Viser opslag med etiketten faktura. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten faktura. Vis alle opslag

torsdag den 7. november 2013

Faktura - krav til faktura + afregningsbilag

KRAV TIL FAKTURA FRA FIRMAER:



For de som vil have loven er den HER i link - se kapitel 12 - men ellers forklaret lettere forståeligt måske - her 

Fuld faktura:

Fuld faktura er krav ved handel over 3.000 kr.

En fuld faktura skal indeholde følgende oplysninger, og mangel på disse kan resultere i problemer for både sælger og køber. I en nylig dom har østre landsret givet skat ret i at nægte køber momsfradrag, fordi en faktura ikke indeholdt de krævede oplysninger.
  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Fortløbende nummer - Skal være i direkte rækkefølge, men må starte med det nummer man selv vælger - og forsætter over flere år, eller starte på ny ved nyt år.
  • Man må gerne have 2 forskellige nummerserier, hvis man f.eks. har 2 webshops i samme CVR - De skal så hver især være fortløbende og starte med hvert sit nummer f.eks. som A001 og B001 eller A2015001 og B2015001
  • Momsnummer/CVR nr på den som fakturerer (momsnummer evt = CVR med DK foran.
  • Sælgers navn og adresse
  • Kundens navn og adresse
  • Mængde og art af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • Dato der viser den dag levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
  • Pris per enhed 
  • For momsregistrerede vises momsgrundlaget som pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats - normalt 25%
  • Momsen i kroner

Forenklede fakturaer:

Der er i visse fald mulighed for blot at udstede en forenklet faktura.  Hvis det er til andre registrerede købere, skal beløbet være under 3.000 kr, ellers skal der altid udstedeS fuld faktura.

Den forenklede faktura skal som minimum indeholde:
  • Sælgers navn og adresse
  • Sælgers registreringsnummer (cvr-nr.)
  • Fortløbende nummer (fakturanummer)
  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Mængden og arten af de leverede varer/omfanget eller arten af de leverede ydelser
  • Det samlede omsætnings beløb og momsbeløbets størrelse. Momsbeløbet kan også angive ved at skrive, at momsen udgør 20% af den samlede pris inkl. moms.

Kassebon:

Virksomheder der overvejende sælger til privat kan også blot udstede en kassebon - eks fra skattegodkendt kasseapparat. 

Så er kravene endnu færre - nemlig:
  • virksomhedens navn eller registreringsnummer (cvr-nr./SE-nr.)
  • udstedelsesdato
  • leverancens art
  • momsbeløbets størrelse.

Til udlandet:

Ved levering til andre momsregistrerede i udlandet kan de sidste punkter med dansk moms naturligvis udelades men ved levering af varer til afgiftspligtige i andet EU land, skal fakturaen i stedet påføres teksten -  "Reverse charge" og til momsregistrerede skal fakturaen derudover påføres din kundes moms registreringsnummer (og du har pligt til at kontrollere at dette nummer er korrekt hvilket kan gøres HER )

Leverancer som er momsfritaget (momslovens § 334 stk 1 nr 1-4) hvor køber skal betale erhvervelsesmoms i andet EU land, skal fakturaen påføres tekst som f.eks. "zero rated - free of VAT" og igen skal købes momsregistreringsnummer fremgå af din faktura


Samlefaktura:

Det er muligt at anvende en samlefaktura der opsamler div. leveringer af varer eller ydelser, så længe disse omfatter samme kalendermåned. Specifikation må da også fremgå af bilag, så som følgesedler


Anvende Nets betalings oversigt eller indbetalingskort som faktura:

Betalingsoversigterne fra NETS - det som tidligere hed PBS, kan anvendes som faktura forudsat de indeholder de oplysninger som er angivet som gældende for fakturaer generelt, herunder en tydelig faktura dato - så hver fakturering/transaktion i oversigtet skal indholde en egen fakturadato. Bogføring skal ske efter denne faktura dato og ikke på den dato oversigten fremkommer (ofte jo bare 1. i en måned.

Tilsvarende kan indbetalings kort anvendes som faktura, igen forudsat disse indeholder de oplysninger der kræves for en egentlig faktura. Typisk ved leje eller abonnement bruges dette, og disse indbetalingskort skal så hver i sær indeholde egen fakturadato som f.eks. bruges ved beregning af moms tilsvaret, men de kan godt sende ud som f.eks. 12 girokort samtidigt.

Der findes lidt undtagelser fra kravene, f.eks benzinselskabers faktura for brændstor til momsregistrerede selskabers biler hvor det rækker at bilens registreringsnummer fremgår, og endvidere er Store Bælts broen og Øresunds broen fritaget.

Elektronisk faktura eller papir?

Det vil idag være helt naturligt at sende faktura elektronisk, f.eks via E-mail men faktisk kan kunder nægte at modtage elektronisk. Det er momslovens § 66 stk 4 der styrer det. Skat beskriver det også HER:



Ved elektronisk fakturering forstås fakturaer, der opfylder indholdskravene til enten en fuld faktura eller forenklet faktura, og som er udstedt og modtaget i hvilket som helst elektronisk format.

Fakturamodtageren skal være indforstået med at modtage en elektronisk faktura. Denne accept anses at foreligge ved enhver form for accept, hvad enten denne er

  • formel eller ej, eller
  • stiltiende,
  • hvis en elektronisk faktura indgår i modtagerens bogføring og regnskab, eller
  • hvis modtageren betaler det fakturerede beløb ifølge en elektronisk faktura.

Ikke teknisk muligt med kassebon eller fuld faktura:

I de få tilfælde hvor der ikke kan udstedes kassebon, f.eks vil salg fra helt midlertidige markedspladser, kan man slippe med en håndskrevet bon MEN skats praksis er stram og der skal være tale om meget midlertidige salgs steder og ofte vil skat kunne bedømme,, at det faktisk var muligt, ex sågar med batteridrevet kasseapparat, så det er et område man som virksomhed i alle fald skal være meget forsigtig med.

Afregningsbilag:

Hovedreglen er, at det er sælger der udsteder faktura, men det er også muligt, under visse omstændigheder at anvende "afregningsbilag", hvor det er køber der udsteder bilaget på sælgers vegne. Det betegnes også selvfakturering.
Afregningsbilag skal opfylde alle krav til fuld faktura, som du kan finde øverst i indlægget og skal påføres tekst som "selvfakturering" eller på engelsk "selv billing" og købers registreringsnummer skal fremgå af fakturaen.
Der skal også inden man går igang,  findes en aftale mellem parterne, hvor det står klart, at det så er leverandøren der godkender hvert enkelt afregningsbilag.
For anvendelse mellem danske firmaer gælde desuden at:
Begge parter skal være momsregistrerede
Udsteder af afregningsbilaget (køber) skal sikre sig at leverandøren er momsregistreret ved at kontrollere dennes momsnummer hos skat
Der skal foreligge skriftlig aftale.
Læs mere direkte fra skat i DETTE LINK 

Afregningsbilag kan ikke erstattes af kredit nota. Kreditnota udstedes kun imod en faktura som skal krediteres. Kravet om moms kontrol og andet, som adskiller helt fra kreditnota fremgår af momslovens § 52 stk 3 og § 70 som bl.a. stiller krav om momskontrol og aftale om godkendelse: Citat
Stk. 3. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura.
Endvidere har den der udsteder pligt til at kontrollere momspligt for den der bliver udstedt for - med andre ord KØBER har ansvar for at checke sælger moms - citat:

Afregningsbilag, der indeholder salg, hvoraf der skal beregnes moms, kan kun udstedes, når både sælger og køber er momsregistreret. Udstederen af et afregningsbilag har pligt til at sikre sig, at sælger er momsregistreret.
Efter de gældende danske regler har køber et fælles ansvar med sælgeren for, at sælger har et gyldigt momsregistreringsnummer. I praksis kan køber få dokumenteret momsregisteringen ved at tjekke momsnummeret.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

fredag den 15. februar 2013

Bogføring - hvornår - og kan man afsætte ikke konstaterede tab


Et tilbagevendende spørgsmål er, om man skal bogføre sine regninger den dag fakturaen er dateret, eller når man betaler.

Hovedregel. Der bogføres ud fra dato vare leveres eller arbejde udføres - og det vil oftest, men ikke altid, være lig fakturadato

Normalt er det faktura dato der afgør bogføring hvis faktura dato svarer til arbejdets udførelse, varens levering og det gør den jo oftest

Det er så faktura dato som gælder både for moms og selve regnskabet normalt

Der kan godt være tilfælde hvor en faktura rent faktisk omfatter noget fremtidigt, ex udgør forudbetaling, eller faktura dækker et tidl kvartal eller måned.

Moms altid faktura dato - periodisering mener jeg rækker ved årsskifte max

Momsen er altid fakturadato da det er den samme som den der fakturerer jo trækker fra I. Selve beløbet har ikke betydning hen over året, men i slutningen af et år, kan man med rette periodisere, så selve beløbene (ikke momsen) regnskabsmæssigt flyttes ind i korrekt periode

Kan man ikke bare nøjes med at bogføre ved betaling?

Det var jo nemmest bare at bogføre ved betaling. Man bogfører kun en gang, og banken stemmer, men den går ikke. 

Der sker det, at hvert kvartal/halvår bliver momsen forkert og ved årsafslutning, bliver årsresultatet og momsen forkert.

En regning der har dato f.eks. december 2013 men først bliver bogført ved betaling i januar 2014, kommer jo nu ikke med, hverken i moms for 4. kvartal 2013 eller i resultatet for hele 2013.

Aktiver og passiver bliver heller ikke korrekt hvis man kun bogfører efter betaling:

Ud over, at man ved at bogføre ved betaling således får både skat og moms galt i alle de tilfælde hvor betaling ikke sker sammen med levering, så sker der også det, at selskabets gæld slet ikke er registreret, ligesom dets tilgodehavender slet ikke er registreret. Balancen vil derfor give et falsk billede af regnskabet

Hvordan bogfører man så, når man ikke kan gøre det via bankkonto - den skal jo stemme?

Man kan køre fuld kreditor og debitorstyring, men også helt enkelt:

Modtagne regninger bogføres på fakturadato DEBET OMKOSTNING i drift og KREDIT PÅ KREDITORER UDESTÅENDE i status.(den kan hedde noget andet men findes altid i status)

Nu er de så med i både moms og regnskab på fakturadato som de skal, og banken, som ikke er brugt, fordi vi først betaler om måske 30 dage, er også uberørt.

Når vi så betaler 30 dage senere og ser det i banken, så bogføres:
DEBET KREDITORER UDESTÅENDE i status og KREDIT BANK som så går begge går ned med beløbet.

På samme måde med egne fakturaer til kunderne. 
På fakturadato bogfører man KREDIT OMSÆTNINGSKONTO i drift, og DEBET UDESTÅENDE DEBITORER i status
Så er beløbet med både i moms og regnskab på datoen.

Når kunden betaler, bogføres på den dato KREDIT UDESTÅENDE DEBITORER i status og DEBET BANK i status, som så stiger med det betalte beløb.

Men så risikerer man jo at få bogført noget der ikke bliver betalt?

Er du i en branche, hvor du ofte kan forvente tab, må du gerne afsætte penge på en konto til forventede tab. Du skal foretage en helt individuel bedømmelse, så det skal være debitor for debitor du bedømmer og kan begrunde, at du forventer et tab på denne.

I så fald afsætter du et beløb på præcis hver kunde du har gjort den bedømmelse, og så kommer du ikke til at betale skat osv af denne kunde. Når og hvis kunden betaler, skal dette naturligvis så omgående føres tilbage.

Det siger sig selv, at dette er ret uegnet til ex webshops som ikke har mulighed for at foretage individuel afvejning af hver kundes betalings evne, så det forudsætter man har den mulighed, kunde for kunde

Kan jeg ikke bare sende kunden en kreditnota og så komme videre og æde tabet?

Nej SKAT accepterer ikke man sender kreditnota med det formål, da kunden ofte smider den bort og stadigt tager fradrag for den oprindelige fakture mm Læse mere om det HER

Deniz har på Amino HER givet dette råd for afsættelser - uden at jeg dermed på nogen måde tør sige den altid holder hos skat, så virker det helt rimeligt:

Citat fra tråden:
For 3 ugers tid siden var jeg på et internt kursus hos det revisionsfirma jeg arbejder hos, og her var en af underviserne fra vores skatteafdeling.

Han gav et eksempel på, hvor man hvor man hensatte et vidst antal procenter til tab jo flere dage der gik uden at modtage pengene.

F.eks. 75 dage 10%, 90 dage 20 %, 120 dage 40 %, 150 dage 70 %, 180 dage 100 %.

Opdelingen var ikke præcis sådan her, men noget der ligner. Han sagde at dette var nok til individuel vurdering.
Der blev her talt om mellemstore og op helt store virksomheder(børsnoterede).

Det er i alle fald en mulighed, for at afsætte, men kræver jo at man ajourfører hele tiden, så helt simpelt er det ikke. 

Jeg er ikke revisor eller specialist, så alle råd giver helt uden ansvarspåtagelsen


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog