søndag den 17. marts 2013

Import og eksport registrering kort forklaret (+eksportør)

For importere varer fra lande uden for EU med videresalg for øje, - eller til eget erhvervsmæssigt brug - skal man have stiftet virksomhed OG importørregistrere denne.

Det er et krav, at man er importørregistreret inden den første import af varer fra uden for EU og dette gælder uanset det kun er en vare og en pris på 1 krone, når det sker med videresalg for øje, også som en test af dette marked - eller til eget erhvervsmæssigt brug..



Importregistrering er pligt ved import af varer fra uden for EU mens momspligt følger de helt almindelige regler for moms.

Hvis man ved man omsætter for under 50.000 kr på mdr. i træk som BESKREVET I PLIGT FOR MOMSREGISTRERING  


Import og eksport registrering sker samtidigt med stiftelse  - eller ved at man logger på virk.dk som firma og i ændringsblanketten sætter et - gratis - kryds i importregistrering eller/og eksportregistrering.

Importregistrering er ikke en pligt ved import af ydelser men her skal man momsregistreres fra den første krone for import fra uden for EU:

For ydelser - modsat for varer - SKAL man som momsfri virksomhed (f.eks. lille omsætning eller lønsumspligtig) være momsregistreret.

For ydelser skal man ikke importregistreres men derimod altså momsregistres hvis man er momsfri virksomhed.

Det skyldes at der jo der ikke lægges moms på, - da ydelsen jo ikke kommer via told/skat/moms.

For ydelser er man således pligtig til momsregistrering - hvis man er momsfri virksomhed, - for derefter at kunne indberette moms korrekt som importmoms ydelser.


Har man appetit på at dykke nærmere ned i grundlaget, skal dette findes i Momslovens paragraf 61 og toldlovens kapitel 4 

Man kan læse mere om dette på side 5 fra BEIERHOLM med teksten - citat: Hvis momsfri virksomheder køber ydelser omfattet af hovedreglen, har de pligt til at lade sig momsregistrere for at afregne momsen af købet og for fuldstændighed her et svar fra Ernst & Young til mig med en lidt anden § henvisning Ikke momsregistrerede virksomheder, der køber ydelser fra ikke EU-lande er betalingspligtige for moms heraf. Dette fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Registreringspligtige for ikke momsregistrerede virksomheder fremgår af momslovens § 50b.


Det er to forskellige love, importregistrering og momsregistrering. Det er ikke lovpligt at være momsregistreret for at man kan være importregistreret.

Dette er dog ikke helt ukompliceret, da man ved alm elektronisk stiftelse skal vælge med eller uden moms. Det SKAL dog være muligt at nøjes med importregistrering. Jeg bad om skriftligt svar fra erhvervsstyrelsen juli 2017 og spurgte:


Kan man importregistrere sig uden momsregistrering?
Jeg mener importregistrering har med told lov at gøre mens momsregistrering har med momslov at gøre og at man må kunne importregistreres, selv om forventer omsætning langt under 50.000 kr - uden man dermed skal momsregistreres.

Jeg kender en der står med det problem - en lille test butik med behov for lidt import fra uden for EU men lav lav omsætning

Hvorledes gør man dette idag, hvor virk.dk foreslår PMV så snart man har den lave omsætning

og fik det lidt kryptiske svar:

Fra Inge Frederiksen Erhvervsstyrelsen (11.07.2017 14:52)

Hej
Som udgangspunkt bør man være momsregistreret men det er ikke et krav.
Virksomheden skal  registreres som enkeltmandsvirksomhed, og registrering for  import og eventuelt eksport, hvis der sendes varer retur.

Med venlig hilsen
Erhvervsstyrelsen

Eksportregistrering er ikke en pligt ved eksport af ydelser

For eksportsalg af ydelser til uden for EU er der ikke krav om eksportregistrering og momsregistrerings krav er blot det kendte med forventet omsætning på 50.000 kr for en 12 mdr. periode

Vælg eksportregistrering og importregistrering samtidigt:

Der skal ligeledes en eksportørregistrering til for at sælge til lande uden for EU fra DK. Her forklares blot importørregistrering, men det meste går igen for begge dele og det er klogt altid at krydse af for både import og eksport, da man ellers ikke kan returnere varer uden bøvl.


Hvordan eksportregistreres man for salg af varer til lande uden for EU:

For at eksportere, skal du helt som for import af varer være registreret hvis du skal sælge varer til lande uden for EU. Ved forsendelser med værdi under 7.500 kr skal du dog ikke udfylde eksportpapirer

Registreringen foregår i ændringsblanketten som indlogget på virk.dk eller - ved første registrering af dit firma, blot ved at sætte kryds i feltet for eksportregistrering

Du får så automatisk, helt som ved importregistrering, tildelt et EORI nummer du skal bruge ved eksporten

Hvordan importregistres man:

Registreringen sker på virk.dk ved brug af startblanketten og er man allerede registreret som virksomhed er det via ændringsblanketten - Du kan også ringe til EOS på 33 30 77 00 og bede om hjælp hvis alt driller.

Er virksomheden ikke importørregistreret må varen ikke udleveres til din virksomhed


Lidt om told:

Både ved import og eksport skal du kunne kende varend toldnummer.

Told beregnes ud fra varens pris inkl. fragt til EU´s ydre grænse (ex til DK) og det er ikke nok at pakken f.eks. er mærket "freight prepaid" da dette jo bare angiver, at fragten er forudbetalt, men ikke hvem der rent faktisk har betalt fragten. Det skal således på anden vis bevises, at fragten er en del af fakturaprisen.
Er varen af en værdi under 1.150 kr opkræves tolden ikke. Der fortoldes med procedure kode 4000C07 som fritager for importafgift - importmoms angives dog fra første krone.

Når du bliver importørregistreret skal du beslutte hvordan du vil betale din told. Det kan ske kontant ved hver fortoldning eller du kan tilslutte dig skats sikkerhedstillingsordning. Du vil så skulle stille sikkerhed for den told du kan forvente at skulle betale, og derved får du kredit, så tolden betales samlet en gang om måneden. Der betales en promillesats for kreditten (vist nok pt 2,5 promille)

Du vil ved registreringen få et EORI nummer som gør at du er registreret i EU og kan identificeres i hele EU


Når dine varer kommer til Danmark skal du angive told på et toldekspeditionssted ved grænsen men det vil ofte være mere aktuelt at du får adgang til at afgive dine fortoldningsoplysninger elektronisk via told/skats system. 


Der skal udfyldes et EU-"enhedsdokument" og dette samt kopi af faktura og fragtbrev anvendes ved fortoldningen


Du skal kende varekoden for den vare du vil importere for at kunne angive korrekt og også for at se hvor meget du skal af med i told. Du kan søge via eVITA for at finde varekoden i tariffen. Der kan du se hvad importtolden udgør når du har fundet ret varekode.

Du kan også søge i TARIC-databasen som du også kan læse mere om I DETTE LINK der viser forskellige databaser som er til rådighed.

Det er ikke ukompliceret at  importere/eksportere toldmæssigt korrekt, så der er også en del selskaber der professionelt som speditører kan hjælpe med hele processen - så man er sikker på at ha fundet korrekt varekode - specielt for import som kan bestå af flere forskellige komponenter mm. Det er der mange der kan ha glæde af at benytte sig af, men alt har jo en pris. Her er LINK TIL TOLD vedr. blanketter og andet for import og eksport.

Tidsfristen for fortoldning er 14 dage fra varens ankomst.



Skats sikkerhedsstilelseordning:

Skat anbefaler, at man tilmelder sig deres sikkerhedstillingsordning så varen udleveres forsinket: Citat fra skat:


SKATs sikkerhedsstillelsesordning
Vi anbefaler, at du vælger SKATs Sikkerhedsstillelsesordning. SKAT stiller sikkerhed overfor EU for, at tolden bliver betalt. Det koster et gebyr på 2,5 promille af et eventuelt toldbeløb. Du kan tage varerne i brug straks efter, de er angivet til fortoldning. Du får kredit til den 16. i måneden, efter varerne er fortoldede. Du får en importspecifikation via TastSelv Erhverv for hver måned, du har haft fortoldninger. Her kan du se, hvor meget du skal betale, samt hvordan du betaler tolden og sikkerhedsstillelsesgebyrerne.
Langt de fleste importvirksomheder har valgt SKATs Sikkerhedsstillelsesordning.
EKSEMPEL: Du importerer plastvarer for 100.000 kr. Toldsatsen er 6,5 procent, så toldbeløbet bliver 6.500 kr. Sikkerhedsstillelsesgebyret er 2,5 promille af 6.500 kr. - altså 16,25 kr.

Importmoms:

Momsmæssigt skal man beregne erhvervelsesmoms på 25% af værdien. Denne bogføres som salgsmoms - moms af varekøb fra 3. lande og denne erhvervelsesmoms trækkes fra som købsmoms samtidigt, så den er neutral for din virksomhed, men anvendes til kontrol og statistik
Der kan læses mere om hvordan man angiver IMPORTMOMS HER I LINK

Moms ved eksport:

Du skal som momsregistreret ved eksport til private i EU fakturere med moms - til momsregistrerede firmaer i EU fakturerer du uden moms, men du skal sikre dig, at varen rent faktisk forlader Danmark til det pågældende land - og du skal indberette dit momsfrie salg til EU til moms - for hvert enkelt land og kundens momsnummer
Salg uden for EU sker uden moms.

Jeg påtager mig intet ansvar for oplysningerne her på bloggen de er givet efter bedste viden, men jeg påtager mig ikke ansvar for evt. følgekonsekvenser.



SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd 

lørdag den 2. marts 2013

Supplerende dagpenge - Bibeskæftigelse

STARTE VIRKSOMHED PÅ SUPPLERENDE DAGPENGE -  SOM BIBESKÆFTIGELSE


Som udgangspunkt kan man slå fast, at man normalt IKKE vil blive bevilget dagpenge hvis man har et eksisterende CVR ved siden af . Det vil som hovedregel skulle lukkes først da det meget ofte stilles som krav for tilladelse til bibeskæftigelse, at man ikke i forvejen har drevet virksomhed som hovedbeskæftigelse. A kassen vil ofte ikke turde lade en skifte direkte over fra fuldtids CVR virksomhed til nu bi-beskæftigelse.

Det kan derimod være lettere at få tilladelse til at forsætte bi-beskæftigelse hvis man allerede som fuldtidsansat lønmodtager HAR haft CVR og haft det registreret som bibeskæftigelse.

Det er også rimeligt ud fra betragtningen om, at man jo i så fald allerede har vist, at man kan være til fuld rådighed, og drive sin bibeskæftigelse.

Har man drevet fuldtidsselvstændig, og nu må opgive fordi det ikke længere løber rundt, og man så må bede om dagpenge, på basis af nogle tidligere gode år i det selvstændige, så vil døren være lukket. Det ville jo også være rent statstilskud til eksisterende virksomhed.

Dagpengeoptjeningen for en selvstændig, beregnes på basis af flere ting: Indtjening under tiden som selvstændig og omsætning er vigtige parametre for at påvise, man har arbejdet hvad der svarer til det antal timer der kræves, for fuld dagpengeret. Efter 3 år som selvstændig bliver beregningen lidt enklere. A kassen kan redegøre for dette. 

Her fokuserer jeg på spørgsmålet om at STARTE selvstændig virksomhed NÅR man allerede er på dagpenge.

Kravet om at være 100% til rådighed er væsentligt: 

Udgangspunktet vil altid være, at man som dagpengemodtager skal stå 100 % til rådighed for arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er derfor også, at man ikke kan kræve noget som helst i forbindelse med at skulle arbejde for egen virksomhed indenfor normal arbejdstid – kl. 7 til 17.

Det er A-kassen som afgør hvordan og hvornår man må lægge arbejdstiden, så det betyder ikke, at man altid får totalt stop for at udføre noget mellem 7 og 17.
Det kan man risikere at få, men hvis A-kassen bedømmer, at det altid er noget man vil kunne lægge til side og med omgående varsel være til rådighed og jobsøgende, kan de også give tilladelse til at noget af arbejdet ligger inden for det tidsrum.

Ofte er det som nævnt langt lettere at få OK til NYT CVR som bibeskæftigelse end det vil være at forsætte et eksisterende CVR på dagpenge:

Er man på dagpenge - og har man ikke i forvejen haft fuldtids CVR, kan man bede A-kassen give tilladelse til at man driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Tilladelsen vil man som nævnt generelt ikke få, hvis man har fuldtids CVR når man går på dagpenge, men som tilladelse til at påbegynde bibeskæftigelse NÅR man er på dagpenge f.eks. fra et lønmodtager arbejde-  eller en virksomhed der har været nedlagt en periode mens man har været på dagpenge..

Er man selvstændig allerede, skal man iøvrigt meget stærkt overveje at være tilknyttet en af A-kasserne for selvstændige – ASE eller DANA f.eks. idet de generelt er langt bedst i deres rådgivning af selvstændige der må lukke ned og søge dagpenge.

Dagpengemodtagere kan ofte få tilladelse til at drive selvstændig bibeskæftigelse, imod at gå over på supplerende dagpenge.

A kassen er IKKE ens personlig forbundsfælle:

En del mener, at a-kassen jo er fagforeningen og at de derfor skal gøre alt for at sikre en dagpenge eller efterløn. Sådan forholder det sig ikke. A kasserne, uanset de administreres af en fagforenig eller ikke, har meget strenge krav på sig til kontrol og dokumentation - og mange, specielt selvstændige vil opleve, at både kravet om at skulle lukke CVR helt OG for dokumentation af, at man har været fuldtids, er ganske vanskeligt at leve op til. Det kan føre til skuffelser for fok der i god tro har betalt til en a-kasse i flere år, men alligevel kan opleve, at f.eks beskæftigelseskravet ikke godkendes som opfyldt af a-kassen. 

Medhjælpende ægtefælle:

En medhjælpende ægtefælle kan udtræde af virksomheden ved tro og love erklæring - MEN dels skal a kassen finde at den udtræden er korrekt - og dels vil kravet jo så være, at man ER dagpenge berettiget. Det betyder, at man som medhjælpende ægtefælle skal kunne påvise en indtægt der sandsynliggør at man har været fuldtids, og det vil ofte være en meget stor vanskelighed.

Begrænsning i dagpenge perioden ved overgang til bi-beskæftigelse og supplerende dagpenge:

Ved overgang til bibeskæftigelse vil dagpengeretten blive begrænset til 30 uger. Inden udløbet af disse 30 uger skal man ha taget stilling til, om man nu vil være selvstændig og stoppe på dagpenge, eller om man vil stoppe med bibeskæftigelsen, og så går man tilbage i det almindelige dagpenge system. De 30 uger kan man søge forlænget med 12 uger

Modregning af indtægt fra bi-beskæftigelsen:

Din indtjening ved bibeskæftigelsen bliver modregnet din dagpengeydelse.

Denne modregning skal du få gennemgået med A-kassen når du begynder på supplerende dagpenge, men udgangspunktet er, at hvis det er arbejde som kontrolleres af en arbejdsgiver (lønnet) så modregnes 1 time imod 1 time dagpenge.

Er det ukontrolleret, så beregnes modregningen ud fra en faktor hvor i 2013 tal en time svarer til en indtægt på 213,19 kr. Det betyder, at den indtægt du opgiver, modregnes med samlet indtægt divideret med 213,19 timer, og rammer det 29,6 timer i alt – bliver det slet ikke udbetalt dagpenge, da der er en mindsteudbetalingsregel som er lig 7,4 timer. De 29,6 timer svarer således til fuld tid 37 minus mindste udbetaling 7,4 timer = 29, 6 timer

Som et par sløjfer kan gøres klart, at hvis man er skattemæssig lønmodtager i sit eget selskab (ex IVS/ApS/A/S) så er man selvstændig i relation til Lov Om Arbejdsløshedsforsikring - Og, hvis en selvstændig vil overdrage sin virksomhed til andre, for derefter at kunne søge dagpenge, så må overdragelsen ikke ske til en ægtefælle - og i denne sammenhæng, heller ikke til en samboende. Der gøres ikke forskel i den situation ikke mellem gifte og ikke gifte, iflg ASE - a-kasse for selvstændige.

Godt link fra ASE om bibeskæftigelse HER


Tag altid kontakt til A-kassen inden du stifter noget:

Det er vigtigt at forstå, at supplerende dagpenge er noget som den enkelte A-kasse kan tildele efter vurdering af en lang række kriterier, som tjener til at belyse, om man rent faktisk er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, om det kan kontrolleres og virker realistisk med de scenarier man opstiller osv. så det er ALTID noget man skal tage op med sin A-kasse og der foreligger ikke en færdig facitliste man kan forhold sig til

Lad mig slutte med lidt praktisk viden fra Amino - hvor et par indlæg kan vise, både hvorledes en del kommuner ser sort/hvidt på virksomhed og dagpenge eller kontanthjælp - og den risiko der er, for at de rent faktisk bruger internettet aktivt til at kontrollere, at modtagerne ikke har virksomhed:

1
Min ekskæreste havde CVR nummer da han uheldigvis blev ledig. Han kunne dokumentere at virksomheden ikke havde indkomst, men kommunen valgte at tage alt hvad han modtaget i kontanthjælp da de ikke troede på beviserne (skat kunne være blevet snydt) og han gik bedre klædt end kommunens andre kursister på dagpengekurser

2
min tidligere kæreste havde firmaprofil på Amino og kommunen fandt den selv lige som de fandt hans domæner og krævede at det blev lukket hvis han skulle ha kontanthjælp. Han ville beholde den og beholde sine domæner, så han kunne køre dem videre når han en gang fik arbejde, men hans domæner og alt der havde med virksomhed at gøre, skulle lukkes ned var kravet helt sort/hvidt

Jeg er ikke specialist på feltet og giver bare mine bedste råd – helt uden ansvarspåtagelse

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD

fredag den 1. marts 2013

Råd til investor eller partner ansøgning

LIDT RÅD OM AT SØGE INVESTOR ELLER PARTNER:



Dette skal ses som en brainstorm, og er bare nogle af de ting man kan bruge - eller plukke fra:

  • Beskriv lidt om dig/jer selv - position, erfaring, alder o.s.v. Kort og i punktform
  • Beskriv tydeligt projektet. Er det en ren ide der skal skydes penge i, eller er det et projekt der er igangsat. Det er to helt forskellige typer investorer i de to områder normalt.
  • Beskriv i hvilken virksomhedsform du vil køre projektet, er det et personligt selskab et I/S, ApS osv. og angiv CVR nummer samt kapitalforhold.
  • Beskriv hvor i landet projektet skal køre – hvor vil evt. personlige møder under forløbet finde sted.
  • Beskriv projektet så godt du kan/tør - det er ikke så farligt som du tror. Helt uden beskrivelse kommer du formentlig ingen vegne.
  • Beskriv hvor længe du har arbejdet på det og præcist hvor langt det er nået - herunder hvornår en indtjening forventes at begynde.
  • Beskriv egen investering - herunder også, om investor penge udelukkende går til noget eksternt, eller om de også skal dække løn til dig selv fremover.
  • Beskriv om det er fuldtid for dig/jer, eller et deltids projekt
  • Beskriv din erfaring. Hvis du f.eks søger partner nok så meget som investor, så beskriv hvad der f.eks. får dig til at mene, at du kan få det færdige produkt ud på markedet selv, eller om du også der skal ha hjælp.
  • Beskriv evt. anden belåning og eksisterende investorer
  • Beskriv beløb så investorene ved hvad der forventes
  • Beskriv om du tænker tilbagebetaling som ren rente/afdrag - eller overskudsdeling eller en kombination
  • Beskriv investors øvrige forventede deltagelse - indflydelse eller ikke – medejer eller ikke.
  • Beskriv kort om du tidligere har lavet noget lignende, og hvis med succes
  • Læs ansøgningen igennem for stavefejl og evt. grove grammatiske fejl

Alt sammen må gene være i one-liners (kort punkt form) denne korte indledning bør ikke være på mere end en enkelt side.
Det giver investorer en bedre mulighed for at bedømme, om det her er PB eller en E-mail værd.



Tilbyd fra start at komme ud og pitche/fremlægge alt for investor:

Den personlig kontakt er vigtig, så tilbyd altid at komme ud og fremlægge dine planer. Dette gælder uanset du bor i Gedser og investor sidder på Skagen. Viser investor interesse nok for dine indledende punkter, så er det bare med at komme af sted.

Personlig virksomhed eller selskab, hvad er bedst til at skaffe investor:

Man kan argumentere både for og i mod. Den der kommer som personlig virksomhed har jo som minimum vist viljen til at satse alt på et projekt, også hele privatøkonomien. 

Den der komme med et selskab, f.eks. et lille IVS med 1 krone i kapital skriger jo til investor, at Jeg vil kun risikere 1 krone - vil du så ikke godt risikere 100.000 kr

Omvendt så er personlig virksomhed meget vanskelig at give investor en andel i, så der har selskaber jo nogle meget klare fordele. 

Vil du ha en aktiv eller passiv investor?:

Gør det klart, om du ønsker en investor der bare kommer med penge og ellers forholder sig passivt, eller om du søger en investor der er aktiv.

En passiv investor er en som bare kommer med penge, og så skal ha enten rente, som var det et simpelt lån, eller del af overskud ofte i kombination og det kan også ske, at investor vil ha andel i selskabet. En sådan investor vil med en vis rette spørge sig selv: Hvorfor går de ikke bare i banken - har de fået afslag fordi banken ikke mener projektet kan bære sådan et lån? Det spørgsmål må man være forberedt på at kunne besvare. Det kan sagtens tænkes, at man ærligt må sige, at banken ikke har den viden der skal til for at bedømme projektet og, at man derfor søger en investor som i højere grad vil sætte sig ind i hele området

En aktiv investor er en, som går ind og deltager i projektet. Det kan være på rådgivningsplan eller det kan sågar være i det mere daglige arbejde. En sådan investor er ofte en helt anden type end den passive, og vil ofte mene, at netop ved selv at deltage i projektet, kan projektet forbedres og investeringen dermed også få øget værdi, lige som den type investor også typisk jo har langt mere indsigt i den daglige drift.

Skal jeg afgive en del af overskud eller ejerskab?

Det korte svar er, ja det skal du formentlig. Modsat et banklån, vil en investor, aktiv eller passig, ofte kræve en andel af dit overskud og en andel af dit selskab når tingene modnes.
Er det personlig virksomhed kan det kun være andel i overskud.

Revisor?

Når og hvis man er godt inde i forhandlingerne, er det vigtigt at blive enige om rapportrutinerne. Specielt hvis del af overskud eller andel af selskab er en del af aftalen, er det vigtigt, at der ikke kan være tvivl om regnskabet. Investor vil kunne være nervøs ved, at du kan bruge hans penge forkert - trække penge ud til dig selv, eller bogføre så overskud "bogføres bort". Her kan det, ved store investeringer være vældig godt at aftale f.eks. brug af en revisor begge kan godkende. Ikke nødvendigvis fra start, men måske i forhold til det første årsregnskab. 
Det er også nødvendigt, at projektet ligger alene eller kan isoleres, så investor ikke har besvær med at forstå regnskabet, fordi investor måske har givet penge til en ny cykellygte udvikling, og selskabet i forvejen producerer en masse andre ting.

Fortrolighedserklæring NDA:

Overdriv endeligt ikke betydningen af underskrift af fortrolighed og NDA. Dels er det slet ikke normalt, at en investor stjæler dine plander, og dels vil en normal investor slet ikke skrive en fortrolighedserklæring under, uden at kende rigtig meget til projektet. Hvis man som investor bare underskriver løs på fortrolighedserklæringer, så afskærer man sig fra en masse ting fremover, og risiker jo tilmed at skrive under på nogen, man i forvejen var involveret i. 
En sådan erklæring er jo også tæt på værdiløs, hvis den blot siger, at Investor A ikke må bruge noget af den information han får af B - hvis den ikke mere specifikt taler om projektet, og så er låget jo løftet af krukken allerede.
Det er ikke nødvendigt i den aller første fase at beskrive alt i detaljer, så du kan godt ha visse hemmeligheder, men basis tankerne skal være lette at forstå. 
F.eks. kan du sagtens skrive, at du har udviklet en ny drik baseret på kokus og at der indeholder x % spiritus og er beregnet for xxxxx marked, uden at du beskriver hele indholdet med præcise procenter. Helt tilsvarende kan du ha fundet på en APP som hjælper blinde i hverdagen og du kan beskrive en række af de ting den kan, uden at fortælle hvordan den kan det. 

Jo mere forskrækket for tyveri og jo mere lukket du er, jo sværere er det at fange investor.

Vær klar med forretningsplan:

Når du så får tilbagemelding, så stå klar med en fuld forretningsplan (se evt SKABELON på Startvækst) og et fuldt budget og likviditetsbudget - selv om det er pre-liminært, så kom med dit bedste kvalificerede bud på hvornår du skal bruge pengene og hvor mange.. (se evt om emnet i DETTE LINK også)


Udarbejd et budget

Investor vil også ofte spørge, hvad tror du selv det vil koste at udvikle din idé. I det omfang du har mulighed for selv at bedømme hvad der skal til af midler, så lav et budget. Det må meget gerne afspejle det du selv mener der skal til af regulære udviklingsomkostninger.  Er der tale om, at du blot søger en partner, der skal stå for den tekniske udvikling af din ide, og måske den senere markedsføring, så er det naturligvis svært for dig at sige så meget om omkostningen. 
Timer kan være svære at anslå for dig, men jo mere du viser du selv har arbejdet med tankerne, jo bedre står du, hvis investor spørger. Ganske specielt vil det ofte være nødvendigt at kunne skitsere hvornår i et forløb der skal investeres i tid - og hvornår der skal investeres penge, og hvornår de penge så skal falde

Dit eget engagement - vigtigt - men tænk også seriøst over, hvad du overhovedet selv kan tilføre - ud over bare en idé:

I princip er en idé meget vanskelig at "sælge" hvis ikke man selv skal være en del af udvikling og markedsføring. Mange tror, at de kan komme med en ren idè, og så få IT folk til at stå for hele udviklingen, mod at idé ejeren så senere vil markedsføre det. 

Her vil vanskeligheden let kunne være, at man ikke selv kan vise, at man har nogen som helst erfaring i den type markedsføring. Så får man måske udviklet sin idé, men ender med et produkt, man i virkeligheden også skal ha nogle helt andre til at markedsføre, hvis idéen skal ud og flyve

EN ANSØGNING DER BARE SIGER – JEG HAR VERDENS BEDSTE IDE OG MANGLER BARE PENGENE TIL AT FØRE DEN UD I LIVET – KONTAKT MIG –giver med 99% sikkerhed et rundt 0

Vigtig at være præcis overfor investor:

Dette emne er behandlet særskilt i DETTE LINK'




Denne Monty Phyton mercant banker (skip reklamen efter få sek) over youtube kan passende afslutte lidt om investorer MONTY PHYTON YOUTUBE

SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

tirsdag den 26. februar 2013

Momsangivelse og 0 stilling af momskonti

Momsavmgivelses tidspunkter:

De fleste virksomheder skal angive moms kvartalsvis, og og angive senest ca. 1 måned og 10 dage efter kvartalet men fra 2014 er dette som udgangspunkt ændret til halvårligt - dog vil nystiftede stadigt skulle kvartalindberette det første år indtil skat frigiver til halvår. Det får man besked om

Man kan finde momsangivelses-tidspunkterne ved at google momsfrister og lignende. Man kan også tilmelde sig en "reminder" når man er logget på skat.dk, og få email hvert kvartal, om at huske moms.

Den praktiske angivelse:

Man angiver momsen ved at logge på skat.dk og under punktet moms opgiver man sin købsmoms, sin salgsmoms samt EU moms og andre typer moms. Det er momsen man angiver i selve momsangivelsen medens man i rubrikkerne A, B og C angiver det samlede beløb som EU og udenlandsk moms er baseret på.

HER kan man læste generelt om hvordan man angiver moms -  fra skat/moms og samme sted om tilmelding til reminder.

Næsten alle regnskabsprogrammer kan vise præcist hvad der skal angives:

Momsen kender man fra sit regnskab, og langt de fleste bogholderiprogrammer, kan aflevere en færdig momsrapport ved udgangen af hvert kvartal. Med den i hånden er det let at taste i skat.dk.

Det er naturligvis en forudsætning, at man har brugt de korrekt konti ved indkøb. Alt som bogføres med dansk købsmoms skal komme fra en momsregistreret dansk sælger og moms skal fremgå klart af regningen.

Al man selv sælger som momsregistreret, skal der lægges moms på-

Også import moms og regler for salg til andre lande vil normalt kunne håndteres direkte af regnskabsprogrammet men her kan det kort forklares i alle fald:

Indkøb fra EU skal bogføres på den korrekt konto for Køb fra EU henholdsvis EN for varer og EN for ydelser, og til svarende med indkøb fra uden for EU, igen EN til varer og en til ydelser.

Man skal også  rubrik angive korrekt i rubrikkerne A, B og C, men igen vil de fleste regnskabsprogrammer give en disse rubrikker - Det kan man ellers finde mere om i dette LINK FRA SKAT. Tryk på "0verblik over momsindberetningens felter - hvis du er i tvivl.

Endeligt skal man opgive ens salg til EU selskaber i speciel angivelse af EU salg per selskab man har solgt til Her vil ens regnskabsprogram sjældet være til hjælp, men man skal også angive dette salg månedligt. Læs mere fra skat om det her i LINK SKAT EU SALG - vælg "salg af varer til ander EU lande og der vil der også være direkte link till indberetningssiden

Nulstilling af moms er meget vigtigt:

Når et kvartal er slut, er det vigtigt at 0-stille alle momskonti således, at man igen i næste kvartal har overblik over præcis det kvartal, uden at det forrige kvartals saldi står på de forskellige momskonti.

Udgangspunktet for øvelsen er, efter hvert kvartal at få renses konti for købs og salgsmoms ud, så de går i 0.

Det gøres ved at flytte de saldi der findes på disse konti ned til afregningskontoen. Derved går disse konti i 0, og afregningskontoen vil nu vise, hvad der skal betales i moms, eller modtages retur i negativ moms

Ved betaling eller modtagelse af penge går denne i 0 når den bruges som modpostering imod banken hvor pengene går ind.

Det er afgørende, at moms nulstilling foretages den sidste dag i kvartalet, også selv om man jo ofte først opgør momsen lidt inde i det næste kvartal. Når momsen opgøres for 1. kvartal, så foretages 0 stilling med bogføringsdato 31/3 (første halvår 30/6 osv)

De fleste regnskabsprogrammer har en funktion til automatisk nulstilling, hvorved momskonti som nævnt udlignes til 0, og summen føres ned på momsafregningskontoen.

Skal man gøre det manuelt, så bliver det som følger

Linje 1 i kassekladden.       Her debiterer man salgsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 2 i kassekladden:       Her krediterer man købsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 3 osv i kassekladden  Her udligner man øvrige momskonti, erhvervelsesmoms, evt el afgift med mere

Gøres det manuelt, så er øvelsen nu at regne summen ud, og differencen er nu det beløb der skal betales i moms, eller modtages retur. Dette beløb posteres så, afhængigt af om det er debet eller kredit, samlet som modpost på momsafregningskontoen - en konto alle normale systemer vil have.

Når momsen betales, eller modtages retur, så bogfører du nu denne i banken, og som modpost momsafregningskontoen, som derved går i 0

Den kan godt gå i andet end 0, da moms skal indtastes i hele kroner, medens systemet regner ører med, men det udligner man bare ved næste momsafregning.

Jeg er ikke revisor, og anvisningen er givet som mit bedste råd og kan ikke være ansvarspådragende for mig

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

mandag den 25. februar 2013

Virksomhedsordningen - VSO

VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN - eller blot VSO:


VSO har overordnet til formål at sikre, at personlig virksomhed, enkeltmands og VSO kan slippe for at blive personligt beskattet af alt overskud. 


Lad være med bare at bruge VSO hvis ikke du har et klart formål så som at undgå topskat eller komme under loftet for SU indtjening, har væsentlige renteudgifter i virksomhed - eller anden mere speciel årsag. Det er blot komplicerende og du risikerer at blot spare op til topskat af det hele en gang. 

Brug derfor almindelig person-skatteordning, med mindre du har gode grunde.


Ved brug af VSO beskattes virksomheden/du næsten som for selskaber, nemlig med 22% af den del af overskuddet der ikke hæves personlig, og personlig skat (op til topskat med ca 40%) af det som hæves

Det svarer meget til selskaber, hvor man betaler personlig skat af det man hæver som løn, og selskabsskat på 22% af det man lader stå i selskabet. Tages udbytte bliver den samledes skat også svarende til personlig skat efter først selskabsskat og så udbytteskat af resten..

I VSO er der tilmed en vis fordel frem for selskabsbeskatningen. I selskaber betales 22% af overskuddet i selskabsskat, og denne skat kan man ikke få retur hvis man senere år hæver sit tidligere beskattede overskud som løn. Her KAN være en fordel at anvende udbytte, i alle fald op til den lavere 27% grænse.

I VSO er der tale om 22% aconto skat hvilket betyder, at hvis man senere år hæver de penge man lod stå, så betaler man personlig skat - men får modregnet den oprindelige aconto skat på 22%. I selskaber får man aldrig selskabsskatten retur - f.eks. hvis man senere år har underskud eller senere år tager det opsparede overskud ud som løn eller udbytte.

VSO kan tilvælges for et regnskabsår helt frem til 30/6-fristen for udvidet selvangivelse /årsopgørelse året efter.

Virksomhedsskatteordningen kan bruges af personer, der driver egentlig selvstændig virksomhed (enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber). Derudover kan ordningen benyttes af personer, der udlejer fast ejendom, fordi udlejning af hus og ejerlejlighed skattemæssigt betragtes som erhvervsmæssig virksomhed
VSO kunne derfor lyde som oplagt for alle, men det er det IKKE. Hvorfor ikke?


  1. VSO er relativt kompliceret, og der skal føres meget klart opdelt regnskab, hvor personlige hævninger indgår i en "hæverækkefølge" som er mere kompliceret at følge end mange tror. Man skal regne med at der er behov for revisor type hjælp. Det er en komplicering og en omkostning
  2. Beløb man hæver til betalings af virksomhedsskatten sker uden om hæverækkefølgen, så der ikke beregnes personlig skat af beløbet
  3. VSO opsparer som beskrevet overskud til en acontoskat, og gør man det, så risikerer man jo blot rent faktisk, at få sparet så meget op, at man KUN kan få pengene ud personligt til topskat, frem for uden VSO hvor man jo hvert år kunne have haft overskud op til bundskattegrænsen på ca ½ mio. kr. 
  4. Er der store kendte investeringsbehov som kommer året efter et regnskabsår, kan disse investeringer foretages uden der er betalt andet end virksomhedsskat af forrige års overskud, dermed kan investeringer måske lettere fordeles over årene.

Hvornår er VSO så ofte en fordel:
  1. Det er det, hvis man har stærkt svingende overskud, hvor man nogle år har et overskud (over de ca ½ mio.) som betyder man betaler topskat mens andre år ligger under topskattegrænsen. Her kan VSO udligne overskud, så man måske hvert år kan nøjes med at betale bundskat, ved at man i dårlige år hæver alt man kan op til bundskatten, mens man i gode år også blot hæver op til bundskatten, men lader resten så som aconto beskattet overskud, som hæves personlig i de dårligere år.
  2. Er man på SU og har et overskud som er klart over det fribeløb du må tjene uden der beskæres i SU. Du kan få udregnet dit fribeløb på SU men det vil for de fleste være så højt som ca 145.000 kr per år. Bruger du VSO - eller driver du firmaet i selskabsform, så er det ikke dit overskud som giver modregning af SU, men derimod din personlige hævninger i VSO, eller konkrete løn i selskabet.
    For benytte VSO i forbindelse med SU er det vigtigt, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, da VSO ellers altid kan forkastes, hvilket kan være dyrt. Til erhvervsmæssigt drevet regnes som udgangspunkt med ca 600 timers arbejde per år (50 timer per måned)
  3. Hvis der er store renteomkostninger i personlig virksomhed, så så vil VSO (eller kapitalafkastordningen/VSO)  også kunne være en fordel. Under denne indgår renter i virksomhedens resultat, hvor de ellers hører under personens kapitalindkomst, som vil have lavere fradragsværdi.
Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen

Ved valget forpligter man sig til - for hvert regnskabsår - at opgøre:
Skats tekst er:


Indskudskonto og kapitalafkastgrundlag skal specificeres ved udarbejdelsen af selvangivelsen for året.
Der kræves særskilt oplysning om:
  • Summen af renteindtægter og renteudgifter, der er forfaldne i regnskabsåret, og periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning
  • Indkomstårets reguleringer og saldi ved regnskabsårets udløb på indskudskonto og konto for opsparet overskud
  • Beløb, der ved regnskabsårets udløb er hensat til senere hævninger
  • Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger
  • Art og værdiansættelse af indskud og hævninger, der ikke er kontante beløb
  • Kapitalafkastgrundlag ved årets begyndelse og årets slutning. Efter indtrædelsesårets udløb kan kapitalafkastgrundlaget opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital
  • Beregningen og størrelsen af kapitalafkast
  • Beregningen og størrelsen af eventuelle rentekorrektioner.
Udtræden af ordningen medfører konsekvenser for opsparet overskud - se LINK

Bankkonti:

Man kan bruge konti som er tilknyttet CVR nummeret eller ens private CPR som konti der hører inde under VSO. Det er ikke banktilknytning som er afgørende men placering i regnskabet ( understøttet ved dom LINK) OG - at der er tale om en ren konto hvis den tilhører CPR. Det nytter ikke med en "brugt privatkonto hvor man hævder, at alle gamle transaktioner er private - og fremadrettede tilhører virksomheden under VSO, eller hvor man blander VSO transaktioner og private. Så vil man se det blive beregnet som indskud/hævning ( LINK TIL DOM

INVESTERING I AKTIER MM?

Der kan ikke investeres i alm aktier, uden det anses for en privat hævning. 

Her er lille liste over godkendte investeringer:

  • Indeståender i pengeinstitutter.
  • Obligationer (rentebærende).
  • Investeringsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet (akkumulerende).
  • Gælds- og pantebreve, der er modtaget som betaling ved salg af virksomhed eller fast ejendom, medmindre salget er sket til en nærtstående og gældsbrevsfinansieringen ligger ud over det sædvanlige.
  • Udlejningsejendomme (fra 2021 ikke forældrelejligheder o.l)

  • Hvordan hæver man mest praktisk i forhold til skatten

    En almindelig fremgangsmåde er, at man forskudsregistrerer det man vil hæve, ganske som hvis man fik løn som lønmodtager. Herefter hæver man 60%, ganske som hvis man var lønmodtager og fik det som nettoløn - så længe man er i alm. bundskat - og så - hvis man kun får sin indtægt fra VSO, så får får B skatteopkrævninger og betaler skatten over firmakontoen.

    Har du indtægt fra anden side, så din beskat bliver betalt ved at de fradrag reduceres, og du ikke får B-skatteopkrævninger ud af din forskudsregistrering, så bliver der ingen skat at betale og du kan hæve de 100% af det du ville have ud, og de 40% af dem vil så dække det mistede fradrag. 

    Her er link til SKATs forklaring af hæverækkefølge med eksempler.
    Lad en revisor, eller anden kyndig - råde til at benytte ordningen - eller undlad at bruge VSO

    Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

     

    HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

     

    SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
    DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

    MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

     

    ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

    "Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

    ”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

    ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

    "ApS" Alt om anpartsselskaber

    ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

     

    Facebook 














    Søg i denne blog