fredag den 31. januar 2014

Beskatning af indtægt fra honorar eller personlig virksomhed

Dette indlæg omhandler blot hvorledes skatten rent praktisk trækkes for ejere af personlig virksomhed eller privat personer der har indtjening som ikke indberettes af betaleren.

Alle virksomheder har pligt til at skatte indberette honorar de betaler private. Man skal der blot kontrollere at tallet er korrekt i årsopgørelsens rubrik 12. Indberetning skal ske som AM bidragspligtigt honorar.

Alle virksomheder har ligeledes pligt til at indberette beløb de betaler for ydelser via faktura fra Personlig Mindre Virksomhed PMV. Dette grundet den manglende moms. Der indberettes i e-indkomst - vælges gruppe 05 honorar og i rullemenu vælges i stedet for CPR nr "Person-se.nr" (punktet burde tilføje CVR) og her skrives så CVR nummeret - og beløbet derefter.

--------------------------

Personer med selskab, ApS, IVS eller A/S f.eks. betaler skat som alle andre lønmodtagere via løn de modtager fra deres selskab.

Overordnet for al indtægt som ikke indberettes, at man selv skal ind og ændre forskud. Det gælder helt fælles for private der modtager penge for arbejde udført fra andre private (husk lige grænse for MOMSREGISTRERING dog)

Ejere af personlig virksomhed skal ha udvidet selvangivelse.

Helt kort fortalt, skal overskud i udvidet forskudsopgørelse rubrik 221, underskud i 435 (kun virksomheder - private må ikke ha underskud) og renter i 488. De samme punkter hedder, som en af skats måde at gøre livet lidt besværligere, noget andet i selvangivelsen hvor overskud skal i 111, underskud i 112 (kun virksomheder)

For personer der ikke driver virksomheden i virksomhedesskatteordningen VSO, skal resultatet opgives uden renter, idet nettorenter behandles som anden (personlig) kapitalindkomst.

Personer der driver virksomheden under VSO medregner virksomhedens renter i resultatet og behandler disse efter specielle regler, som udgangspunkt renteindtægt netto i 114  - negative nettorenter i 117. VSO betyder generelt, at jeg altid anbefaler revisor idet både hævninger (hæverækkefølgen) og renter skal behandles lidt specielt. Samme hvis man benytter kapitalafkastordningen.

Tidligere kunne man bare selv som privat modtager indberette i rubrik 12 i den almindelige selvangivelse, men den rubrik er nu låst og bruges kun til honorarer som korrekt indberettes fra virksomhed der betaler for arbejde og ydelser fra privatpersoner.

Privatpersoner som har indtjening fra andre private som ikke indberettes kan bruge rubrik 12 i forskudsopgørelsen

Omkostninger der direkte er kommet for at man kunne få indtægten, kan trækkes fra, dog kan man ikke selvangive underskud hvis det skulle opstå, uden at man har virksomhed.

I selvangivelsen kan man så indberette i rubrik 15 - da 12 er låst i selvangivelsen..

Privat personer som har indtjening fra arbejde for virksomheder/selskaber kan forskudsregistrere i rubrik 12 og vil automatisk kunne se det indberettede beløb samme rubrik i selvangivelsen

Man har som udgangspunkt pligt til at forskudsregistrere, da skatten skal betales under indtjeningsåret, og venter man, får man renter på fra 1/1 året efter og fra 1/7 også en ekstra strafrente. Mange der venter, vil også opleve, at de ikke har fået lagt det fra de skulle.

Forskudopgørelsen er derfor en glimrende regnemaskine og man kan ændre den så tit man vil, op og ned med indtjeningen, helt frem til og med Oktober hvis man vil ha skatten korrekt med det samme.
Her er et link til et af mine andre indlæg om emnet, og i det indlæg er der fremragende videoer fra skat, som viser hvordan man indberetter forskud både for private og for personlig virksomhed så se gerne FORSKUD 2014

Hvordan betaler man så skatten??

Hvis man ikke har alm. lønindtægt ved siden af, så modtager man helt enkelt B-skatte opkrævninger ud fra det man opgiver i forskud. Ens fradrag udnyttes først så man får kun opkrævninger hvis indtægten overstiger ens fradrag. B skatte raterne kommer i 10 opkrævninger hvis det er for helår, alle måneder på nær Juni og December. Det er de gamle måneder hvor hus terminer forfaldt - smukt kaldes fandens fødselsdag, og her syntes skat man skulle fredes :)

Hvis man HAR alm. lønindtægt ved siden af så nedsætter skat først ens fradrag så man kommer til at betale den nødvendige skat via ens helt almindelige løn indkomst. Hvis indkomsten ved siden af lønnen er så stor, at skatten ikke kan trækkes alene ved nedsættelse af fradraget, så modtager man b-skatte opkrævninger for det som overstiger.

Det betyder naturligvis, at man får mindre udbetalt i løn men det vil svare til ca. 44% i skat så man vil jo så ha hvad der svarer til 56% af den indtjening man har haft ved siden af, i samlet flere penge til rådighed, så det vil jo hænge fint sammen.

De 44% er den ca. procent som alle, med mindre udsving i kommuneskatte procenten, betaler i skat, når vi taler om en ekstra indkomst oven i normal løn indkomst. Skatte af den sidst tjente krone spiser ca disse 44% af en indtægt op til topskattegrænsen (for 2014 indtægt over 449.100 efter AM bidrag er trukket og 488.152 før AM bidrag som nok er det tal der er mest relevant for selvstændige)

Jeg er ikke revisor og påtager mig ikke ansvar for brug af dette indlæg, men har oplyst alt efter bedste viden

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

onsdag den 22. januar 2014

Skat af fri telefon



Skat af fri telefon er ofte et emne blandt iværksættere.

Dette er reglerne frem til FRI TELEFON - opdateret 2024

Lad mig starte med at slå fast, at den gamle multimedieskat, som betød beskatning af computer, internet og telefon er afskaffet og afløst af en ren beskatning af fri telefon.

Skatten udløses så snart du får betalt nogen del af telefonen, et simkort - ekstra simkort, selve telefonen, abonnement eller andet.  

Beskatningen sker ved tillæg til den personlig indkomst på 3.100 kr for 2023 og 3.200 kr. for 2024

Perioden man beskattes for, følgerløn perioderne - og kan dermed være pr 14 dage eller per måned, f.eks. fri telefon fra Februar til og med December = 11/6 af beløbet - læs evt fra skat HER

Dersom man har fri telefon fra flere arbejdsgivere, beskattes man kun af den ene - 

Fri telefon har man, hvis selve telefonen betales af virksomheden/selskabet, uanset om firmaet betaler abonnement eller ikke, og det vil gælde så længe man har telefonen, så man skal generelt altid kombinere det at få telefonens indkøb frit - og få betalt abonnementet.

ANSATTE kan faktisk undgå skat af fri telefon. Det forudsætter:

  1. Du skal have underskrevet en tro og love-erklæring om, at du med få undtagelser kun bruger telefonen/smartphonen til arbejdsmæssige formål.
  2. Din arbejdsgiver skal føre en en eller anden kontrol med, at du overholder aftalen. Dette kan i praksis ske ved, at arbejdsgiveren indgår en aftale med teleselskabet om, at dette skal give besked, hvis dit forbrug af telefonen pludselig stiger markant og hvis ikke teleselskabet vil det, selv holde øje med forbruget. Din arbejdsgiver skal så undersøge, om der findes en arbejdsmæssig forklaring på stigningen. 
Ejere kan ikke bruge den mulighed, da man ikke kan underskrive en tro og love erklæring til sig selv.

For selvstændige i personlig virksomhed:

Beløbet skal i udvidet selvangivelse rubrik 462 - men det påvirker ikke skat så:

Når man opgiver sin virksomheds resultat til skat, så skal telefonudgiften ind med 3.000 kr for 2022 og 3.100 kr for 2023 (sagt på andet vis, man skal lægge beløbet til sit resultat når man indberetter overskud/underskud til skat.) Herved får man betalt skat af som man skal.
Man kan også bogføre det ind via egenkapitalen privat hævet men det er unødvendigt for ejere af personlig virksomhed

Beløbet indberettes for personlig virksomhed i rubrik 462 i den udvidede selvangivelse som vist HER  Det er under virksomhedsoplysninger og beløbet lægges ikke til ens indtægt så det påvirker ikke personskatten. Derfor skal man også trække  2.800/2900 fra virksomhedens udgift til fri telefon (som så teoretisk kan ende som en indtægt) og derved kommer man til at betale skatten af fri telefon som vist her af skat LINK TIL SKAT -
hvorfra jeg lige citerer:

Har du fri telefon til rådighed hele året, skal du skrive beløbet for 2019 og/eller 2020 i rubrik 462 på din selvangivelse i TastSelv .
I din virksomheds skatteregnskab skal du trække de 3000/3100 fra telefonudgiften. Skal du både betale skat af telefon og internet, skal du kun trække samlet 3000/3100 kr fra.
Du bliver beskattet af fri telefon, hvis du blot én gang tager din arbejdsmobiltelefon med hjem eller hvis du driver din virksomhed fra din private bolig.

For ansatte og ejere i selskaber:

For disse skal arbejdsgiveren altid indberette skatten af fri telefon på ejers/medarbejders CVR. Dette sker normalt sammen med lønnen, men kan også i e-indkomst gøres separat.
Det skal gøres løbende med årets sats divideret med 12 - pr måned, da man jo ikke med sikkerhed kan vide, OM den fri telefon gælder for hele året.

Ansatte kan afgive tro og love erklæring hvis de ikke bruger arbejdstelefonen privat, og arbejdsgiveren er forpligtet til så at føre en form for kontrol med, at dette overholdes.

Jeg ville personligt ikke tage mod tro og love forpligtelsen, hvis ikke medarbejderen i forvejen selv havde mobiltelefon som denne selv betalte. Det er for mig usandsynligt at mobilen ellers ikke blev anvendt privat. 


Ejer af selskaber kan ikke skrive tro erklæring til sig selv eller co-owner - så de hænger også altid på skatten hvis telefonen er med hjem

Rent praktisk opgives beløbet for ansat og ejer i E-indkomst rubrik 13 AM bidragspligtig indkomst og rubrik 20 - værdi af fri telefon. Der skal fra 2017 og frem også angives enten antal løntimer i rubrik 200 eller - sættes kryds i rubrik 220 for "intet forhold mellem løn/timer.

Ægtefællerabat

Du kan få ægtefællerabat, hvis du er samlevende med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, og I begge har fri telefon. Den skattepligtige værdi af fri telefon nedsættes for hver ægtefælle med 25 procent. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 4.100 kr. i 2023. Nedsættelsen vil blive beregnet automatisk, så du og din ægtefælle skal ikke selv gøre noget.

Beløbet for hver person opgives stadigt i rubrik 462

Momsen skal altid for selvstændige deles i forhold til privat og firmabrug - for ansatte skal der fra 1/4-2017 efter lovforslag altid beregnes udtagelsesmoms = hele momsen skal bogføres som tillæg til salgsmoms 

For ansatte må vi lige afvente styresignal om hvorvidt udtagelsesmomsen skal beregnes løbende eller en gang om året. Bogføring vil være debet selve udgiften eller egen konto f.eks i samme gruppe - og kredit direkte på salgsmoms i så fald.

For arbejdsgiveren, eller den personlige virksomheds side, skal momsen altid splittes i privat andel og firma andel efter bedste skøn. Det vil sige, at hvis man kan forvente, at brugeren har telefonen hjemme og måske kun har den mobiltelefon, så kan andelen være alt fra få% firma del til mange - og uanset hvad, vil ejere af personlig virksomhed der har telefonen med hjem, skulle ansætte en procent del. Læs om SPLITMOMS så du ved hvordan du bogfører dette.
Nederst i indlægget har jeg også givet eksempel på bogføringen.

Når man skal beregne moms delt privat og virksomhed, helt som for alle andre aktiver man har rådighed over privat og bruger blandet, så skyldes det, at der ikke er moms i de 3.000 for 2022 og 3.000 kr for 2023 man beskattes med, så virksomheden/selskabet der betaler for en, skal dele momsen på fri telefon, helt som for andre aktiver, se evt TAX.DK om sagen.

Som udgangspunkt accepterer skat uden yderligere begrundelse normalt en fordeling på 50/50 - så man nøjes med at trække halvdelen af momsen fra, hvis man bruger telefonen privat.

Hvornår betaler det sig?

Som tommelfingerregel kan vi regne med, at prisen for ens rådighed over en telefon per år skal op omkring de 3.000 i omkostning, før det betaler sig at lægge den ind i egen virksomhed. Forklaringen ligger som nævnt i, at man som ejer jo både betaler skat af fri telefon og stadigt selv betaler selve telefonomkostningerne i egen virksomhed.

Det kan være lidt kompliceret at forstå men jeg skal prøve at forklare:

Du har fradrag for omkostningen i firmaet. I personlig virksomhed er det ca 44% så du betaler 56% af prisen selv.
Dertil kommer så, at du skal lægge de 3.000/3100 kr oven i din indkomst, og der betaler du 44% i skat.
Betalt 56% af prisen i firmaet og 44% privat = du har selv betalt 3000/3.100 kr i alt. Herfra kommer så en mulig momsbesparelse - så regn ca 2.600 kr som grænse for hvornår det betaler sig at lade din egen virksomhed betale telefonen.

VIGTIGT: Både telefon og abb skal være erhvervsaftaler med firmaet som aftale partner og ikke et privat abonnement og - ofte er erhvervsabonnementer så meget dyrere, at alene det ødelægger ideen.

----------------------------------------------------------------------------------------

INTERNET:

Internet - isoleret kan gives tages - uden skat - forudsat det kan sandsynliggøres, at internet i hjemmet er nødvendigt for arbejdets udførelse. Det skal være rent internet og ikke internet med TV o.l. som udgangspunkt. For selskaber skal regningen være udstedt til selskabet (erhvervsabonnement som udgangspunkt) af hensyn til bla.a momsfradraget.

------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsgiver kan iflg. højesteret bortvise medarbejder, hvis denne bruger telefonen til netkøb

Iflg Jyllands posten har højesteret afgjort, at en medarbejder kan bortvises, hvis denne bruger den frie telefon til at købe ind over nettet - eller give til velgørenhed. Det er kun som telefon/data den må bruges ud fra selve det kendte abonnement.
En ny højesteretsdom har nemlig slået fast, at arbejdsgiveren er i sin gode ret til at bortvise en it-ansat, der har brugt sin arbejdstelefon til at købe togbilletter til privat brug.

Og lige til slut et citat mere som belyser, at selvstændige som ejer af personlig virksomhed eller hovedaktionær skal beskattes af fri telefon, uanset denne måtte hævde at telefonen KUN er købt for arbejdsformål.

Man kan ikke som ejer benytte tro og love erklæring idet man ikke kan kontrollere sig selv.

Fra SKAT


Fastnettelefon hjemme

Hvis en medarbejder én gang tager telefon med hjem, er den bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over godet. En fastnettelefon på en medarbejders bopæl, som er betalt af arbejdsgiveren vil som udgangspunkt altid udløse beskatning af fri telefon.
Formodningsreglen gælder også, hvis medarbejderen har telefon til rådighed i hjemmet i forbindelse med en distance- eller hjemmearbejdsplads, herunder hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads.

Mobiltelefon hjemme

Hvis en medarbejder én gang tager en mobiltelefon med hjem, er den bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over godet, og medarbejderen skal som udgangspunkt beskattes af fri telefon.
Formodningsreglen gælder også, hvis medarbejderen har telefon til rådighed i hjemmet i forbindelse med en distance- eller hjemmearbejdsplads, herunder hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads.
Har en medarbejder aftalt med sin arbejdsgiver, at en telefon kan tages med hjem, betyder rådighedsbegrebet, at medarbejderen har en telefon til rådighed for privat brug, uanset om medarbejderen rent faktisk tager den med hjem, og medarbejderen skal da beskattes af fri telefon.
Endeligt kommer lige her et copy-paste svar jeg har givet i Amino omkring bogføringen hvis det kan hjælpe nogen:

Del momsen i forhold til privat og firma og brug kassekladde - lav ny konto for telefoni 7245 UDEN moms
linje 1  omkostningen inkl. delt moms privat - modkonto bank
linje 2 den fradragsberettigede moms - konto købsmoms 64060  - modkonto bank

Eksempel - Regning 125 kr inkl moms - forbrug 50/50 privat/firma = momsen - de 25 kr deles og der bogføres nu 112,50 kr på den ny konto telefoni 7245 mod bank og i linje 2 bogførs 12,5 kr på købsmoms mod bank

Endeligt - hvis telefonen er med hjem, så skal ejer af personlig virksomhed lave skatteregulering og lægge 2.700 kr til sit resultat til skat når selvangivelsen udfyldes i udvidet selvangivelse - mens et selskab skal selvangive de 2.700 kr med 225 kr per måned hvis det betaler fri telefon for ejer som har den med hjem

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

tirsdag den 14. januar 2014

Køb af aktiver og varer inden stiftelse af CVR

Udgifter taget op til MAX 6 mdr inden virksomheds start kan, hvis udgifterme er taget med det klare formål at kunne stifte firma OG ikke taget i brug privat inden OG man ikke har faktureret kunder privat inden stiftelsesdatoen, KAN tages ind i regnskab for den nystiftede 

Gælder personlig virksomhed og i selskaber. Det kan efter ny EU dom også anvendes ved stiftelse af IVS eller ApS - hvis stifter påvise, at det er taget til brug for ren drift (ikke stiftelsesomkostninger). Det er så en forudsætning, at fakturaen er udstedt til et navn der er mellem stifterne af selskabet.
Se evt nederst i dette blogindlæg for mere om muligheden for selskaber.


Momsfradrag efter stiftelse med inden momsregistrering kræver stadigt, at der ikke er solgt noget uden moms inden. Kort og godt - KRAV for at tage aktiver købt før stiftelse ind:


  • Aktiverne er anskaffet alene med henblik på virksomheden
  • Du har intet solgt uden moms inden (ikke drevet virksomhed uden moms)
  • Aktiverne er købt maksimum 6 mdr inden start
  • Du har ikke anvendt aktiverne privat inden opstart
  • De har enkelt værdi på max 13.500 (2018 tal) hvis de skal afskrives helt først år, ellers bliver det over tid
  • Du stifter og momsregistrerer personlig virksomhed og regning er til dit navn - eller du stifter selskab, og faktura er udstedt i navn af en af stifterne eller den er stilet til f.eks selskab xxxxx ApS/IVS under stiftelse - Er faktura ikke det, så skal ting sælges ind uden moms fradrag fra dig privat til virksomheden til maksimum indkøbsprisen.
  • Der skal med andre ord være orden i faktura dokumentationen og formålet skal være ren drift 

Der er ikke en lov der siger 6 mdr - men derimod er det kendt at skat accepter OP til 6 mdr inden start, og jo tættere på jo sikrere
Skat selv siger HER som følger om spørgsmålet:

Når du starter virksomhed kan du få fradrag for dine driftsomkostninger. I de fleste tilfælde kan du få fradrag for de udgifter, du har haft inden for de seneste seks måneder, før virksomhedens start. Det kan være udgifter til erhvervsmæssigt lejemål, telefon, løn eller reklame. Jo tættere på starten udgifterne er afholdt, desto større er sandsynligheden for, at du får fradrag for dem.
Du kan ikke få fradrag for udgifter, du har haft til at starte ny virksomhed eller til at udvide en igangværende virksomhed. Det vil sige, at du for eksempel ikke kan få fradrag for udgifter til revisor, advokat og markedsundersøgelser.

Du må ikke inden ha faktureret noget uden moms - så bortfalder mulighed for momsfradrag, så du må endeligt ikke sælge noget, varer eller ydelser i så fald, før du er momsregistreret 

Aktiver der benyttes af firma og privat delt skal deles i privat og firma% som udgift til regnskabet, på når computer som giver adgang til virksomhedens netværk. Her beskattes den private del som undtagelse ikke (ligningslovens § 16 stk 14)

BOGFØRINGSDATO:

Som bogføringsdato bruger du bare start dato for din virksomhed. MEN da en del af momsen jo er for perioden inden stiftelsen, så vær opmærksom på at der er særlig procedure for personer, som ønsker momsfradrag for indkøb i forbindelse med opstart af virksomhed, der er foretaget i momsperioder, som ligger før den periode, momsregistreringen omfatter.
De skal anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret for den/de afgiftsperiode(r), hvori indkøbene er foretaget, jf Skatteforvaltningslovens § 32 og 32


IKKE TAGET I BRUG PRIVAT - DELVIS ELLER FULDT - INDEN STIFTELSE:

Det må ikke være ting du inden tager i brug privat - køb ikke noget du kunne forventes at ha taget i brug privat i hjemmet inden starte, og som du senere vil bruge delt privat og virksomhed. Læs i øvrigt om DELT MOMS for sådanne aktiver købt efter start af CVR så du ved hvordan du skal dele momsfradrag for alt du bruger privat og virksomhed.


IKKE HA FAKTURERET NOGET UDEN MOMS INDEN STIFTELSE

Har man faktureret spor uden moms inden stiftelsen, kan varer ikke tages ind med momsfradrag overhovedet

VARER:

Varer kan godt være mellem det man anskaffer inden CVR, for at være klar. Det skal så være varer fra inden fo EU for du ikke må importere spor fra uden for EU til videresalg uden at være importregistreret (som fordrer CVR se linket). 
Det betyder, at du må vente med at købe fra fra uden for EU til du er registreret med CVR og Importregistreret (se evt link hvis interesse)

Vare prøver kan du tage hjem, men igen ikke hvis det på nogen måde er fra uden for EU og til videresalg. Hvis det er vareprøver der importeres, så må de aldrig være til videresalg (de skal i princip være mærket så de ikke kan bruges til videresalg men netop er vareprøver) og så er de jo værdiløse.

Ellers er det ikke vare prøver men bare vare i små mængder og de må ikke være fra uden for EU uden din registrering er på plads. så prøver fra uden for EU - ikke købe før du har CVR hvis de skal ha en værdi i alle fald.

Websider og domæne er også typiskt ting der kan anskaffes inden opstart, regnskabprogram o.l. ligeså.

Når det således kun er ting som er købt med det formål at kunne komme ud af starthullerne når CVR er klart, så ja - så OP til 6 mdr inden er hvad skat per kutyme accepter.


UDGIFTER TIL STIFTELSE - IKKE FRADRAG:

Stiftelses omkostninger er der aldrig fradrag for, heller ikke selv om de ligger inden start. Her taler vi f.eks. om udgifter til selskabs stiftelse hos advokat/revisor, gebyrer o.l. så hvis de tages ind i regnskabet, så skal man lægge beløbet til driftsresultatet, når man laver de skattemæssige der generelt altid følger med ved årsafslutningen alligevel. Ved at tage stiftelsesomkostninger ind på den måde, kommer momsen med i regnskabet og momsen - ja den er der fradrag for selv om der ikke er det for omkostningen.

EN KRØLLE FOR UDGIFTER I PERSONLIG VIRKSOMHED INDEN AKTIVITET ER STARTET:

Hvis vi taler personlig virksomhed, og denne f.eks. kan ha eksisteret et år uden indtæger og udgifter, og man så i slutningen af et år beslutter sig for, at nu skal man igang og går ud og køber f.eks. computer eller andre aktiver, så kan man IKKE straksafskrive disse før der er aktiviteter i selve selskabet = hvis man først driver salg og har indtægter året efter - så skal udgiften først straksafskrives (eller afskrives efter normale afskrivningsregler hvis over straksafskrivningsgrænsen) året efter

Man skal dog tage beløbet ind i regnskabet så momsen bliver indberettet som købsmoms (og dermed refunderet) - og så må man periodeiser selve udgiften uden moms, over i næste regnskabsår hvor der kan straksafskrives, når der er aktivitet
(Diskuteret også i denne AMINO TRÅD OM EMNET)

Og så tilbage til muligheden for selskabers fratræk af drifts omkostninger fra før stiftelse:

Der er en EU dom der siger at også for selskaber skal det godkendes - også momsmæssigt.

Henrik Koudahl har gennemgået EU dommen her i link

Og her SKATs udlægning i LINK  

Da momsen jo kun giver fradrag - når udgiften er taget for en momsmæssigt erhvervsaktivitet, er det klart at selv udgiften også giver fradrag.

Hvis der ligger omkostninger til selve stiftelsen og disse skal indgå i selskabet - til den kommende drift eller stiftelsen selv, så skal disse forpligtelser, iflg. selskabslovens § 27 fremgå af stiftelsesdokumentet og for ikke at stifte uden reel kapital, bør stiftelseskapitalen sættes til det dobbelt af omkostningerne, så kapitalen ikke fra start, havner på under halv kapital, hvor der iflg selskabslovens § 119 skal afholdes general forsamling senest 6 mdr efter det konstateres og samme lovs § 118, hvorefter direktionen er forpligtet til at foretage vurdering af situationen og sikre at kapitalberedskabet er forsvarligt.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog