begge parter sikres lige stærkt. Hovedområder vil være ejerkapitalens ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer, forpligtelser i forhold til arbejdet, forbud mod at oprette og/eller drive konkurrerende virksomhed m.m. Uden en sådan vil et ApS med relativt få ejere let komme i uføre med uenigheder.

Krav om arbejdsskadeforsikring

Alle selskaber - ApS / IVS osv  er stillet over for krav om, at ejer/direktør, uanset denne er lønnet eller ikke, er omfattet af lovpligtig arbejdsskade forsikring. Dette gælder også hvis der er flere aktive ejere - en forsikring for hver - eneste selskabsform der ikke rammes af det lovkrav er rent finansielt holding.



Holding selskab over ApS / IVS

Et holding selskab kan stiftes til at eje driftsselskabet. 

Ved at have et holding på toppen, kan man overføre beskattet overskud fra et datterselskab som udbytte til holding, uden yderligere skat. Derved kan overskuddet i princippet beskyttes fra selv driftsselskabet, og holding kan benytte det til yderligere aktiviteter. Man kan også vælge at lægge rettigheder i holding, og lade holding kontrollere datterselskabers udnyttelse af disse. Derved kan rettigheder i vidt omfang beskyttes mod problemer i et drifts ApS / IVS


Dette holding behøver så, forudsat der er fuld ApS kapital til stede i driftsselskabet, ikke selvstændig ApS kapital. Det vil, når det stiftes som holding og ejer af det eksisterende driftsselskab, kunne have sin ApS kapital som værdi af anparter i datter selskabet.

Ofte vil man, hvis man ved man kan få behov for et holdingselskab, stifte holdingselskab og driftsselskab i en og samme operation. Tag i alle fald en revisor med på råd, uanset hvilket konstruktion der vælges, dels for at overskue stiftelsen konkret, dels for at sikre overblik over de eventuelle skattemæssige konsekvenser.

Man kan kun have et holding og et driftselskab for de samme 50.000 kr. Skal der bruges flere driftselskaber under holding, skal disse stiftes med hver deres egen ApS kapital på 50.000 kr. 

De underliggende driftsselskaber må ikke basere sig på at eje hinanden og dermed på den underliggende ApS kapital. Det må man kun EN gang, med ét holding og et driftsselskab. ApS selskaber uden anden kapital end anparter i datter selskaber - bortset fra ET holding, ses som kædeselskaber og er ikke lovlige

Holding kan sagtens eje flere driftsselskaber, bare disse har hver deres egen ApS kapital.

IVS som holding

IVS kan også fungere som holding, man skal dog være opmærksom på, at udbytte fra et IVS driftsselskab ikke må føres op som udbytte til holding før der er opsparet 50.000 kr selskabsbeskattet kapital og ligeledes ikke udbytte til ejer fra et IVS holding før 50.000 kr selskabsbeskattet kapital er opsparet i dette holding selskab. Man kan godt lade IVS holding leve videre som IVS, også længe efter det har sparet de 50.000 op,  og derved sparer man jo den dyre revisor erklæring ved omdannelse fra IVS til ApS.

Holding er mere administration og koster jo lidt:

Mange vil så mene, at det burde være reglen, at man stifter holding + drift lige fra start, men man skal altid tænke sig rigtigt godt om, inden man komplicerer ting mere end nødvendigt, og dobbelt regnskab og administration skal med i billedet.

Personligt tror jeg at mange mener holding SKAL med, men hvis ikke man forventer at skulle kunne bringe penge i sikkerhed fra drift, så er der ikke i sig selv gode skatte årsager til at nødvendigtvis ha holding med i konstruktionen. Penge man skal ha ud til sig selv vil uanset hvad, være beskattet med en procent der svarer ganske til ens personlige skatteprocent i den sidste ende.


Fra og med 2013 har der ikke for mindre holdingselskaber været revisor pligt for holding under grænserne for oms og balance sum 


For holding selskaber er der som for alle andre selskaber pligt til arbejdsskadeforsikring for ejer/direktør, som endnu en ekstra omkostning

Fordele ved holding:

Først og fremmest at overskud fra drift kan føres op i holding efter betalt skat i drift, og derefter er i sikkerhed for kreditorer i driftsselskabet, og skulle driftsselskabet gå konkurs, vil overskuddet fra mange år, stadigt kunne stå sikret i holding. Holding vil ved datterselskabets evt konkurs, maximum tabe den kapital holding ejede i driftsselskabet.

Overskud fra drift vil dermed kun blive beskattet med 22% selskabsskat (2017) i drift og dernæst kunne bruges til investeringer i holding selskabet


Skal man siden selv ha pengene ud i holding, så vil der tilkomme udbytte skat 27% op til ca 50.000 (dobbelt for ægtepar) og 42% af beløb derudover, og sammen med den betalte selskabsskat tidligere i drift, vil det svare til helt normal personskat  med ca 44% op til de ca 50.000 kr og med topskatte procent derover.


Det siger sig selv, at hvis man ikke forventer store overskud der skal i sikkerhed, men måske bruger pengene direkte i drift til løn til sig selv og andet, så forsvinder den fordel


En anden oplagt fordel er sambeskatning

Her skal der jo så være flere driftsselskaber under holding. Har man det og f.eks underskud i selskab A på 100.000 kr og overskud i selskab B på 100.000 kr, så sambeskattes disse under holding, og resultatet vil så være 0 kroner

En tredie fordel finder jeg i de tilfælde hvor man vil sælge driftsselskabet eller dele af dette, for salget af anparter ejet i holding udløser ikke skat for holding selskabet. Igen er det jo ikke lig med at man får nogen penge skattefrit ud selv til forbrug, men pengene kan stå videre i holding til anden investering.

Ulemper ved holding?

Største ulempe ved at have holding med er, at al administration koster og regnskabet alt andet lig bliver vanskeligere - også i sambeskatningen, så for nogen vil det i sig selv kunne betyde en vis revisor udgift. Hvis vi forestiller os, at den regnskabshjælp kan koste omkring 5.000 kr om året - uden egentlig revision med opstilling af årsregnskab og indberetninger - så er det nok ikke helt skævt.

Hertil kommer ofte en omkostning på 2000 kr til egen erhvervskonto i bank og et beløb omkring 1-2000 kr for den lovpligtige arbejdsskadeforsikring

Stifte samtidigt med stiftelse af drift - og hvad hvis man venter:

En stor fordel ved at stifte holding sammen med drift er, at man kan stifte ET holding og ET driftsselskab med samme kapital (1 kr og op i IVS - 50.000 kr og op i ApS) Kapitalen må ikke rulles eller videre lånes op i holding til stiftelse af flere selskaber, kun ET drift og holding for samme kapital. 

Man kan godt stifte holding på et senere tidspunkt men bør så tage hjælp til en skattefri virksomhedsomdannelse i mange fald - det vil generelt kunne være billigste løsning hvis man ikke stiftede holding med det samme.


Jeg er hverken revisor eller jurist og denne gennemgang givet fra bedste erfaring og uden nogen ansvarspåtagelse
vh John Hannover   



SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog