søndag den 27. januar 2013

Selvstændig - hvad med A-kasse og dagpenge

Det er afgørende, at man er opmærksom på, om man forventer en indtjening der er stor nok til dagpenge ret

For at få dagpenge, skal man kunne påvise, at man har haft en indtjening, som selvstændig i personlig virksomhed - eller som ansat i eget selskab. Det er ikke et krav, at det er det seneste år man har haft indtægten i, ellers ville det også være meningsløst - da man jo næppe ville søge dagpenge, hvis indtægten var f.eks 260.000 kr, som er ca. tal for at få fulde dagpenge.

Det skal være inden for optjeningsperioden blot - f.eks. for ejer, betyder det, at man tager de bedste 2 af de seneste 5 år til beregningen - og det vil sige, at man i princip kan have haft to pæne år i 2012 og 2013, og så få dagpenge i løbet af 2016 hvis det går ned ad bakke og 2014 og 2015 ikke giver indtægt nok, til at man kan forsætte.

Det afgørende er således, at man overvejer, om man vil kunne skabe en indtægt der giver dagpenge ret i nogle år. 

Kommer fra uden dagpengeret, fra f.eks. andet lønmodtager arbejde og først melder sig i A-kasse når man bliver selvstændig, så SKAL man altså kunne regne med nogle gode år i startfasen, ellers nytter det intet at være i a-kassen.

Ofte vil man dog medtage dagpengeret optjent som ansat, og så har man mere tid at løbe på. Det her er noget som en god a-kasse - f.eks. ASE eller DANA kan rådgive om.

Fra lønmodtager til selvstændig:

Hvis du går fra at være lønmodtager til at ha eget CVR som virksomhed, så skal du ha fat i din A-kasse og give dem besked på, at du nu er selvstændig. Du bør også høre dem, hvad de har for betingelser når det drejer sig om din forsatte optjening af dagpengeret.

Det er absolut forskelligt hvor godt de forskellige a-kasser behandler den slags spørgsmål, og det kan meget vel være, at du står dig ved at flytte til en a-kasse med hovedfokus på selvstændige, som ASE eller Dana f.eks. Vær opmærksom på at sikre, at din optjente ret til dagpenge fra lønmodtagertiden bliver flyttet korrekt med over.


Krav for dagpenge:

For lønmodtagere gælder den simple regel, at man som fuldtidsforsikret skal ha fået indberettet mindst 1924 timer til indkomstregistret inden for de sidste 3 år, og som deltidsforsikret, mindst 1258 timer

Dette kan a-kasserne kontrollere via skat og de indberetninger arbejdsgiverne står for.
Som selvstændig har man jo ikke samme mulighed.


Bortfald af ret til dagpenge - inkl. feriedagpenge ved oprettelse af CVR som fuldtidsbeskæftigelse

Opfylder man som arbejdsløs kravene for at modtage dagpenge, og herunder feriedagpenge, så mister man denne ret hvis man stifter fuldtids CVR. Årsager er naturligt nok, at a-kassen ikke længere så har mulighed for at konstatere om man alligevel er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er krav for dagpenge og ferieDAGpenge.

Man mister ikke retten til feriepenge optjent fra tidligere arbejde ved at stifte virksomhed og være selvstændig. Disse feriepenge er ens personlige og de har ikke noget med ferieDAGpenge at gøre.

Man kan godt i mange fald få OK fra A-kassen til at stifte CVR som BI-beskæftigelse hvis man er på dagpenge. Dette er gennemgået i DETTE LINK BIBESKÆFTIGELSE OG SUPPLERENDE DAGPENGE hvoraf det vil fremgå hvorledes man ofte vil kunne få supplerende dagpenge og do evt feriedagpenge.

Arbejdskravet for selvstændiges optjening til dagpengeret:

Personlig virksomhed først:

Her er kravet stadigt 52 ugers fuld beskæftigelse inden for de seneste 3 år svarende til de 1924 timer for lønmodtagere MEN selvstændige kan jo ofte arbejde uden at kunne bevise antal timer. Her skal a-kassen så se på flere forhold. Det kan være den omsætning man har genereret som selvstændig - den indtjening man har genereret og kombinationer, men opgaven er, at se om det er sandsynligt, at man faktisk har arbejdet fuld tid i mindste 1 år ud af de seneste 3 år.

Arbejdskravet er ganske afgørende at opfylde, men vanskeligt at have med at gøre for personlig virksomhed og i de første år for ejere af selskaber, helt specielt hvis ikke man tjener penge i begyndelsen

Indtjeningen eller som minimum omsætningen, vil være en væsentlig del af beregningen af opfyldt arbejdskrav de første 3 år som selvstændig. Her vil som et af udgangspunkter bruges f.eks. en omsætning der fører til en indtjening omkring 266.000 kr per år (svarer til de 1924 timer a 138 kr i timen.)

Tallet bruges for at man skal kunne sandsynliggøre, at man har været fuldt beskæftiget, svarende til 1924 timer på pr år. Læs også gerne dette link til ASE

For ejere af selskaber:

De første op til 3 år benyttes samme krav som for ved personlig virksomhed som udgangspunkt. A-kassen ser på omsætning, indtjening og alt andet der evt kan belyse, at man har været aktiv som belyst under personlig virksomhed

Hvis man driver firmaet i selskabsform. og har været aktiv i mindst 3 år, vil have ret til fulde dagpenge, hvis man i mindst 2 af de seneste 5 år (de to bedste) kan vise at have haft en gennemsnitlig løn (ApS) OG overskud i virksomheden som udgør beløbet krævet for højeste dagpengesats, nemlig ca 266.594 kr for 2017 som eksempel. Se LINK her

Denne beregning er generel og bekræftet overfor mig af ASE, men tal princippet igennem med din a-kasse og hør gerne en af de kasser der er specielt til selvstændige.

Det kan virke lidt drilsk, at du skattemæssigt er lønmodtager hvad a-skat angår, men dagpengemæssigt, både i forhold til arbejdsløshedsdagpenge og barselsdagpenge, er du at betragte som selvstændig.

Har man haft et rigtigt pænt år og føler man fuldt kan bevise, at det har givet omsætning og aktivitet til bevis af fuldtidsarbejde, så kan man faktisk ha 2 år hvor man tærer på kapitalen og måske har mindre aktivitet, for man vil da stadigt ha haft et års fuld beskæftigelse inden for 3 år. Inden udløbet af sådan nogle 3 års perioder skal man derfor overveje, om man kan optjene retten igen - eller om man risikerer at skulle på dagpenge.

Dagpenge vil for selvstændige generelt betyde at firmaet skal lukkes

Du skal regne med at skulle lukke din virksomhed for at kunne få dagpenge, så du skal være ude lidt i god tid hvis alt går galt.

Du kan få dagpenge, hvis du har det uheld, at din virksomhed midlertidigt må lukke, f.eks som følge af en brand. Tal i så fald med a-kassen.

Du kan hos a-kassen undersøge muligheden for at få lov til at arbejde som bi-beskæftigelse. Det vil kræve at du er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og det vil igen være den enkelte a-kasse der skal oplyse dig om dine muligheder hvis du går til dem. Krav til om arbejdet må udføres inden for normal arbejdstid eller skal ligge uden for, behandles forskelligt. Du vil generelt ikke få lov at forsætte din virksomhed eller dele af den som bibeskæftigelse.


Problemstilling - medhjælpende ægtefælle:

Vær opmærksom på at der kan være klare problemer for medhjælpende ægtefæller. Bliver de opsagt i ægtefællens virksomhed, vil de generelt ikke kunne få dagpenge, med mindre ægtefællen helt lukker sin virksomhed.

Dette link fra ASE viser dog  MULIGHED FOR VED TRO OG LOVE ERKLÆRING AT UDTRÆDE AF ÆGTEFÆLLE VIRKSOMHED dog tyder denne AVISARTIKEL på, at ASE var lidt for optimistisk

Jeg tror, at for at bruge tro og love erklæring, skal ægtefællen være lønansat (virksomheden et selskab eller registreret arbejdsgiver der udbetaler a-løn til ægtefællen) og der skal være løn nok til dagpenge (pt ca 260.000 kr for fulde dagpenge) og nok tilbage i overskud til ægtefællen der ejer virksomheden, til at denne også har optjent fuld dagpengeret.

Jeg er ikke uddannet inden for dette område og har her kun givet givet udtryk for min bedste viden og erfaring, og rådene er derfor ikke ansvarspådragende for mig, så check alt efter selv også - tak



SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog