torsdag den 27. marts 2014

Kopivarer + farlige varer

Et tilbagevendende problem - hvad er originalt og hvad er kopi. 
Uanset hvad er det DIT problem at være sikker som importør

Mange har problemer med hvordan man undgår at blive fanget i import af kopivarer. Vi skal lige slå fast, at man slet ikke må importere noget fra uden for EU - uden at være fuldt importregistreret som i DETTE LINK - 

Til en start kan slås fast, at det er importørens suveræne ansvar at checke om noget er kopi eller ikke.  Her lige et link til en meget ubehagelig dom for en der importerede og solgte 8000 kopi-knive - LINK

Og her så lige kopi til FORBRUGERGUIDEN OPDAG KOPIER OG UNDGÅ DEM

Kopi eller ikke er ofte vanskeligt at afgøre. Der er ikke en facitliste, men det kan slås fast, at det at der ikke er logo på, ikke betyder, at det så ikke er en kopi. Ofte kan det være med til at bevise den onde hensigt tilmed.

En del sager har vist, at en tommelfingerregel kan være, at for ikke at være en kopi, så skal mindst 15% være ændret, i forhold til den original der sammenlignes med. Så vil der sjældent blive dømt - kopi

Dette er både generelt for samlet design og samtidigt gældende for hovedelementer - så de 15% som jo bare er tommelfingerregel, betyder ikke at man kan ændre noget der måske ikke er så kendetegnende, men beholde vigtige hovedelementer - Ændret farve alene, er f.eks. slet ikke noget der tages som 15% af helhed

Er der logo på, og dette er falsk, så er der tale om både en kopi - og falsk brug af beskyttet varemærke. Se evt hvordan man BESKYTTER VAREMÆRKE 

Man skal med andre ord, selv kunne afgøre om noget er kopi eller ikke. Mange siger, at det jo er umuligt at kende alle designs, og det  er jo korrekt, men ukendskab fritager ikke for ansvar, hvis noget går galt. 

Man må også regne med, at de store brands ofte vil være mere aggressive mod kopier end mange små virksomheder kan være. Det er typisk virksomheder som Apple, Sony, Rolex og mange andre, som bruger meget krudt på at opspore og forfølge kopier


Tolds pligt til at stoppe varen:

Told har pligt til at stoppe kopivarer ved ankomst til landet. Det gælder uanset det er til privat brug (undtagelse 1 stk som medbringes personligt ved ankomst, ex i lufthavn) eller det er til videresalg.

Told vil ha pligt til at indberette det til rettighedshaveren hvis de mener der er tale om en kopivare, og enten returnere varen eller tage sagen op med modtager og rettighedsindehaver. Dette vil kunne skaffe importøren af kopien en sag på halsen omgående fra rettighedsindehaveren.

Er der tale om flere styk - måske tilmed "kamufleret" i flere små pakker til under 80 kr privat for at undgå told, så kan told lægge alle pakkerne sammen, og med flere styk, stiger risikoen jo for, at det anses for hjemtaget med videresalg for øje, men stadigt gælder at selv 1 stk kopi heller ikke må gå igennem til privat. Højesteret har bl.a. fastslået dette i forhold til en dom om Rolex.. 

Dermed har man pludseligt, hvis det er importeret privat fra uden for EU, risiko for både for at importere til videresalg uden den lovpligtige importregistrering og så kan man havne i problem med en bod fra told + en sag om kopi fra rettighedshaver.

Rettighedshaver vil så ofte stille krav om dels destruktion af kopivaren og bod og erstatning ud fra evt eget mistet salg af originale, urimelig priskonkurrence fra netop kopi produktet.

Ofte vil importøren af kopi produktet  blive vurderet ud fra, i hvilken grad denne har nået at markedsføre det OG en evt fortjeneste på salget kan kræves som del af en erstatning.

Importøren af kopi produktet, vil ofte være svagere økonomisk end de ofte store rettighedshavere, der har budget afsat til advokater der tager sig af tingene for rettighedshaveren, og importøren vil derfor let kunne risikere, at sende gode penge efter dårlige, hvis parterne ende i retten.

Rådet må være, at gøre meget ud af at sikre, man ikke handler med kopi varer. Jo flere, jo længere tid og jo større beløb, jo større bod og erstatning. Sker ulykken, så vær konstruktiv og gå ind i en konstruktiv forhandling. ER det kopier, så erkend, men forhandel en lempelig løsning frem for en retssag.

Læs også evt BASAL IMPORT FRA UDEN FOR EU som også strejfer emnet.

PAS OGSÅ PÅ FALSK CE SIKKERHEDSMÆRKNING:

En anden alvorlig risiko er sikkerhedsmærkning der forfalskes. Elektronik og meget andet - kræver sikkerhedsgodkendelse - visse ting også i Danmark, parfume osv. f.eks i miljøstyrelsen.

Elektronik skal overholde en lang række krav, og CE mærkes derefter. Mange kopiprodukter og "No-name" produkter vil være falskt mærket med CE og have falske kontrol rapporter. Der er en del eksempler på Asien leverandører som siger, at CE betyder China Export.

Det er dit ansvar som dansk importør, at alt du bringer på markedet overholder alle danske sikkerhedskrav - så du kan langt fra altid bare gå ud fra, at er de mærkede, er de i orden.

Det gælder i høj grad også ting som parfume og ting med kemisk indhold.


Lad os til slut tage et anonymiseret indlæg fra Amino som type eksempel på en "dum" situation:

"Jeg har for nyligt stiftet en enmandsvirksomhed, og har selvfølgelig bestilt nogle samples af diverse ting. 
Fik skrevet frem og tilbage med et par producenter, hvor vi derefter blev enige om at sende de samples til mig, altså privat. Hvilket også virkede fint nok.
Det hele går fint, lige indtil jeg får et brev fra SKAT og varemærkeforfalskningen. Om at mine produkter var blevet tilbageholdt, og at jeg snarest ville høre fra de advokater der stod for firmaet. Det skulle stadig siges at de er blevet sendt til mig som privatperson.
Her i morges modtog jeg et brev fra advokaterne, hvor der stod, jeg citerer ''_____ har bekræftet at båndene er varemærkeforfalsket, og de kan derfor ikke acceptere at de bliver frigivet til omsætning. jf. Varemærkelovens §4. Vi er bekendt med at du har et firma på samme adresse. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at dit køb af båndene er med henblik på videresalg, og din import udgør derfor en krænkelse af vores klients varemærkerettigheder.
Hvor der så nedenunder står et forlig de allerede er klar til at indgå, som har en del penge de vil ha indsat på deres bankkonto indenfor 4 dage.
Der er tale om 60 stks. bånd, som har en værdi på ca. 1200kr hvis man vælger at kigge på det med danske øjne.
Det skal også siges at mit enmandsvirksomhed er nystartet, har ikke solgt et eneste produkt, har ikke en butik, heller ikke webshop.
Håber der er lidt kloge hoveder     - venlig hilsen xxxxxx"

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

mandag den 24. marts 2014

Få en god aftale for en ny hjemmeside

Alt for mange gange læser man på fora og i facebook, at specielt unge er blevet snydt af en person eller virksomhed der tilbyder at sætte en webshop eller ligende op.

1
Få først fuld klarhed over hvem der kommer med tilbuddet. Få bekræftet eksistens af et evt firmanummer CVR eller at personen altid er en du vil kunne få fat i. 

2
Se til at skaffe referencer - så du har mulighed for at se andet fra udbyder OG kontakte nogle som pågældende har arbejdet for, gerne mere end 1. Se til at få link til både den hjemmeside der er udført fra andre OG referencen man kan kontakte, det øger muligheden for at undgå svindel.

3
Pas på. Jo fjernere en udbyder bor, jo vanskeligere KAN det være at retsforfølge og få pengene igen. Danmark lettest i sagens natur, men Malmø - og fra en let identificerbar person eller virksomhed kan være let, Nigeria, Malaysia langt sværere Også tax-heavens som Delaware USA og andre, kan det være svært at spore virksomheder sikkert i.

4
Lav en meget klar skriftlig aftale om alt. Hvad skal udføres, og hvornår ting skal afleveres og hvad skal der ske hvis ikke ting afleveres til tiden. Netop punktet om konsekvens ved forsinkelse eller fejl, er helt afgørende. 

5
Se til at rettigheden til at bruge alle elementer i shoppen/hjemmesiden også er klart defineret. Garantier for SEO er særligt vanskeligt at aftale.

6
Betal så lidt så muligt i forskud. Ofte kræves forskud men betal aldrig forskud hvis ikke du har 100% check på nr 1, 2, 3 og 4 og selv da: Betal kun del-forskud, f.eks.  første trediedel, så du ikke risikerer at miste for meget.


Afgiv aldrig log ind oplysninger til bank/paypal eller noget som helst i den stil, uanset det er fordi udbyder vil teste opsætning af betalingsmodul. Det er generelt heller ikke lovligt at give sådanne "log in" fra sig og man vil være uden erstatningskrav fra bank osv.

-------------------
Disse punkter kan tolkes som, at man aldrig skal handle uden for DK, men masser af firmaer får lavet fint IT i Indien og andre steder langt borte. 

Det handler bare om, at man skal kunne sikre sig 100% identitet på sådanne forbindelser og gøre sig klart, at har man betalt i forskud, og bliver uenige, så kan byretten i Danmark være besværlig, men det er for intet at regne mod, hvor vanskeligt det kan være at føre sag i lande langt væk, baseret på utilfredshed med ydelser.

Selvom tilbuddet kommer fra en såkaldt "friendly site" - ens iværksætter netværk på facebook eller Amino m.m., så er det ingen som helst garanti i sig selv. Svindlerne finder let ud af at deltage i debat og skaffe sig kunder, så alle punkterne bør følges, også selv om alt ser godt ud via Amino, Facebook eller andre sites man føler tillid til.. De udspekulerede får tilmed let fat i en anden profil til at skrive ind, og rose.


Venligst John H    

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

mandag den 17. marts 2014

Varemæke og designbeskyttelse + design (og lidt om patent)


GENEREL DESIGNBESKYTTELSE:

Inden for EU, er alle designs, som opfylder krav til beskyttelse (særpræg og ikke beskyttet af andre først og fremmest), automatisk beskyttet mod ren kopiering i 3 år. 

Den automatiske, og dermed gratis beskyttelse, kan udvides med registreret beskyttelse. Her skal ansøgningen indleveres inden for det første år efter offentliggørelsen af designed. Den registrerede beskyttelse varer 25 år (designlovens § 3) og kan give en klart bredere beskyttelse af designet, som det vil fremgå nedenfor. Får du ikke registreret beskyttelse inden for de første 12 mdr fra du tager dit design i "brug", så kan du ikke udvide beskyttelsen.

FIRMANAVN:

Et firmanavn er i sig selv beskyttet ved ibrugtagning Se evt dette LINK TIL LOVEN. Det er ikke muligt at beskytte almindelige navne - som Hansen, men det er muligt at beskytte det i forbindelse med specielle varer eller ydelser. Her husker en del måske "Jensens fiskerestaurant" som tabte en sag til "Jensens bøfhus". Tilsvarende kan man ikke beskytte f.eks. Tømmermester, grønthandler og lignende betegnelser.

Der er mange mulige gråzoner, som kan kræve advokathjælp. Sælger man æbler kunne apple sikkert fint indgå, men det kunne det ikke hvis man var i IT eller tilsvarende.

Det er altid smart, at vælge noget som ikke kan misforstås mod et eksisterende firma, hverken i Danmark eller internationalt. I mange fald kan det gå, specielt i hver sit land, men det indebære en konklift risiko, og hvis en anden kom først til noget tilsvarende, så er man langt bedre stillet, ved at vælge noget originalt fra start 

OPHAVSRET:

Ophavsretsbeskyttelse beskytter kunstneriske og litterære værker som udgangspunkt. Det betyder, at ophavsret beskytter en lang række former for f.eks. tekster, billeder, møbler, brugskunstværker og databaser m.m.

Der er betingelser som skal opfyldes, for at ens værk kan omfattes af ophavsretsbeskyttelse. Det betyder blandt andet, at værket skal være - originalt (adskille sig fra andre) og det skal være "kunstnerisk eller litterært" Disse begreber er dog elastiske, så hold godt fast i, at det skal være originalt og ikke bare i sig selv en kopi af noget tidligere.

Ophavsretsbeskyttelse gælder i 70 år efter ophavsmandens død hvad angår de økonomiske rettigheder. De drejer sig om f.eks retten til at fremstille eksemplarer til kommercielt brug.

Dertil kommer retten til navngivelse, i forbindelse med senere brug af sådanne værker/design mm. Her er vi inde i ophavsretslov §3, som omhandler retten til at blive navngivet i forbindelse med designet/værket/produktet, den såkaldte "faderskabsret" - også kaldet "droit moral" den moralske lovforpligtelse. Den er som udgangspunkt helt tidsubegrænset.

VAREMÆRKE BESKYTTELSE:

Et varemærke er kort forklaret, det navn, logo eller forretningskendetegn du vil bruge for din forretning eller din vare.
Patent og Varemærkestyrelsen opererer med flere typer for varemærke, overordnet, Ordmærke, figurmærke, 3D mærke og Lydmærke og der er så mulighed for up-load af den pågældende type. Mærket kan også sagtens være en kombination af de nævnte typer.

I princippet er det ikke et krav, at et varemærke registreres officielt.

Selve beskyttelsen vil knytte sig til bestemte varetyper, f.eks. modetøj eller elektroniske gadgets, og andre vil i princip godt kunne få tilladelse og vinde ret til at bruge noget temmelig tilsvarende til helt andre varer.
Ja, det er kendt, at i takt med at en varemærkeejer (lad os bare kalde ham Apple) benytter sit varemærke intensivt i større og større omfang, vil varemærkets beskyttelsesgrad kunne vokse, i tilfælde at en strid kunne ende i retten.
Er ikke det samme som varemærkebeskyttelse. Som udgangspunkt er alle designs i EU beskyttet automatisk i 3 år fra de udkommer. Som med varemærker kan udfordringen ligge i, at bevise, at et design faktisk stammer fra en selv, når det ikke er beskyttet, men mange kan nu sagtens løfte den udfordring.
Varemærker skal i styrelsen også klassificeres i 45 klasser, 34 for varer og 11 for ydelser. 
Man bør også kontrollere om varemærket er i brug, og der er flere muligheder for en sådan kontrol, her angives lige http://www.rettigheder.dk/varemaerker?gclid=CPyfkbDZxLwCFeHOcgod3k8AVg hvor man kan teste på forskellig vis i DK, EU og internationalt.
Varemærket vil ofte være genkendeligt ved ® symbolet – ”Registered Trademark” som indikerer, at det pågældende varemærke er registreret. Manglende ® betyder dog ikke omvendt, at væremærket ikke er beskyttet.
Varemærker kan beskyttes i Danmark, i EU samlet, eller i enkeltlande som f.eks. USA
Varemærke og firmanavn kan som nævnt i indledningen rent faktisk beskyttes alene af en ibrugtagning og i princippet tæller, at den som kommer først vinder retten – eller ”først i tid, bedst i ret”. 
Problemet ved ikke at registrere er naturligvis at bevise, hvornår man rent faktisk tog det i brug og at man tog det officielt i brug, ligesom det jo kan vise sig, at det man tog i brug faktisk tilhørte en anden, der havde det i brug inden, eller havde registreret det inden.
For at varemærke retten skal bevares, skal varemærket så også bruges aktivt løbende hvis ikke det er registreret. Vælger man den officielle registrering, så kan man i princippet vente med at tage varemærket i brug senest 5 år efter det blev registreret.
Man kan således ved at registrere mærket, sikre sig retten medens man gør sin forretning klar.
Ved at registre sikrer du bedst muligt, at du kan beskytte dit varemærke og, at du ikke risikerer at bruge penge på markedsføring af noget du måske alligevel kan miste ret til at bruge.
Som udgangspunkt skal en officiel registrering gentages hver 10. år men genregistreres ikke, forsætter beskyttelsen hvis mærket kan bevises i fuldt brug.
Hvad knytter beskyttelsen sig så til?
Kan selve brugen af varemærket øge beskyttelsen over årene?
Beskyttelse i DK, i EU og i lande uden for?
Designbeskyttelse: 
Man kan beskytte i EU eller world-wide, til hver sin pris. EU beskyttelse er alle EU lande samlet. Afvises det i et EU land er det afvist i alle, og man kan så søge beskyttelse i de enkelte EU lande i visse fald. Det foregår enten via patent og varemærkestyrelsen eller direkte hos OHIM Madrid som i tidl. link om varemærke. 
Beskyttelse uden for EU er som nævnt per land, og temmelig kompliceret, men patent og varemærkestyrelsen kan henvise til de fleste landes kontorer for designbeskyttelse.
Der findes en række virksomheder som mod betaling hjælper med at registrere varemærker. Man kan dog også selv klare det, og nøjes med det officielle gebyr:
https://webforms.dkpto.dk/vm.php?gclid=CIvfqZfSxLwCFQLecgodHgcAmA  er link til direkte online at starte varemærkeregistrering hos Patent og Varemærkestyrelsen.

http://www.dkpto.dk/ er siden hvor du kan teste dine navne osv

Beskyttelse i DK sker med en enkelt ansøgning som vist i det øverste link hos patent og varemærkestyrelsen, og ligeledes kan der beskyttes i alle EU lande med bare EN registrering som sker via EU´s hamoniseringskontor (OHIM) https://oami.europa.eu/ohimportal/da/about-ohim 
Øvrige internationale varemærker beskyttes via WIPO – også kaldet Madrid mærkning. http://www.wipo.int/madrid/en/

Til slut lige lidt om patent

Patent har ikke noget med navn eller almindeligt design at gøre. Patent er noget man tager på tekniske løsninger. Det kan derfor heller tages på en idé. Generelt skal man bruge patentbureauer for at undersøge om ens ide er patenterbar - eller om noget lignende allerede er patenteret. Det er ganske dyrt.

For at kunne patenteres skal en hver ny opfindelse opfylde tre basale krav:
  1. Den skal være ny. Nyhedskravet er absolut og meget vigtigt. Det betyder, at opfindelsen eller et identisk produkt eller en fremstillings metode ikke må have været solgt, fremvist eller demonstreret offentligt, før ansøgningen indleveres
     
  2. Den skal have det som så smukt hedder "opfinderhøjde". Det betyder, at det ikke må være åbenlyst for en fagmand fra det pågældende tekniske felt, ud fra den kendte teknik samt opfindelsens problemstilling at fremkomme med samme løsning
     
  3. Den skal være industrielt anvendelig. Det betyder, at opfindelsen skal kunne udmøntes i en teknisk løsning og den skal kunne fremstilles (og eventuelt sælges)
Her er i øvrigt et rigtig godt indlæg fra Patent og Varemærkestyrelsen via Amino om dette i LINK

Du kan læse mere her: www.opfind.nu 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 


onsdag den 12. marts 2014

Lukke virksomhed eller selskab


Det er vigtigt, at inden man i ”panik” vælger at lukke en virksomhed - at overveje alle muligheder. Det kan være rekonstruktion eller det kan være overdragelse til andre ejere som er del af løsningen.

Jeg starter med lukning af virksomhed - enkeltmands og I/S - for SELSKAB - se lidt over halvt nede

LUKKE PERSONLIG VIRKSOMHED  - ENKELTMANDS ELLER I/S:


ENKELTMANDSVIRKSOMHED:

En enkeltmandsvirksomhed kan ikke overdrages i sin helhed. CVR er i det fald personligt og tilhører ejer. Lukker man vil samme ejer altid få helt samme CVR ved næste stiftelse, det følger en som CPR gør det.
En lukning betyder derfor, at man skal overdrage alle aktiver og evt. goodwill.  

Det er vigtigt inden lukning, at ha overblik over økonomien, så man ved om man kan betale al gæld. I den personlige virksomhed hæfter ejerne for al gæld personligt, også efter en lukning. Det er derfor også vigtigt, at at ha fokus på alle indgåede kontrakter, f.eks. med ansatte eller leverandører eller kunder, da disse kontrakter eller kan kræves opfyldt af personen også efter en lukning,.

Formelt set sker lukning ved afmeldelse af alle pligter, moms, import, eksport og arbejdsgiver f.eks. 

Man bør udfylde den såkaldte ”ophørsblanket” som man kan hente hos www.webreg.dk i DETTE LINK i skrivende stund.

Salg af aktiver til en selv til markedspris + moms 
Lukker man uden at lade noget gå videre til tredjemand, så skal man selv købe alt ud af virksomheden. Intet må bare beholdes, men alt købes til markedsværdi som så skal godt dokumenteret -  plus moms. Moms skal kun betales til og med år 5 efter købet. Momsen nedskrives med 20% per år og er helt væk efter 5 år

IT og telefon fra samme år, skal man regne med, at måtte tage ud til ikke langt fra købspris, men kodeordet er - markedspris, som man så skal kunne påvise ved f.eks. udklip fra DBA og andet. 
Hvad moms angår - så er grænsen som nævnt 5 år tilbage. Efter 5 år i regnskabet kan aktiver tages ud uden moms (momslovens § 28, stk. 4)

Varelager købes ud til indkøbspris + moms hvis det er til en selv eller en ikke momsregistret. Her foretages ikke nedskrivning

I lukkerubrikken hos virk/skat skal man idag skrive beløbene ind og her ses skats tekst til dette i sin helhed - omhandlende moms del af et sådan køb:

"Skriv i rubrik 5a og 5b, hvad der sker med maskiner og andre driftsmidler, herunder biler, med en købspris på under 100.000 kr. pr. enhed:

Oplys salgsprisen uden moms i rubrik 5a, når du som led i et samlet eller delvist virksomhedssalg sælger maskiner og andre driftsmidler, herunder biler, til en anden momsregistreret virksomhed

Når du privat beholder maskiner eller andre driftsmidler, som har været i virksomheden, skal du betale 25 procent moms af købsprisen. Du beregner din købspris ved at reducere anskaffelsesprisen med 20 procent pr. påbegyndt regnskabsår efter købsåret. Din beregnede købspris oplyser du i rubrik 5b.

Dernæst skal du beregne 25 procent moms af købsprisen opgjort i rubrik 5b og registrere beløbet i rubrikken Salgsmoms på momsangivelsen."


Salg til trediepart - til den pris man kan få og uden moms hvis trediepart er momsregistreret.

Vælger man at sælge til en tredjepart som ikke er momsregistreret, skal det ske med moms. Her, hvis det virkeligt er fuldt ud tredjepart, vil prisen dog ofte helt enkelt være den man kan få fra denne tredjepart. Man skal derfor ikke rode så meget med dokumentation af markedspris eller bruge egne indkøbspriser.

Sælges aktiver samlet - eller i samlede grupper, til momsregistrerede der vil videreføre ens "firma", så skal aktiver sælges uden moms, så man ikke selv får moms at indberette, og køber til gengæld heller ikke købsmoms

Sælger skal inden 8 dage efter overdragelse så informere told og skatteforvaltningen om den nye ejers navn og adresse, samt om salgsprisen for de overdragne aktiver. (ML § 8 stk 1 4. pkt.


Det er en betingelse for momsfriheden, at den nye ejer er eller bliver momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51a.


Evt goodwill beregning ved virksomhedomdannelse eller salg til eget selskab:

Ved en omdannelse til selskab - eller et salg til eget selskab, vil der ofte være behov for at beregne en evt. goodwill. Man kan ikke bare slippe med, at sælge aktiver til et nyt selskab. 

Man skal ha beregnet en eventuel goodwill, som man beskattes af som ejer af den personlige virksomhed. En sådan goodwill kan generelt bestå af overværdi af aktiver men også af den fortjeneste virksomheden har kunnet optjene. 
Der er et bundbeløb som ligger omkring 270.000 i overskud, da det betragtes som det man SKAL kunne tjene ved alm fuld tid og dermed er det ikke goodwill, men overskud ud over det kan, efter en række kapitaliserings faktorer og med beregning af overværdier i aktiver betyder, at man beskattes af goodwill. Det vil være klogt at lade en revisor foretage en sådan beregning hvis ens virksomhed i den ene eller anden form omdannes eller sælges til videre førelse.

Evt virksomhedsomdannelse

Skulle den personlige virksomhed overføres til et eget ApS eller IVS f.eks. kan man overveje skattefri virksomhedsomdannelse, som netop gør, at beskatning af eventuelle overværdier/goodwill – først udløses når gevinsten en gang materialiserer sig i ens ApS – Skattefri virksomhedsomdannelse er dermed lige så korrekt en skatte-udskudt virksomhedsomdannelse.

Dersom virksomheden var været drevet under virksomhedsskatteordningen VSO eller kapitalafkastordningen -  er det meget vigtigt at man har fuldt overblik over hæverækkefølge og alle personlige konsekvenser, og rådet om revisor tager til i lydstyrke.


Regnskab efter lukning udarbejdes, moms indberettes og resultat indberettes til skat i udvidet selvangivelse.

Efter lukning angives moms ved periodens ophør ligesom lukningsregnskabet med eventuelle skattereguleringer, bruges til udfyldelse af den udvidede selvangivelse.

Mange får problem med at de ikke kan se ting i e-boks og andet, efter en lukning - så husk at checke ALT da digital signatur for virksomheden slutter ved lukning.

LUKNING AF INTERESENTSKAB – I/S 

Et I/S er i princippet en enkeltmandsvirksomhed med flere ejere. Man bør altid ha en interesentskabsaftale og en sådan bør regulere, hvorledes lukning eller udtræden af deltager skal foregå.

Enkeltdeltagere kan udtræde, forudsat der stadigt er mindst to tilbage. I så fald vil udtrædende som udgangspunkt ha krav på sin/deres del af overskud/værdi og eller skulle indbetale ved underskud. 

Formelt sker udtræden så ved dette MEN den udtrædende skal være opmærksom på, at denne hæver personligt solidarisk for at helt frem til dato for udtræden.

Udtræder så mange af I/S at der kun er EN tilbage, opfylder selskabet ikke længere betingelserne for I/S og det skal lukkes, og den ene der var tilbage kan så stifte personlig enkeltmandsvirksomhed til videreførelse

Et I/S kan også ophøre ved likvidation, men jeg vil ikke komme ind på detaljer her, søg revisor i så fald

For alle personlige virksomheder gælder, at deltager/deltagere, hæfter for alle forpligtelser indgået under selskabets levetid – for ”evigt” så se til selskabet er ”rent” ved lukning.

Mange får problem med at de ikke kan se ting i e-boks og andet, efter en lukning - så husk at checke ALT da digital signatur for virksomheden slutter ved lukning.

Her følger skats tekst direkte fra deres link - til enkeltmands - som god vejledning fra LINK:


Forskudsopgørelse (kun for personligt ejet virksomhed)

Log på TastSelv og ret tallene om virksomhedens resultat.

Frem til midten af september kan du registrere din virksomhed som lukket ved at sætte flueben i feltet Er du ophørt med virksomhed i år eller tidligere end i år?Efter midt september kan du først sætte flueben, når du får din forskudsopgørelse for det nye år. Den får du i november.

Alle rubrikkerne står i afsnittet Selvstændigt erhvervsdrivende og udligningsordning for kunstnere.

Skatteregnskab og avanceopgørelse

Du skal lave skatteregnskab for ophørsåret, uanset hvilken dato i året din virksomhed lukker.

Som en del af skatteregnskabet skal du lave en avanceopgørelse. Det er en skattemæssig opgørelse af fortjeneste eller tab på de ting, du selv har taget ud af virksomheden eller har solgt til andre, for eksempel computere, varelager, møbler, biler og maskiner.

Sælger du ejendomme, skal du også opgøre fortjenesten eller tabet på det tidspunkt, hvor du sælger ejendommene.

Fortjenesten eller tabet skal du oplyse på selvangivelsen.

Selvangivelse

Log på TastSelv og registrer dit resultat og dine regnskabsoplysninger på selvangivelsen under Ret årsopgørelsen/selvangivelsen.Fristen er senest 1. juli året efter dit ophør. Glemmer du fristen, koster det 200 kr. i bøde pr. dag (dog højst 5.000 kr.)

Momsregnskab

Du skal opgøre, indberette og betale moms til og med den dato, du har oplyst som ophørsdato, da du afmeldte din virksomhed. Det gælder også, selv om du ikke har solgt varer eller ydelser i perioden (0-indberetning). Glemmer du at indberette, skal du betale et gebyr på 800 kr.

Hvis virksomheden lukkede midt i en momsperiode, skal du indberette og betale sidste gang, når perioden slutter. For eksempel ved ophør 15. juni, så skal moms opgøres sidste gang 30. juni.

Har du solgt eller selv beholdt computere, varelager, møbler, bygninger, biler, maskiner eller andre aktiver, påvirker det dit momsregnskab.

Sælger du tingene til andre, skal du opkræve moms, hvis du sælger dem enkeltvis. Sælger du din virksomhed samlet, er det uden moms, og du skal opgøre den moms, der samlet overgår til køber. Beløbet skal oplyses ved afmeldelsen på virk.dk eller hos SKAT.

Beholder du ting fra virksomheden, skal du tilbagebetale for meget fratrukket moms. Denne moms afskrives over fem år med 20 pct. om året.

Sælger du tingene videre til en anden virksomhed, der er registreret for det samme som din, er det dem, der skal betale momsen tilbage.

NemID

Når du lukker din virksomhed på virk.dk, bliver din virksomheds NemID og dermed din medarbejderadgang også lukket, så du ikke har adgang til at indberette. Skal du indberette fx moms eller andet for sidste gang efter, du har lukket din virksomhed, skal du derfor bestille en TastSelv-kode på telefon 72 22 18 18.

Koden bliver sendt med posten, og der kan være op til 6 dages ekspeditions tid. Vær derfor i god tid, så du kan nå at modtage koden inden, du skal indberette.

LUKKE ET SELSKAB


Gennemgangen er kort og man skal søge revisor for uddybning men formålet er, at give alle et skarpt og kort indtryk af hvordan man lukker et selskab, ex ApS eller IVS

Lad mig lige kort beskrive lukning af et selskab, for her tror jeg de fleste i alle fald vil ha en revisor eller rådgiver med ind over

Hvis selskabet kan opfylde løbende forpligtelser, hvilket vil sige det er solvent, så kan ejere styre lukningen i 3 forskellige løsninger:

Hvis selskabet ikke er solvent, så kan man anvende tvangslukningen, men er der eksterne kreditorer, bør den løsning ikke vælges uden revisor rådgivning, og et alternativ kan være, at ophøre ved egentlig konkursbehandling.

FRIVILLIG LIKVIDATION: Selskabslovens kapital 14  § 217-§ 224

Hvis selskabet er solvent – kan opfylde alle forpligtelser, kan det lukkes ved frivillig likvidation eller en betalingserklæring

Den frivillige likvidation er ganske tidskrævende, kræver generalforsamling og der skal vælges en likvidator – processen skal offentliggøres via erhvervsstyrelsen. Efter tidligst 3 mdr. kan der igen afholdes generalforsamling hvor likvidationsregnskabet godkendes, og udbetaling til ejerne kan ske.
Herefter afmelder likvidator selskabet i selskabsstyrelsen ved at få selskabet slettet fra CVR.

LUKNING VED BETALINGSERKLÆRING: Selskabslovens kapitel 14  § 216 (for V.M.B.A. se LEV § 20 a)

En billigere løsning, er ophør ved betalingserklæring, en §59 opløsning. Her skal ejerne afgive erklæring om at al gæld er betalt og selskabet opløse. Der skal vedlægges erklæring fra skat, og at der ikke foreligger skattegæld (skattekvittance) og der udarbejdes regnskab.

Problemet her er, at man skal være sikker på, at der ikke er gæld af nogen art, for ved erklæringen påtager ejerne sig en ubegrænset solidarisk personlig hæftelse for al gæld som faktisk bestod på tidspunktet erklæringen blev underskrevet.
Er man sikker på der ikke er gæld, er det en god måde at afslutte et selskab på.

Først indhentes som nævnt en "skattekvittance" som man beder om hos skat, med henvisning til opløsning efter § 216. Det kan tage tid, her 2015 er 10-36 uger ikke usædvanligt.

Herefter kan der hentes en "betalingserklæring" på Ervervsstyrelsens hjemmeside. 
Denne udfyldes og underskrives af samtlige kapitalejere (som jo dermed ansvarer for alt der ikke er gæld osv), hvorefter erklæringen udfyldt og underskrevet fremsendes til Erhvervsstyrelsen med skattekvittancen som bilag.

Du skal altid lave selvangivelse for afslutingsåret. Reglen er, at selskabet inden en måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet - skal sende en opgørelse af indkomsten (selvangivelse) for det afsluttende indkomstår. 

Der skal også laves en avanceopgørelse som er skattemæssig/regnskabsmæssig opgørelse af evt fortjeneste på ting du har taget ud af selskabet - typisk for eksempel computere, varelager, møbler, biler og maskiner - så skat har klarhed over det.

 Det gælder naturligvis også alle straksafskrevne ting. Prisen skal være markedspris som minimum (ex DBA dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort)

Momsen på dette er fuld moms i anskaffelsesåret og så 20% nedskrivning af momsen per år, indtil den år 6 er 0% moms. Den følger dermed ikke normalt prisen du udtager aktivet til.

Sælger du det hele samlet som del af salg af hele aktiviteten til en anden momsregistreret, så sælges uden moms (for at undgå du skal ligge med moms og måske ikke betale mens køber så har momsfradraget)


Vær opmærksom på, at skat er ganske opmærksomme på, at der ikke er ting du har anskaffet og haft fradrag og momsfradrag for - og nu selv bare beholder og vær opmærksom på, at det jo har betydning for den momsopgørelse du skal lave for det kvartal/halvår som du lukker i, og at det dermed har betydning for en evt. skattekvittance.


TVANGSOPLØSNING: Selskabslovens kapitel 14  § 225-§ 230

Denne løsning kan være billigst, hvis ejerne eller ledelsen ved, at der ikke er aktiver til dækning af gælden og ikke til en frivillig likvidation. Løsningen er dyr, hvis der faktisk er aktiver, for i så fald vil alle omkostninger ved løsningen blive pålagt selskabet, og  jo dermed give mindre til overs til aktionærerne.

Man ”fremprovokerer” en tvangsopløsning ved at man f.eks. ikke indsender årsrapport (kan give bod til ledelse inden men den kan ofte gå med i tvangsopløsningen), eller ved at der ikke er lovpligtig ledelse. Det betyder, at hvis direktør (alle direktører) afmeldes – eller hvis selskabet i vedtægterne og efter reglerne  er underlagt revisorpligt, ved at revisor afmeldes.

Tilføjer man bemærkning om, at aktionærerne ikke vil vælge ny ledelse/revisor, starter tvangsopløsning relativt hurtigt. Hvis der ikke er aktiver af betydning, og selskabet insolvent, vil opløsningen ske uden direkte omkostninger for aktionærerne. Ledelsen vil ha pligt til at svare ærligt og korrekt på skrifterettens spørgsmål, og kan ellers få personligt ansvar.

Løsningen kan være den bedste, hvis et selskab f.eks. alligevel er tomt.

KONKURS

En konkurs bør ikke vælges uden hjælp fra advokat.

Selskaber kan erklæres konkurs, hvis det ikke kan betale sin gæld og problemet ikke blot er midlertidigt. Det vil betyde, at det er insolvent.

Konkursbegæringen indgives til skifteretten, og kan indgives både af selskabet selv, eller af kreditor/kreditorer, som har penge til gode. Der skal vedlægges materiale til begrundelse.

Selve konkursanmeldelsen koster kun 750 kr. MEN den der indgiver konkursanmeldelsen, skal som udgangspunkt stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, og der kan være tale om ganske store sikkerhedskrav. Kravets størrelse fastsættes af skifteretten. 

Det vil der ofte ikke være at anbefale, at selskaber selv erklærer sig konkurs, og i alle fald ikke uden en god gennemgang med en advokat inden.


Skifteretten for det område hvor konkursen ligger, vil indkalde til møde hvor forholdene diskuteres, og udsteder så konkursdekret. Der udnævnes en kurator i boet (generelt advokat) og det er derefter kun denne, der kan disponere i boet.

Kurator undersøger, om alt er gået rigtigt til, herunder om der måtte være kreditorer der er blevet behandlet bedre end andre kort inden konkursen. Alle aktiver sælges og passiver gennemgås og søges dækket, hvorefter provenu (overskud) fra konkursen, fordeles mellem de tilmeldte kreditorer, i orden efter prioritet (f.eks. ligger løn før andet o.l.)

Kurator skal også undersøge, om der måtte foreligge ulovligheder inden konkursen.

Da omkostningerne til kurator, som kan være dækket af den krævede sikkerhedsstillelse ofte vil være ganske store, er det ikke usædvanligt, at en konkurs fører til meget begrænset betaling til ordinære kreditorer.

En konkursbehandling kan tage ganske lang tid.

.................................................................

HUSK FØRST AT CHECKE E-BOKS OG AFSLUTTE AL SKAT OG ANDET FOR NEMIID OG DIGITAL SIGNATUR STOPPER NÅR MAN LUKKER

Mange får problem med at de ikke kan se ting i e-boks og andet, efter en lukning - så husk at checke ALT da digital signatur for virksomheden slutter ved lukning.

Bemærk, at der her er tale om en gennemgang uden store detaljer, blot med det formål at give indblik i muligheder og regler

Her kan man se nærmere om lukning af selskab fra ERHVERVSSTYRELSENS VEJLEDNING  og SKATS VEJLEDNING

Lukning af IVS og dermed tilsvarende ApS er godt gennemgået også i min e-bog om ivs her i link

JEG ER IKKE REVISOR ELLER ADVOKAT OG DENNE GENNEMGANG ER BLOT GIVET EFTER BEDSTE EVNE OG UDEN ALLE DETALJER. DERFOR PÅTAGER JEG MIG IKKE ANSVAR FOR RÅDGIVNINGEN

Jeg er ikke revisor eller import specialist og har her blot videregivet min egne praktiske erfaring så godt jeg kunne, men dobbeltcheck, for jeg påtager mig ikke ansvar for fejl, eller senere lovændringer

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Søg i denne blog