Jeg har her tilladt
mig her at opsummere lidt om forskellen på gateway og indløser – og også tilføjet lidt om forskellen i brug mellem
rene dankort og visa dankort hvor jeg synes der er mange misforståelser i debatter på nettet.
Forskellen på
Indløser og Betalingsgateway:
INDLØSEREN er som udgangspunkt en bank –
dansk eller nordisk ofte, som helt enkelt modtager pengene fra din kundes
konto. Indløseren skal inden ha godkendt din webshop eller forretning til at
kunne modtage betalingskort af forskellig type, og denne godkendelse er så en
INDLØSNINGSAFTALE.
BETALINGSGATEWAY lever en funktion hvor kunden
kan indtaste sige kortoplysinger og formidler kontakten mellem din side og
indløseren (banken) – Betalingsgatewayen fungerer i princippet helt som en
dankortterminal i en butik – er bindeledet mellem din butik og banken.
Betalingsgateway
kaldes også PSP eller payment service provider.
FORSKELLE KORT I
RESUME:
Alt hvad der sker op til, at du hæver betalingen står din Betalingsgateway for og selve betalingen fra
kunden, står din indløser for.
Selve godkendelse af betalingen og overførslen
af pengene står din indløser for, og du skal derfor han aftale både med en
indløser og med en betalingsgateway.
Sagt på en anden
måde: Det, der sker på din hjemmeside, vedrører din betalingsgateway og alt med
penge og bankkonti vedrører indløseren.
Under selve
betalingsforløbet har din betalingsgateway kontakt med din indløser og det er
indløseren som kontrollerer kortets gyldighed og reserverer pengene på
kortet til dig. Når det er sket, så er betalingen godkendt og autoriseret.
Succesfuld indløsning
kræver at
- Kortholder
taster korrekt kortnummer og den lille CVC kontrol kode
- At
kortet ikke er spærret i banken
eller mangler dækning
- At den
korttype som kunden vælger at bruge, svare til en din shop er godkendt til
at håndtere.
- At
kunden benytter en valuta som din shop er godkendt til.
Måden du siden får
dine penge, er som udgangspunkt, at du skal sende varen før du hæver – eller samtidigt
med at du hæver pengene og det sker ved at du er indlogget hos din
betalingsgateway – og bekræfter afsendt som behandler betalingen så den frigives
til din shop.
Dersom dit system er
indrettet til omg. levering – f.eks typisk ved online produkter, så kan du
bruge en instant-checkout, hvorved pengene frigives omgående.
DER ER KRAV FRA
INDLØSERNE SOM SKAL OVERHOLDES FOR AT FÅ AFTALE:
Indløserne vil stille
en række krav for at godkende din shop, også krav til selve din hjemmesides
udformning.
Du bør helt enkelt sætte siden op, enten som en død dummy der bare
viser udseende, eller som virkelig side, som du teknisk skal sætte op, så forbrugerne
ikke kan bruge den før du er klart til at gå i luften.
Derved kan indløser
lettest kontrollere din opsætning og dine betingelser. Her er
også link til Nets krav i dette link
REGN MED AT
GODKENDELSE KAN TAGE TID:
Jo mere præcis du er med at følge dette, jo større mulighed for smidig godkendelse. Skal du godkendes hos f.eks. Nets til dankort
skal du regne med 4-9 ugers godkendelsestid p.t. Det er tilladt at rykke efter
nogle uger, og det kan hjælpe.
Sidst kendte statistik fra Nets selv sagde 24
arbejdsdage hvilket IKKE er meget, hvis det er det som er billigst - hvad det som nævnt er for 4 ud af 5 danske webshops.
KORT OM NETS OG
TELLER
Nets står som den
eneste for godkendelse af Dankort mens Teller, som søsterselskab til Nets står
for alle de andre internationale kort. Der er også en række andre udbydere end
Teller som står for kort – men ikke dankort.
SKAL MAN HA DANKORT:
Det kan man ikke
svare enkelt på. Det vil afhænge af hvor mange transaktioner man har OG
gennemsnitsbeløbet.
Lad mig aflive myten
om, at Dankort skulle være overflødigt, alene af den årsag, at der i dag kun er
6-7 % af danskerne som kun har rent Dankort. Sandheden er, at Dankortet for en
shop med mange transaktioner vil kunne være den langt billigste løsning, og
statistisk står Dankortet for næsten 80 % af alle danske onlinetransaktioner.
Det skyldes, at
næsten alle store danske shops har dankort som mulighed og selvom kunderne så
ofte bruger deres VisaDankort, så vil det altid være den rene dankort del som
bruges. Det sker med det lave dankort gebyr, hvis shoppen har Netsaftale.
Har shoppen ikke det,
så vil et Visa Dankort blive brugt som rent Visa kort, med de klart større
gebyrer forbundet med det.
Da de faste
omkostninger ved en Netsaftale, kan være relativt høje, kan det sagtens være,
at andre aftaler uden dankort, vil være billigst samlet.
Også her link til
epay med deres forklaring af forskel dankort og visa dankort for evt uddybning http://blog.epay.dk/hvad-er-forskellen-pa-et-dankort-og-et-visadankort/
UDREGN HVAD DER ER
BILLIGST FOR DIG
WWW.KORTGEBYR.DK er en glimrende og generelt
up-to-date side, hvor du kan vælge at sætte flueben i forskellige løsninger,
f.eks. vælge dankort til og fra, lige som du kan vælge andre optioner OG du
indtaster så dit eget forventede antal transaktioner samt forventet gennemsnits
pris per aftale.
Herefter kan du se den samlede pris, inkl. opstart og alt. Det vises ude til højre for en lang række udbydere og ud fra det, kan du evt. vælge hvad
du synes passer bedst til dig.
SIKKERHEDSKRAV OG
NETS:
Nets kan stille krav
om sikkerhed. Denne sikkerhed skal dække den risiko der findes, hvis du har
fået udløst penge og afsendt vare – og siden selv har brugt alle pengene, og varen
viser sig defekt, eller hvis der sker fejl betalinger og meget andet.
Dette
sikkerhedskrav kan variere, alt efter om du arbejder inden for en branche med
kendte risici – kunne være computer salg f.eks. og – af den styrke din
virksomhed eller dit selskab virker til at have. F.eks. vil et helt nystiftede
IVS med en kapital på 1 krone, kunne frembyde større usikkerhed end et stort
A/S.
Sikkerhed er dog også et salgsparameter. Som kunde ved man, at tager en shop dankort, så har den levet op til høje standarder.
ANDRE LØSNINGER UDEN
BANK:
Der findes løsninger,
uden en bank indløser. F.eks Paypal og Stripe.
Stripe kræver server opsat med sikkerhed SSL.
Denne type indløsere har ofte ganske høje
gebyrer per handel, typisk omkring 2,5% og fast pris måske 2 kr fast oveni for hver handel. De
vil også for mange danskere kunne virke lidt fremmede og generelt opfatter
mange, at disse ”konverterer” dårligere end egentligt kreditkortløsninger
(flere springer fra handlen). De kan dog absolut være alternativ til egentlige
kreditkort betalinger.
GROSSISTER: Der findes en række grossister, som sælger andre gateways løsninger sommen med indløsning i færdige pakker. Dermed er de naturligvis ikke billigere end dem de sælger for, men de kan måske tilbyde pakker som kan være lettere. Lettere måske for nogen - men generelt ikke billigere. Her kan nævnes PensoPay som en af disse.
KORT OM MOBILEPAY
Mobilepay man nu fra slut Marts 2015 tage visadankort og rene dankort.
Man skal ha aftale med en indløser af internationale kort (eksempelvis Teller, Clearhaus, Swedbank, Bambora eller anden indløser.
Til onlineshops kræves at man følger Mobilepay Online regler og laver aftale med sin PSP og Indløseraftale med en kortindløser for at kunne tage Mobilepay som online. Vær opmærksom på, at mobilepay er temmelig dyrt for webshop ejere. Der skal stadigt være en aftale med både en betalingsgateway og en indløser og prisen til dem + 49 kr til mobile pay + 1 krone per transaktion løber hurtigt op.
Dertil kan komme ekstra gebyr hvis den kunde der betaler dig med Mobilepay har tilknyttet et mastercard - hvor der er et ekstra gebyr på.
Jeg er ikke revisor
eller bankmand, og taget påtager mig ikke ansvar for evt. fejl i artiklen
SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:
Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.
”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk
"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften
”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag
"ApS" Alt om anpartsselskaber
”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS
