tirsdag den 26. februar 2013

Momsangivelse og 0 stilling af momskonti

Momsavmgivelses tidspunkter:

De fleste virksomheder skal angive moms kvartalsvis, og og angive senest ca. 1 måned og 10 dage efter kvartalet men fra 2014 er dette som udgangspunkt ændret til halvårligt - dog vil nystiftede stadigt skulle kvartalindberette det første år indtil skat frigiver til halvår. Det får man besked om

Man kan finde momsangivelses-tidspunkterne ved at google momsfrister og lignende. Man kan også tilmelde sig en "reminder" når man er logget på skat.dk, og få email hvert kvartal, om at huske moms.

Den praktiske angivelse:

Man angiver momsen ved at logge på skat.dk og under punktet moms opgiver man sin købsmoms, sin salgsmoms samt EU moms og andre typer moms. Det er momsen man angiver i selve momsangivelsen medens man i rubrikkerne A, B og C angiver det samlede beløb som EU og udenlandsk moms er baseret på.

HER kan man læste generelt om hvordan man angiver moms -  fra skat/moms og samme sted om tilmelding til reminder.

Næsten alle regnskabsprogrammer kan vise præcist hvad der skal angives:

Momsen kender man fra sit regnskab, og langt de fleste bogholderiprogrammer, kan aflevere en færdig momsrapport ved udgangen af hvert kvartal. Med den i hånden er det let at taste i skat.dk.

Det er naturligvis en forudsætning, at man har brugt de korrekt konti ved indkøb. Alt som bogføres med dansk købsmoms skal komme fra en momsregistreret dansk sælger og moms skal fremgå klart af regningen.

Al man selv sælger som momsregistreret, skal der lægges moms på-

Også import moms og regler for salg til andre lande vil normalt kunne håndteres direkte af regnskabsprogrammet men her kan det kort forklares i alle fald:

Indkøb fra EU skal bogføres på den korrekt konto for Køb fra EU henholdsvis EN for varer og EN for ydelser, og til svarende med indkøb fra uden for EU, igen EN til varer og en til ydelser.

Man skal også  rubrik angive korrekt i rubrikkerne A, B og C, men igen vil de fleste regnskabsprogrammer give en disse rubrikker - Det kan man ellers finde mere om i dette LINK FRA SKAT. Tryk på "0verblik over momsindberetningens felter - hvis du er i tvivl.

Endeligt skal man opgive ens salg til EU selskaber i speciel angivelse af EU salg per selskab man har solgt til Her vil ens regnskabsprogram sjældet være til hjælp, men man skal også angive dette salg månedligt. Læs mere fra skat om det her i LINK SKAT EU SALG - vælg "salg af varer til ander EU lande og der vil der også være direkte link till indberetningssiden

Nulstilling af moms er meget vigtigt:

Når et kvartal er slut, er det vigtigt at 0-stille alle momskonti således, at man igen i næste kvartal har overblik over præcis det kvartal, uden at det forrige kvartals saldi står på de forskellige momskonti.

Udgangspunktet for øvelsen er, efter hvert kvartal at få renses konti for købs og salgsmoms ud, så de går i 0.

Det gøres ved at flytte de saldi der findes på disse konti ned til afregningskontoen. Derved går disse konti i 0, og afregningskontoen vil nu vise, hvad der skal betales i moms, eller modtages retur i negativ moms

Ved betaling eller modtagelse af penge går denne i 0 når den bruges som modpostering imod banken hvor pengene går ind.

Det er afgørende, at moms nulstilling foretages den sidste dag i kvartalet, også selv om man jo ofte først opgør momsen lidt inde i det næste kvartal. Når momsen opgøres for 1. kvartal, så foretages 0 stilling med bogføringsdato 31/3 (første halvår 30/6 osv)

De fleste regnskabsprogrammer har en funktion til automatisk nulstilling, hvorved momskonti som nævnt udlignes til 0, og summen føres ned på momsafregningskontoen.

Skal man gøre det manuelt, så bliver det som følger

Linje 1 i kassekladden.       Her debiterer man salgsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 2 i kassekladden:       Her krediterer man købsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 3 osv i kassekladden  Her udligner man øvrige momskonti, erhvervelsesmoms, evt el afgift med mere

Gøres det manuelt, så er øvelsen nu at regne summen ud, og differencen er nu det beløb der skal betales i moms, eller modtages retur. Dette beløb posteres så, afhængigt af om det er debet eller kredit, samlet som modpost på momsafregningskontoen - en konto alle normale systemer vil have.

Når momsen betales, eller modtages retur, så bogfører du nu denne i banken, og som modpost momsafregningskontoen, som derved går i 0

Den kan godt gå i andet end 0, da moms skal indtastes i hele kroner, medens systemet regner ører med, men det udligner man bare ved næste momsafregning.

Jeg er ikke revisor, og anvisningen er givet som mit bedste råd og kan ikke være ansvarspådragende for mig

Venligst John H

mandag den 25. februar 2013

Virksomhedsordningen - VSO

VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN - eller blot VSO:


Dette er ikke en dybdegående gennemgang, men en appetitvækker der kan give basis forståelse af VSO.

Nyt lovforslag juni i 2014 skal lukke en del huller 

Til start vil jeg her linke til et lovforsalg der fremkom 11/6-2014 og som ventes hastevedtaget og i så fald med virkning fra 11/6 for alle med VSO. 

Det er ikke noget der rammer den helt tilsigtede brug af VSO men det lukker en række huller og muligheder for hævninger til privat gæld og udnyttelse af lave renter - Mere om det når der er nyt. Ellers se her LOVFORSLAG 11/6

VSO = virksomhedsskatteordningen 

er til for personlige virksomheder hvor ejeren i princip beskatningsmæssigt vil køre virksomheden lidt i stil med selskaber og den kræver ofte revisor eller økonomihjælp til regnskabsafslutning og skat, lige som man skal følge en række regler der sikrer klar adskillelse mellem firma og privat.

Lad os tage det vigtigste først:

Det specielle ved VSO i forhold til almindelig personlig beskatning af virksomhedens overskud er, at man nøjes med at betale en a-conto skat på 24,5 % (2014) af virksomhedens overskud - svarende til selskabsskat, forudsat man ikke hæver privat. Når man siden hæver privat, udløser det personlig skat, men a-conto skatten modregnes på det tidspunkt.
  • VSO bruges ofte hvis virksomhedens overskud er så stort, at det overstiger grænsen hvor ejeren skal betale topskat. Specielt hvis overskuddet svinger, giver ordningen mulighed for at udjævne svingningerne
  • Overstiger overskuddet akkumuleret ikke topskattegrænsen for ejeren, vil det normalt være en fordel at tage det ud til den lave skat, for derved at skatteoptimere hvert år.
  • Er der store renteomkostninger i virksomheden vil VSO også kunne være en fordel idet renter kort fortalt vil indgå i over/underskud i virksomheden, hvor de ellers hører under personens kapitalindkomst som normalt vil ha lavere fradragsværdi
  • Modtager man SU (og formentlig i forbindelse med visse andre typer overførselsindkomst), vil overskud der ikke hæves personligt under VSO ikke påvirke udbetaling af SU. Normalt bør man have det maksimale man har plads til i forhold til SU Det er VIGTIGT at påpege, at for at benytte VSO SKAL virksomheden være erhvervsmæssigt drevet. Det vil ofte være klogt at få bindende svar fra skat i forhold til den måde man driver virksomheden, om den vil være sikker på godkendelse under VSO, da man jo netop grundet et studie kan ha svært ved afsætte tid til seriøs erhvervsmæssig drift.  Som overordnet regel regner mange mindst 50 timer om måneden som jo svarer til ca 600 timer på et VSO år. (ud fra afgørelser der sidestiller VSO med iværksætter og etableringskonti). Normalt vil det krav dog formentlig være underordnet, så længe alt andet peger på - egentlig erhvervsmæssige drift. Det er også vigtigt at ha med, at visse honorarer med direkte klar tilknytning til det erhvervsmæssig KAN indgå i VSO medens lønindkomst ikke kan. Her kan det være vigtigt at man har afgjort korrekt om det var honorar eller bare løn man har "lavet om" til honorar som angivet HER  Debat om arbejdstid findes her med de to revisorer Tonny Skov Petersen og Henrik Koudahl som konkluderer, at kravet ikke står i loven MEN at flere landsskatterette domme har fulgt samme krav som ved etableringskonto ophævelse - de 50 timer ca om mdr - i DETTE LINK
  • Er der store kendte investeringsbehov som kommer året efter et regnskabsår, kan disse investeringer foretages uden der er betalt andet end virksomhedsskat af forrige års overskud, dermed kan investeringer måske lettere fordeles over årene.
Man skal også være opmærksom på, at der kan være ulemper.
  • De administrative krav er større og mere tidskrævende, og der vil ofte være behov for revisorhjælp og dermed udgifter dertil.
  • Spares der op over flere år, risikerer man at havne i en situation hvor man ved en lukning ikke længere kan nå at fordele indtægten så topskat undgås - så giver VSO jo højere skat
  • Man binder midler f.eks. under en SU tid. Midler som man måske kunne ha brugt netop i den periode, også selv om man så måtte sætte SU lidt på stand-by, og som kunne ha sat en i gang med et familieliv eller andet tidligere end ved fuld SU periode, hvor man måske efter SU periode kommer til at have en større indtægt, men for nogen er det jo en fin sikkerhed at bygge kapital op. 

Lad en revisor råde til at benytte ordningen eller undlade

Allerede ved beslutningen vil det være tilrådeligt, at tilknytte revisor, da der kan være rigtigt mange overvejelse, der kan påvirke beslutningen om VSO eller almindelig skattepligt for en personlig virksomhed.

I en del tilfælde kan man også inddrage overvejelser om kapitalafkastordningen, men denne behandles slet ikke i dette indlæg. Her blot et enkelt LINK  til skat om området.

Hobbyvirksomhed kan ikke drives i VSO

Uanset om valget går mod VSO eller kapitalafkastordningen, er det et krav, at virksomheden drives som er seriøs virksomhed erhvervsmæssigt som anvgivet i DETTE LINK, en hobby virksomhed kan ikke benytte ordningen.

Valg af brug af VSO kan foretages helt frem til 30/6 året 

efter regnskab og kan fortrydes et år efter

Valg af VSO kan foretages helt frem til den udvidede selvangivelse skal afleveres, inden 30/6 året efter det afsluttede regnskab, og den kan fortrydes et helt år derefter. Der er ikke formelle krav for en sådan fortrydelse. Uanset man kan vente med at beslutte sig til 30/6 året efter regnskabet, vil det være formålstjenligt at sikre, at regnskabsføringen for året rent faktisk er tilrettelagt efter let at kunne anvende VSO allerede ved årets start. Til det formål bør ukyndige tage hjælp af mere rutinerede, evt. en revisor.

Klare krav til regnskabet:

Som ved alm. personlig beskatning, er det et klart krav, at der er regnskabsmæssig adskillelse af privat og virksomhedsøkonomi, og egenkapitalen skal bogføres på egne konti. De fleste regnskaber kan derfor sagtens tillempes VSO.

I forbindelse med selvangivelsen er der en række oplysningskrav ligesom renter indgår på anden vis end for personlige selskaber og der kan skulle foretages rentekorrektion i forbindelse med evt. privat lån taget i ordningen. Dette er endnu en årsag til, at mange behøver hjælp til ordningen.

I et I/S kan hver interessent hver for sig vælge at blive beskattet efter VSO (eller personlig beskatning eller kapitalafkastbeskatning) så ejere af I/S har samme mulighed som en enkeltmandsvirksomhed på det område.

Tonny fra Erhvervs-consult.dk har skrevet godt om VSO i dette LINK 

Krav om seriøs erhvervsmæssig drift

 Er det ikke seriøs erhvervsmæssig drift, så kan VSO blive forkastet- og det kan påvirke også de, som bruger VSO til indtægter for at undgå SU modtegning

Det er også vigtigt at forstå, at drives virksomheden ikke med fornøden effektivitet og intensitet og en række andre punkter, så kan VSO forkastes, hvilket kan betyde at SU kommer i problem.

Advokat Tommy V Christiansen som er et godt navn inden for denne type viden, havde i august 2013 en artikel om hvorledes skat har fokus på netop de begreber der skiller hobby virksomhed fra intensivt drevet, med en række skærpede krav efter høsteret domme. Jeg tillade mig et link til jp hvor advokaten forklarer om SKÆRPET SKATTEFOKUS PÅ FORSKEL MELLEM SERIØS VIRKSOMHED OG HOBBY

Dette var blot en smagsprøve på VSO, kontakt din revisor hvis du vil vide mere.

Jeg er ikke revisor eller jurist, og dette er blot givet som kort orientering og kan ikke være ansvarspådragende for mig.

Seriøs virksomhed eller Hobbyvirksomhed

Hobby eller seriøst drevet erhvervsvirksomhed?

Fejlopfattelsen:

Mange tror forskellen mellem hobby virksomhed og seriøs virksomhed, alene er hvor meget man tjener. Det er ikke i sig selv den store forskel. Hobbyvirksomhed er som navnet siger generelt noget med, at man har en hobby som giver lidt indtægter som man beskattes af og ikke at man f.eks. sælger kasketter, men bare ikke sælger ret mange :) De i øvrigt forskelle under Kriterier i afsnit 2

En stor konsekvens: Hobby virksomhed giver ikke fradrag for underskud i anden personlig virksomhed:

En væsentlig konsekvens af hobby virksomhed er, at man ikke har fradrag for et underskud ved en hobby i anden personlig indkomst. Der er fradrag for udgifter som tydeligt relaterer til den indtjening man måtte ha ved hobbyen, men ikke for et evt reelt underskud.

Kriterier, hobby eller erhverv.

Der er flere kriterier der spiller ind når skattevæsenet skal sondre mellem om man driver erhvervsmæssig virksomhed eller bare har en hobby som virksomhed.

Skats forklaring - hobby eller erhvervsmæssig:

Lettest er måske at se SKATS EGEN FORKLARING på en erhvervsmæssig virksomhed.

Hovedformålet skal være, at tjene penge, hvis den skal ses som erhvervsmæssig. Her kan skat se på hvorledes hele virksomheden drives, den tid der anvendes, reklame og andet, og sammenligne med andre tilsvarende i samme branche, ud fra ren erfaring.

Et andet kriterium ud over at tjene penge, er at du rent faktisk har risiko for at ha tab, og heri ligger jo, at et tab slet ikke betyder forkastelse af seriøs virksomheds drift.

Omvendt ER det et kriterium, at virksomheden klart drives med det formål at have overskud og i alle fald have udsigt til at give det. Er det ikke tilfældet, kan skat afvise driften som seriøs, og de kan også gå tilbage i tiden i de fald.

Der er ikke en fuldstændig klar facitliste til rådighed for at afgøre om man er seriøst erhverv eller hobby, men man kan beskrive driften klart og anmode skat om bindende svar.

Gode kriterier for at se om det er hobby eller erhverv:

Der er dog en del kriterier som samlet kan afgøre det – men enkeltvis er de ikke nødvendigvis afgørende.

·        Vil virksomheden før eller siden forventes at kunne give overskud – overskueligt tidsforløb

·         Hvis virksomheden har underskud, er det så noget der kan knyttes til startomkostninger eller i alle fald ses som forbipasserende.

·         Drives virksomheden intensivt – (vil f.eks. afhænge hvor mange timer/kræfter som ejeren lægger i den)

·         Foreligger der en seriøs forretningsplan og budgetter som man kunne forvente

·         Er virksomheden af en standard generelt som kan forventes i forhold til tilsvarende virksomheder i samme branche

·         Er der større sammenblanding mellem privat anvendelse af aktiver og firmaanvendelse og vil det være sandsynligt du har andet end rent erhvervsmæssigt formål med driften

·         Ville virksomheden, trods underskud, ha opbygget noget der kunne være interessant for en tredje person at købe som virksomhed

Ingen af disse punkter kan som nævnt ses som stående alene, men ud fra disse punkter kan skat træffe sin afgørelse, og den kan række til forkastelse, også af tidligere gennemførte fratræk af underskud i anden indkomst f.eks.

Skattemæssig og momsmæssigt kan der godt være to forskellige vurderinger af om det er hobbyvirksomhed - her beskrevet:


Citat skat: "En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages Citat slut". 

Jeg vil ikke gå nærmere ind på det her. Det normale er, at hobby er uden moms, men det KAN være sådan at det skattemæssigt ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, men alligevel momsmæssigt kan være momspligtig. 

Er man i tvivl må man undersøge nærmere. 

Ved under 50.000 kr i omsætning per 12 mdr vil man jo i alle fald kunne undlade moms problematiken helt.

Skat udmeldt fokus på området


For 2014 er netop sondring mellem hobby eller seriøs virksomhed et fokus område for skat der sætter fokus på virksomheder med omsætning under 500.000 kr p.a. - både for sondring hobby eller erhvervsdrivende og fordi disse virksomheder er kendt for alt for mange fejl i de kontroller der er gennemført.

Også sondring om det er egentlig virksomhed eller forklædt lønmodtager eller honorar/freelance:

Det er også vigtigt at sondre mellem om man er lønmodtager, freelance, honorar modtager – eller selvstændig. Jeg har lavet et indlæg om det emne her i DETTE LINK

Det er vigtigt ikke at tro, man bare kan stifte selskab, og så fakturere ens arbejdsgiver ved hjælp af en regning, hvis man rent faktisk er lønmodtager. Det ville også stride mod skatte-lovgivningen. 

En lønmodtager er ikke en selvstændig seriøst drevet virksomhed kan vi slå helt fast.

Hvis ikke skat bedømmer, at du driver virksomheden seriøst og erhvervsmæssigt, ja så kan de som nævnt klassificere den som en hobbyvirksomhed, og du kan jo også selv vælge at placere den under det.

Der er skattefokus på området iflg DETTE LINK fra JP spørg om penge ved Tommy V Christiansen

Moms eller ikke moms

Det at man ikke forventer at tjene ret meget, eller måske ikke omsætte de 50.000 kr på 12 mdr  som giver pligt til momsregistrering er ikke i sig selv en hobbyvirksomhed. Det er bare en virksomhed der MÅSKE ikke er drevet efter alle kriterierne for erhvervsvirksomhed.

Som navnet "hobby virksomhed" jo faktisk siger, så vil det typisk kunne være hobby prægede aktiviteter som ridesport, kunst, håndarbejde som hører herunder, men som tiden går, kan sikkert også en del hjemmeside aktiviteter komme ind under hobby, netop hvis ikke driften opfylder de ovennævnte betingelser for seriøsitet erhvervsmæssigt.

Man vil I så fald ikke kunne være moms registreret.

Jeg er ikke jurist eller revisor/skatte-ekspert, så dette skal bare ses som mine bedste råd inden for området, og kan aldrig være ansvarspådragende for mig

lørdag den 23. februar 2013

Kreditgivning - lidt almene råd


KREDIT SIKRING – FACTORING O.L.

Et problem for mange virksomheder er tab på kunder. Man kan naturligvis, hvis man sælger mange varer til begrænset værdi og til mange kunder, blot indregne en tabsprocent. Hvor stor den skal være vil variere meget, men 5% er desværre ikke urealistisk at medregne i dækningsbidraget for mange varer.
Meget vanskeligere er det, hvis ens virksomhed baserer sig på relativt få kunder og disse kunder hver og en per ordre i sig selv udgør en stor risiko. Der er virksomheder der kan lide døden, bare som følge af en enkelt kunde der går kredit.
Hvordan sikrer man sig så?

Forskudsbetaling?
Nemmest var det selvfølgeligt hvis man altid bare kunne kræve forskudsbetaling af alt, men den går sjældent. Det ville jo også bare være at lade kunden stå med hele risikoen for det tilfælde at det i stedet er dig der som leverandør lukker, inden du har leveret.
Forskud fungerer som hovedregel bedst, hvis det man leverer er så specielt, at ingen andre vil kunne anvende det, f.eks. et special fremstillet køkken, og hvis man som leverandør og så stor og kendt, at kunden ikke anser det for risikofyldt at betale forud.

Delvis forskudsbetaling?
En løsning med delvis forskudsbetaling er så et alternativ, derved deler man jo risikoen. Sælger påtager sig f.eks. halvdelen af risikoen og køber tilsvarende den anden halvdel. Det er ofte mere spiseligt, og bruges oftest i forbindelse med nye forretningsforbindelser. Det kan som nævnt være 50/50 men det kan også være en forskudsbetaling på 25%

Betaling i etaper?
Visse varer leveres måske i flere omgang, ligesom en del ydelser jo også kan leveres over tid. Her bør man anvende betaling i flere omgange, f.eks. 25% ved arbejdets påbegyndelse, 35% midtvejs i arbejdet og 45% ved aflevering. Der kan også laves varianter som kan bygge på materialerne der skal bruges. F.eks. hvis vi taler om bygning af et skur, så kan der kræves forskudsbetaling for de indkøbte materialer, og tilsvarende hvis det er maskiner der bygges, støbeforme der skal fremstilles osv.
Ved at tage betaling i forhold til de konkrete materialer sikrer man også, at ens tab begrænses til det man kan tabe ved at ha brugt tid på opgaven. I visse fald, hvor materialerne rent faktisk leveres hos kunden, og man udfører arbejdet ude hos kunden, vil det ofte mere være reglen end undtagelsen med sådanne aftaler.

Kreditgivning?
Her er man igen frit stillet i forhold til hvad man kan aftale. Det kan være 8 dages kredit, eller som noget ret almindeligt, løbende måned 30 dage – som gør at kunden betaler ved udløbet af den efterfølgende måned. Desværre kan man også opleve store virksomheder, der som kunde helt enkelt dikterer betalingsfristen. Jeg kunne nævne en stor dansk virksomhed der betaler løbende måned + 2 måneder og dikterer denne betalingsfrist ned over alle leverandører.

Undersøg kundens betalingsevne

Ja gid man altid kunne det med sikkerhed, men et par ting kan man jo gøre. 

Man checke hvor længe virksomheden har eksisteret. Det kan man gøre på virk.dk ved at skrive virksomhedens navn eller CVR nr og se startdato. Det kan give et fingerpeg om dens betalingsevne i det mindste

En anden mulighed er at undersøge kundens regnskaber. Dem kan man rekvirere mod betaling hos virk.dk men også andre giver den mulighed, f.eks vil abonnement på Børsen og vist også Jyllandsposten, give adgang til oplysninger, f.eks. fra Soliditet.

Check om kunden direkte står i RKI Det kræver abonnement. Dog kan man også bare købe en enkelt oplysning med kreditoplysninger her

Forsikring af ens kreditgivning er bestemt også en mulighed. Det er bare at google, så kommer der mange forslag . Prisen er meget individuel, og bestemmes i høj grad af kreditværdiheden hos den kunde man vil forsikre sig mod tab på

Factoring - Hvor man i princippet sælger sine fakturaer til et factoring selskab er endnu en mulighed. Herved opnår man både sikkerhed for fakturaens betaling og ofte en hurtigere betaling. Om disse fordele så opvejer prisen, må man afgøre ud fra ens egen risikofornemmelse. Har kan få men meget store og betydende kunder, og er disse tilmed nye og svære at kreditvurdere, er factoring i alle fald noget man skal ha med i billedet. Igen er det bare at google som her

Remburs eller letter of credit - bruges ofte specielt til udlandet i forbindelse med sikring af store beløb. Tegnes via banken generelt - læs mere her

Bankgaranti - er ret enkelt, kunden stiller med en bankgaranti, som betyder at den garanterende bank overtager betalings forpligtelsen hvis kunden skulle svigte. En bankgaranti er relativ dyr, og det kan være en ide at "indbygge" en vis ekstra pris i sin tilbudsgivning, så man kan slå lidt af på prisen, hvis kunden vil stille med en bankgaranti.

Til slut skal jeg lige slå et slag for en aktiv rykkerpolitik. Dagen efter et forfald, bør man ringe til kunden og høre om pengene er på vej. 
Få dage efter, skal man så igang med en egentlig rykker procedure, og dette link kan være godt at følge.

Jeg er ikke jurist eller kredit-specialist, så alt dette er blot givet ud fra min erfaring og kan ikke være ansvarspådragende for mig

venligst John H

Gave til nærstående - evt arveforskud

Ofte kan man ha børn, som man gerne vil hjælpe videre økonomisk, og her er en enkel måde at give dem en gave.

Reglerne for gaver til nærtstående er relativt enkle.

Hver person kan per år give en gave på 58.700, og dermed 117.400 kr. for et ægtepar som gave til hver nærstående. (2013 tal)
I kan give barnet (eller stedbarnets) ægtefælle 20.500 kr hver per år.

Her kan I læse mere, og hente blanketter: Link til skat

Her findes en liste over alle man kan give den type gaver til. Liste over modtagere af skattefrie gaver.

Det er vigtigt, at man rent praktisk giver gaven, ikke bare laver papirarbejdet. Det underletter dokumentationen. Taler vi penge, så overfør disse rent praktisk via netbank, og er det en gave fra jer begge som ægtepar, så overfør dem, så det er klart, at det er penge der kommer for hver af jer, for at dokumentere  at I er inden for grænsen (58.700 kr 2013) Overfør fra hver jeres konto, eller hvis fra en fælleskonto, lav to overførsler - fra mor - fra far.

Gaven kan kombineres med aftale om arveforskud. Der er ikke krav til formalisering af dette. I kan sagtens selv lave et dokument om, at xx har modtage xx.xxx kr som arveforskud for 2013 i form af en gave, i.h.t. gavebrev.

Fordelen ved det er, at du måske har ET barn der har behov her og nu, og et andet som sagtens kan vente med arven til tid er. Du skal naturligvis overveje, om der så også er noget at arve for det barn der ikke får forskud, f.eks. værdi i huset hvis det er vigtigt for dig.

Hvis du har behov for at kunne give nærstående familie et større beløb her og nu, kan du kombinere gave og arveforskud MEN du må ALDRIG formalisere den kombination. Gave - og arveforskud - skal formelt være helt adskilte.

Du kan så tilbyde dit barn et anfordringslån, som er et lån der i princippet kan opsiges af dig med dags varsel (formelt max 14 dage), på f.eks 587.000 kr (eller et hvilket som helst andet beløb). Disse penge kan udbetales med det samme, og lånedokumentet må I gerne selv udfylde og der er ikke formelle krav til anmeldelse
Man kan evt. hente en formular billigt her: Anfordringslånsformular

Dette lån kan modtageren nu eventuelt betale tilbage til jer ved hjælp af årlige gaver på 58.700 per person =117.400 for ægtepar. Denne gave kan gives som arveforskud hvis der er ønske om at stille flere børn lige i den sidste ende.

Gaven må IKKE VÆRE KNYTTET TIL LÅNET men skal opstå spontant hvert år når der er råd til det, og  overføres som angivet rent praktisk, så det er klart, at pengene kommer fra hver enkelt ægtefælle.

Når gaven er fysik modtaget på barnets bankkonto, kan barnet nu med et smil føre pengene tilbage igen til modtager, og bare meddele, at beløbet skal nedbringe lånet af x/xx-20xx, så dette nu er nede på kr xxx

Lav et dokument - f.eks. i excel som viser både hvad beløbet er, hvert år - gave - lånebeløn rest - og arveforskud.

Opbevar dette dokument hos jer begge, og er i åbne i familien, så lad også de børn der ikke modtager arveforskud have en kopi, så det kommer frem til rette tid. Her kan læses lidt mere om de formelle krav som er helt enkle. Familieadvokaten link.

Jeg er ikke jurist og alle råd her er givet efter min bedste viden, men uden ansvarspådragelse

venligst John H

torsdag den 21. februar 2013

ApS / IVS - med holding grundlag og stiftelse

Vil man undgå den personlige hæftelse man har i en personlig virksomhed - eller den personlig solidarisk virksomhed i et I/S, så må man stifte et selskab som selvstændig juridisk person.

Er du kun interesseret i at læse om holding kan du finde det ca halvvejs nede


Selskaber som ApS og IVS er selvstændige juridiske enheder:

Et ApS /IVS er en selvstændig juridisk enhed, og ejerne kan så længe alle regler overholdes, ikke komme til at hæfte personligt for dispositioner truffet i et ApS.

Stiftelseskapital skal være beskattede midler og giver ikke fradrag

Overordnet skal stiftelseskapitalen være betalt med beskattede midler. For kontantstiftelse af selskaber skal der således være betalt personlig skat af midlerne der skydes ind som kapital.
Et overskud i et personligt selskab, vil f.eks. ikke kunne bruges som ApS (eller IVS kapitial), før det pågældende overskud er personligt beskattet. 

Dette gælder også ved såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse fra personlig virksomhed til ApS (Kan IKKE benyttes ved IVS der kun kan kontantstiftes) Det "skattefrie" ligger lidt simpelt forklaret i, at evt skat der ville fremkomme ved lukning af den personlige virksomhed i form af overværdi af aktiver eller andet, skattemæssigt videreføres (udskydes) til det nye selskab, men selve overskuddet vil stadigt skulle personligt beskattes.

Et selskab, f.eks. i IVS eller ApS kan stifte nye selskaber men det skal stadigvæk være med midler der er selskabsbeskattede. Her ligger en vis fordel i IVS, idet man her kan stifte for f.eks. 10.000 kr og derefter opspare overskud (efter selskabsskat), indtil kapitalen når 50.000 kr, og man kan omdanne til ApS. Her har man fået stiftet et ApS, hvor hovedparten af midlerne kun er selskabsbeskattede 25-22% - frem for personligt. Det skal dog med, at personlig beskatning jo kan være alt fra 8% (am bidrag) så længe man er under sine fradrag og 44% så længe man kun betaler bundskat.

Et ApS kan nystiftes, eller kan opstå ved f.eks. omdannelse, evt skattefri, af en personlig virksomhed (personligt CVR) 

Den skattefrie omdannelse kan ske på basis af hvert regnskabsår i perioden 1/1 til 30/6 det efterfølgende år. Tal med revisor hvis der er overvejelser i den retning, for at se om det betaler sig eller ikke.

En eller flere stiftere:

Et selskab kan stiftes af en eller flere personer, og et selskab kan også under sin drift, let tage nye deltagere ind, ved salg af bestående anparter (efter en vurdering rent skattemæssigt) eller ved ny ApS kapital. Er I flere ejere er en ejeraftale noget af det vigtigste - læs her selvstændigt om EJERAFTALE

Stiftelse i praksis:

Stiftelsen KAN man klare selv på virk.dk men grundet den låste konto og udarbejdelse af vedtægter (standard) og ejerbog m.m. bruger de fleste en advokat eller revisor til stiftelsen, og det vil ofte koste et sted mellem 1.500 til 3.000 kr. Det kan gennemføres på få dage for et ApS og kan tage ca 3-4 uger for IVS her sommeren 2014
Her vejledning til STIFTELSE AF SELSKAB

Krav til dokumenter:

Er det et simpelt selskab med bare en ejer, kan man også stifte selv hvis man har mod på det.
Man skal bruge et STIFTELSESDOKUMENT og linket er til startsvækst som giver det i words form
Her på dette andet link i STARTVÆKST kan man så hente standardvedtægter og der er også er en række andre gode stiftelsesdokumenter Standardvedtægterne er også her i FULD FORM FRA STARTVÆKST

Endeligt kræves der en ejerbog, som ikke har andre formkrav, end at den skal indeholde:

Løbenr for anparterne, selskabskapital dkk, navn og adresse på ejeren, dato for erhvervelsen, evt. bemærkninger, antal stemmer og note om hvem der har indført det i ejerbogen. Ejerbogen skal opbevares på selskabets adresse med stiftelsesdokumenterne.


Mindstekapital ApS 50.000 - IVS 1 krone og indbetaling inden stiftelse:

For at stifte et ApS skal der være en anpartskapital på mindst 50.000 kr. Denne skal være til stede inden stiftelsen, ofte på en klient konto hos en advokat eller bekræftes direkte via banken.

IVS kan stiftes med kapital på 1 krone. Op til 25.000 kr kan man selv bekræfte kapitalen, og over det beløb skal dette bekræftes af advokat eller bank



Denne indskudskapital er ejernes og svarer til en vis grad til at ha penge i aktier, her bare unoterede og i eget selskab. 

Beskatning ved lukning eller salg

Ejeren kan sælge anparterne, eller få kapitalen igen hvis selskabet lukker. Den oprindelige selskabskapital, typisk i ApS ee 50.000 vil så være skattefrie, da de jo er indbetalt med beskattede midler. 

En gevinst eller et tab i forhold til den indbetalte selskabskapital, uanset det fremkommer ved salg af anparter eller ved lukning, vil påvirke selvangivelsen for det år det er konstateret, som positiv eller negativ aktieindkomst.


Sælges et selskab med anpartskapital 50.000 kr for 75.000 kr så betales skat på gevinst af aktier af gevinsten på 25.000 kr. Sælges med tab eller lukkes, så f.eks. alle 50.000 kr er tabt, giver det ret til fradrag som tab op aktieindkomst.


Apportstiftelse = stiftelse med værdier i stedet for kontanter:

Man kan også bruge egne værdier/aktiver som ApS kapital ved stiftelsen. Det hedder apportindskud og her skal værdien bekræftes af en revisor, der med sin bekræftelse påtager sig et ansvar, hvis det siden viser sig, at det ikke var 50.000 værd. En stiftelse som apportindskud er derfor kompliceret og koster mere, alene grundet revisors ansvarspåtagelse.

Indikationer fra revisorer på Amino, viser en mindstepris for apportindskud i visse fald ned til 6.000 kr, men mere typisk standard er 10-12.000 kr - forudsat at værdierne er enkle at værdisætte (ex ikke gerne egen-udviklet software, goodwill hjemmesider o.l.). Det kan holdes op mod kontant stiftelse som visse selskaber klarer ned til 2.500 kr, men hvor 3.500 - .4.000 kr alt inkl. nok er mere realistisk. I alle eksempler uden ejeraftale hvis der er flere ejere, med standard vedtægter og uden  gebyr til virk.dk samt ex. moms. Dette er bare et bud på prisniveauet.


Det er klart, at hvis man har en helt ny bil købt til 250.000 kr, så er det lettere at anvende den, end hvis det er 5 computere, et par diske og et skrivebord der skal vurderes. Helt vanskeligt og dyrt er det, hvis det er selv-udviklet software og lignende der skal bruges. Man skal forvente, at vurderingen vil være ganske forsigtig/konservativ i alle fald. Disse eksempler er blot givet for at bidrag til forståelse af forskellen i de forskellige værdier.


Stifter man selskab og straks efter bruger hele kapitalen på at købe egne aktiver, så vil det kunne føre til personlig hæftelse, idet det vil kunne ses som omgåelse af reglen om revisor erklæring for aktivernes værdi ved apportstiftelse. 

Man kan derimod godt købe varer og andet af værdi fra ren tredie part efter stiftelsen.

IVS kan kun kontant stiftes, så her er apportstiftelse udelukket.
Læs evt mere om IVS for sig selv HER i link 

Kontantstiftelse er langt nemmest og må oftest anbefales:

Den nemme og hurtige løsning består af 50.000 kr som skal indsættes på en låst konto, ofte hos en advokat eller revisor, under stiftelsen og kan ikke trækkes tilbage til dig selv, men står som selskabets kapital, Du må godt købe varelager for dem, men så er værdien der jo også stadigt, nu bare som værdi af varelager. I det hele taget vil driften ofte ha behov for kapital og der kan disse 80.000 sagtens indgå. 

Husk bare, at hvis kapitalen falder til under 25.000 kr for selskaber stiftet med 50.000 kr i stiftelseskapitial og halvdelen af kapitalen med selskaber med højere kapital - (ikke kun ved regnskabet men løbende), så skal ledelsen/ejerne afgøre, om kapitalberedskabet er stærkt nok til at klare forpligtelserne, og bedømme om hvorvidt kapitalen kan forventes genskabt inden for overskuelig tid. Dette vil så også indgå i årsregnskabets ledelseserklæring hvis der bruges revisor, og man bør i alle fald tage det alvorligt, for kreditorer kan ved en konkurs eller anden lukning kræve personlig hæftelse, også af en ApS eller IVS ledelse, hvis denne har forsat driften, på et tidspunkt hvor det burde have været klart, at ikke alle kunne få deres penge, og tilmed forsat gældstiftelsen.


Krav om direktør men ikke om bestyrelse og lidt om revisor:

Et ApS skal ha en direktør, og KAN ha en bestyrelsen med det er ikke et krav. Krav til revisor afgøres af regler som vedrører omsætning og balance.


  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Starter flere et ApS sammen, vil en ejeraftale som i DETTE LINK stærkt være at anbefale. Ofte er det klogt at tage en jurist med ind over aftalen, så begge parter sikres lige stærkt. Hovedområder vil være ejerkapitalens ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer, forpligtelser i forhold til arbejdet, forbud mod at oprette og/eller drive konkurrerende virksomhed m.m. Uden en sådan vil et ApS med relativt få ejere let komme i uføre med uenigheder.

Krav om arbejdsskadeforsikring

Alle selskaber - ApS / IVS osv  er stillet over for krav om, at ejer/direktør, uanset denne er lønnet eller ikke, er omfattet af lovpligtig arbejdsskade forsikring. Dette gælder også hvis der er flere aktive ejere - en forsikring for hver - eneste selskabsform der ikke rammes af det lovkrav er rent finansielt holding.

Holding selskab over ApS / IVS

Et holding selskab kan stiftes til at eje driftsselskabet. 

Ved at have et holding på toppen, kan man overføre beskattet overskud fra et datterselskab som udbytte til holding, uden yderligere skat. Derved kan overskuddet i princippet beskyttes fra selv driftsselskabet, og holding kan benytte det til yderligere aktiviteter. Man kan også vælge at lægge rettigheder i holding, og lade holding kontrollere datterselskabers udnyttelse af disse. Derved kan rettigheder i vidt omfang beskyttes mod problemer i et drifts ApS / IVS


Dette holding behøver så, forudsat der er fuld ApS kapital til stede i driftsselskabet, ikke selvstændig ApS kapital. Det vil, når det stiftes som holding og ejer af det eksisterende driftsselskab, kunne have sin ApS kapital som værdi af anparter i datter selskabet.

Ofte vil man, hvis man ved man kan få behov for et holdingselskab, stifte holdingselskab og driftsselskab i en og samme operation. Tag i alle fald en revisor med på råd, uanset hvilket konstruktion der vælges, dels for at overskue stiftelsen konkret, dels for at sikre overblik over de eventuelle skattemæssige konsekvenser.

Man kan kun have et holding og et driftselskab for de samme 50.000 kr. Skal der bruges flere driftselskaber under holding, skal disse stiftes med hver deres egen ApS kapital på 50.000 kr. 

De underliggende driftsselskaber må ikke basere sig på at eje hinanden og dermed på den underliggende ApS kapital. Det må man kun EN gang, med ét holding og et driftsselskab. ApS selskaber uden anden kapital end anparter i datter selskaber - bortset fra ET holding, ses som kædeselskaber og er ikke lovlige

Holding kan sagtens eje flere driftsselskaber, bare disse har hver deres egen ApS kapital.


IVS som holding

IVS kan også fungere som holding, man skal dog være opmærksom på, at udbytte fra et IVS driftsselskab ikke må føres op som udbytte til holding før der er opsparet 50.000 kr selskabsbeskattet kapital og ligeledes ikke udbytte til ejer fra et IVS holding før 50.000 kr selskabsbeskattet kapital er opsparet i dette holding selskab. Man kan godt lade IVS holding leve videre som IVS, også længe efter det har sparet de 50.000 op,  og derved sparer man jo den dyre revisor erklæring ved omdannelse fra IVS til ApS.

Holding er mere administration og koster jo lidt:

Mange vil så mene, at det burde være reglen, at man stifter holding + drift lige fra start, men man skal altid tænke sig rigtigt godt om, inden man komplicerer ting mere end nødvendigt, og dobbelt regnskab og administration skal med i billedet.

Personligt tror jeg at mange mener holding SKAL med, men hvis ikke man forventer at skulle kunne bringe penge i sikkerhed fra drift, så er der ikke i sig selv gode skatte årsager til at nødvendigtvis ha holding med i konstruktionen. Penge man skal ha ud til sig selv vil uanset hvad, være beskattet med en procent der svarer ganske til ens personlige skatteprocent i den sidste ende.


Fra og med 2013 har der ikke for mindre holdingselskaber været revisor pligt for holding under grænserne for oms og balance sum 


For ikke rent finansielle holding selskaber er der pligt til arbejdsskadeforsikring for ejer/direktør, som endnu en ekstra omkostning


Fordele ved holding:

Først og fremmest at overskud fra drift kan føres op i holding efter betalt skat i drift, og derefter er i sikkerhed for kreditorer i driftsselskabet, og skulle driftsselskabet gå konkurs, vil overskuddet fra mange år, stadigt kunne stå sikret i holding. Holding vil ved datterselskabets evt konkurs, maximum tabe den kapital holding ejede i driftsselskabet.

Overskud fra drift vil dermed kun blive beskattet med 24,5% selskabsskat (2014) i drift og dernæst kunne bruges til investeringer i holding selskabet


Skal man siden selv ha pengene ud i holding, så vil der tilkomme udbytte skat 27% op til 49.200 (dobbelt for ægtepar) og 42% af beløb derudover, og sammen med den betalte selskabsskat tidligere i drift, vil det svare til helt normal personskat  med ca 44% op til de 49.200 kr og med topskatte procent derover.


Det siger sig selv, at hvis man ikke forventer store overskud der skal i sikkerhed, men måske bruger pengene direkte i drift til løn til sig selv og andet, så forsvinder den fordel


En anden oplagt fordel er sambeskatning

Her skal der jo så være flere driftsselskaber under holding. Har man det og f.eks underskud i selskab A på 100.000 kr og overskud i selskab B på 100.000 kr, så sambeskattes disse under holding, og resultatet vil så være 0 kroner

En tredie fordel finder jeg i de tilfælde hvor man vil sælge driftsselskabet eller dele af dette, for salget af anparter ejet i holding udløser ikke skat for holding selskabet. Igen er det jo ikke lig med at man får nogen penge skattefrit ud selv til forbrug, men pengene kan stå videre i holding til anden investering.


Bagdele ved holding?

Største bagdel - og vel nærmest eneste - ved at ha holding med er, at al administration koster og regnskabet alt andet lig bliver vanskeligere - også i sambeskatningen, så for nogen vil det i sig selv kunne betyde en vis revisor udgift. Hvis vi forestiller os, at den regnskabshjælp kan koste omkring 5.000 kr om året - uden egentlig revision med opstilling af årsregnskab og indberetninger - så er det nok ikke helt skævt.

Stifte samtidigt med stiftelse af drift - og hvad hvis man venter:

En stor fordel ved at stifte holding sammen med drift er, at man kan stifte ET holding og ET driftsselskab med samme kapital (1 kr og op i IVS - 50.000 kr og op i ApS) Kapitalen må ikke rulles eller videre lånes op i holding til stiftelse af flere selskaber, kun ET drift og holding for samme kapital. 

Man kan godt stifte holding på et senere tidspunkt men bør så tage hjælp til en skattefri virksomhedsomdannelse i mange fald - det vil generelt kunne være billigste løsning hvis man ikke stiftede holding med det samme.


Jeg er hverken revisor eller jurist og denne gennemgang givet fra bedste erfaring og uden nogen ansvarspåtagelse

lørdag den 16. februar 2013

Insolvens - tvangsopløsning - konkurs - rekonstruktion


Hvis din virksomhed er insolvent, kan det føre til tvangsopløsning, konkurs eller rekonstruktion. Dette er en let gennemgang der ikke behandler alle forhold, men sigter på, at give en hurtig forståelse af begreberne
Insolvens findes i to hovedformer.
Teknisk insolvent opstår hvor en person eller en virksomhed har større gæld end formue – eller om du vil, større passiver end aktiver - men hvor man stadigt kan overholde sine forpligtelser over for långivere og kreditorer.
For personer kan dette typisk ske ved at der er købt hus for 3 mio. kr. og det er belånt med 2,4 mio. kr. hvorefter vurderingen falder til 1,5 mio. Her kan personen jo faktisk ikke betale lånet tilbage, men hvis indtægten er god nok til at betale renterne på lånet, ja så sker der ikke noget ved den tekniske insolvens.
Egentlig insolvens opstår hvis man ikke længere kan overholde sine forpligtelser overfor f.eks. skat, moms, bank og kreditorer.
Det vil føre til enten en tvangsopløsning af selskabet, en konkurs eller en rekonstruktion. Inden dette sker, bør man absolut prøve om man kan få kreditorerne med på en frivillig gældsaftale, men lad os se på de tre former for behandling der ellers truer:
TVANGSOPLØSNING:
Dette finder sted når et selskab ikke overholder vigtige lovgivningskrav. Dette kan blandt andet bruges aktivt.
Hvis der ikke er aktiver tilbage og ikke midler til en egentlig konkurs, kan man selv fremprovokere en tvangsopløsning. Dette sker nemlig hvis selskabet ikke har lovlig ledelse (ex direktøren er frameldt), revisor står som selskabsbeslutning men afmeldes, selskabet ikke indsender årsregnskab – eller hvis der sker anmeldelse af tab af støre dele af kapitalen.
Det er erhvervsstyrelsen som beslutter om tvangsopløsning og selve gennemførelsen hører under skifteretten og behandles af en likvidator.
Dersom der ikke er aktiver af betydning, kan tvangsopløsningen ske uden egentlig bobehandling, simpelthen for at der ikke skal bruges penge på en egentlig konkurs, når der alligevel ikke er penge i boet.
Den sidst kendte ledelse vil blive indkaldt og skal afgive forklaring. Denne skal tages alvorligt, for hvis man dér undlader oplysninger af betydning, kan ledelse eller ejere i f.eks. et ApS eller A/S blive personligt ansvarlige med personlig hæftelse til følge.
Efter en tvangsopløsning, ophører selskabet naturligvis med at eksistere. Tvangsopløses det med gæld til det offentlige, ex moms, skat, told, så vil det kunne få betydning for ejeren ved stiftelse af nye selskaber, hvor der kan kræves sikkerhedsstillelse for fremtidig tilsvarende gæld. Derudover vil banker og leverandører naturligvis kunne se skeptisk på personer der har tvangslukninger med på deres CV.
Hvis der er aktiver af betydning, så vil næste skridt være en konkurs. Lad os se på det:
KONKURS:
En konkursbegæring kan anmeldes som egenbegæring eller efter anmeldelse fra en kreditor.
Hvis skifteretten afsiger konkursdekret, har man ikke længere råderet over de aktiver der omfattet af konkursen. Læs her mere om omkostningerne og sikkerhedsstillelses krav ved konkurser:
Konkursen annonceres i statstidende og en af skifteretten udpeget kurator sender meddelelse til alle kendte kreditorer om konkursen. Kreditorerne kan komme med forslag til hvem der skal være kurator. Konkursen registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Kurator tager sig herefter af udarbejdelse af oversigt over aktiver og passiver og skal inden for 4 måneder komme med en statusoversigt til kreditorerne Selve behandlingen kan tage flere år, helt afhængigt af kompleksiteten. I så fald sendes der en halvårligt redegørelse.
Der kan være tilfælde hvor ikke alle kreditorer er korrekt registreret, og i så fald må man selv via f.eks. statstidende holde sig orienteret om en evt. konkurs hos en kunde. Man skal så omgående indgive sit krav.
Hvis det under behandlingen viser sig, at der kun lige er penge til selv bo-omkostningerne, afsluttes denne med et simpelt såkaldt § 143 regnskab og der udbetales ikke penge til kreditorerne efter konkursordenen, hvor visse kreditorer vil kunne have forrang, f.eks. lønmodtagernes garantifond.
For den konkursramte vil konkursen betyder, at denne skal give kurator adgang til alle oplysninger som er nødvendige, og dette gælder i selskaber også direktionen, bestyrelsesmedlemmer, revisorer med flere.
Skyldner må generelt ikke forlade landet under behandlingen, uden skifterettens tilladelse og skal give skifteretten besked om evt. flytning. Til gengæld har skyldneren ret til at deltage i alle såkaldte skiftesamlinger der afholdes.
Der kan også etableres viderestilling af al post til kurator efter særlige regler, dette er sædvane og gælder som standard i 3 mdr. Som skyldner har man ret til at være til stede ved brevåbning, og er der private breve imellem, og det kan ses inden åbning, udleveres disse
Skyldneren kan også få beskikket en advokat hvis der bedømmes at være behov for det.

REKONSTRUKTION:

En mulighed mere skal nævnes, nemlig formel rekonstruktion.

Også her kan en person eller et selskab der er insolvent indgive egenbegæring om rekonstruktion – lige som kreditorer kan indgive begæringen.

Muligheden anvendes hvis det bedømmes, at en rekonstruktion, med udskillelse af levedygtige dele af en virksomhed, vil kunne medvirke til at kreditorerne opnår højere akkord, eller at en drift kan afvikles.

Også her er det skifteretten som er nøglen (I Storkøbenhavn Sø– og Handelsretten) og denne udpeger en ”rekonstruktør”, typisk en advokat, ligesom der normalt udpeges økonomiske ”tillidsmænd” til rekonstruktionen.

En rekonstruktionsbegæring er endegyldig og kan ikke kaldes tilbage men vil altid føre til enten akkordudbetaling eller konkurs – med mindre rekonstruktionen fører til, at den der var insolvent, igen er blevet gjort solvent – har mere formue end gæld igen.

For selskaber der ikke samtykker i rekonstruktion, kan skifteretten alligevel beslutte at tage rekonstruktionsforslaget til følge, mod ledelsens ønske, og i så fald overtager rekonstruktøren ledelsen af selskabet.

En rekonstruktionsbehandling kan typisk vare lidt over et halvt år, og skal være bragt til ende inden udgangen af det første år. Er skyldneren forsat insolvent ved behandlingens ophør, indledes automatisk en konkursbehandling

Jeg er ikke jurist og alt i denne artikel er bare videregivet som min bedste viden og fejl heri kan aldrig være ansvarspådragende for mig
Venligst John H 

Gældssanering


Gældssanering.

Gældssanering kan udelukkende benyttes af personer. Som virksomhed eller selskab kan du ikke søge gældssanering op vegne af virksomheden eller selskabet som så kan forsætte som firma - det er personlig gæld der kan saneres - . Gældssanering vil normalt ikke kunne omfatte f.eks. gammel moms gæld.

Forudsætning at det er umuligt at betale gælden tilbage selv ligesom der ses på årsagen til at gælden er opstået

For overhovedet at kunne komme i betragtning, skal du kunne påvise, at du overhovedet ingen muligheder har, for at kunne betale din gæld tilbage. Har du fast indtægt eller formue, så kan tyde op, at gælden, selv over længere tid, burde kunne afvikles, så vil du ikke få bevilget gældssanering

Der vil også blive set på hvor gammel gælden er, og hvordan den er opstået. Er den opstået ved noget man helt oplagt selv er skyld i, eller er den opstået som følge af tidens ugunst, dårlige forretninger der ikke gik som vente o.s.v. er forhold skifteretten vil se på.

Punkter som vil kunne betyde, at man ikke kan få gældssanering kunne være:


Ens økonomiske forhold er uafklarede. (herunder ex kontanthjælp og andet som kan indikere, at man jo om kort tid igen vil ha normal indtægt

Man har handlet uforsvarligt i forhold til gælden, måske tilmed stiftet gæld på et tidspunkt, hvor det burde ha været klart, at man ikke kunne opfylde sine forpligtelser - eller der er misforhold mellem gælds-påtagelsen og din personlige økonomi i det hele taget.

Det vil naturligvis også være en hindring, hvis en væsentlig del af gælden er opstået grundet strafbareforhold

Undladelse af betaling på gæld, i perioder hvor man faktisk havde økonomi til dig, vil være nedsættende for muligheden.

Det bør også nævnes, at gælden ikke bør være stiftet i hovedsagen med henblik på privat forbrug eller opstået som følge af, at man systematisk har opbygget gæld til det offentlige.

Endeligt må man ikke direkte ha indrettet sig med henblik på gældssanering ligesom man absolut ikke må stifte ny gæld, efter en gældssaneringssag er påbegyndt.

Henvendelse til den lokale skifteret:

Du henvender dig til din lokale skifteret. Den kan du finde ved at taste din privat-adresse ind her i linket til FIND SKIFTERETTEN

Du kan hente skemaet, få det tilsendt eller du kan hente det her: HENT SKEMA

Du skal selv betale din advokat hvis du har en sådan tilknyttet, men behandlingen i skifteretten koster dig ikke noget, og skifteretten kan også i visse fald tilknytte dig en beskikket advokat. Du er ikke forpligtet til at have en personlig advokat tilknyttet. Du kan henvende dig i den lokale advokatvagt og få gratis råd der evt.
Du kan læse om advokatvagten her: LINK ADVOKATVAGT

Ved første møde foretager skifteretten en ”grovsortering” for at se, om den mener du har mulighed for gældssanering.

Skifteretten vil udpege en medhjælper som er deres mand i sagen. Denne hjælper med at undersøge dine muligheder. Medhjælperen kan komme hjem til dig evt, for at danne sig et overblik, og denne vil så også opstille budget over dine muligheder ved en gældssanering. 

Budget for tiden efter gældssanering:

Budgettet vil give dig plads til dine nødvendige udgifter inklusiv  penge til mad og tøj, men det vil være et stramt budget, så du skal regne med at leve på få penge fremover, helt enkelt fordi skifteretten søger at skaffe så megen plads som muligt til, at dine kreditorer kan få en del af deres tilgodehavende.

Det er som udgangspunkt muligt at beholde feks. en bil, hvis ikke denne udgør en stor værdi og hvis man kan overbevise skifteretten om et arbejdsmæssigt behov for denne transport

I dette link skriver familieadvokaten om hvilke ting man kan formodes at kunne beholde

Mødet i skifteretten:

I forbindelse med sagens behandling vil skifteretten på basis af medhjælperens budget, indkalde til et møde, hvor du og dine kreditorer vil kunne deltage. Her vil afgørelsen blive truffet.

Normalt vil en gældssanering komme til at løbe over 3-5 år, men det kan variere. Efter den periode vil din gæld være slettet, og du kan igen råde over alle de penge du kan tjene, det er hele formålet med gældssaneringen. Personlig gæld opstået som følge af virksomhed eller kaution for selskab vil ofte kunne opnå 3 års gældssanering og privat forbrugsgæld ofte skulle ud i 5 år.

Uden gældssanering vil din gæld til kreditorerne i princippet aldrig have en udløbsdato.

Ret til at kære skifterettens afgørelse:

Får du nej til gældssanering fra skifteretten, kan du kære afgørelsen, og det skal skifteretten så orientere dig om.

Jeg er ikke jurist, og dette er blot givet som min bedste vejledning, og du må selv undersøge videre, også fordi reglerne jo kan ændres over tid. Intet af det jeg skriver er ansvarspådrivende


fredag den 15. februar 2013

Bogføring - hvornår - og kan man afsætte ikke konstaterede tab


Et tilbagevendende spørgsmål er, om man skal bogføre sine regninger den dag fakturaen er dateret, eller når man betaler.

Hovedregel. Der bogføres ud fra dato vare leveres eller arbejde udføres - og det vil oftest, men ikke altid, være lig fakturadato

Normalt er det faktura dato der afgør bogføring hvis faktura dato svarer til arbejdets udførelse, varens levering og det gør den jo oftest

Det er så faktura dato som gælder både for moms og selve regnskabet normalt

Der kan godt være tilfælde hvor en faktura rent faktisk omfatter noget fremtidigt, ex udgør forudbetaling, eller faktura dækker et tidl kvartal eller måned.

Moms altid faktura dato - periodisering mener jeg rækker ved årsskifte max

Momsen er altid fakturadato da det er den samme som den der fakturerer jo trækker fra I. Selve beløbet har ikke betydning hen over året, men i slutningen af et år, kan man med rette periodisere, så selve beløbene (ikke momsen) regnskabsmæssigt flyttes ind i korrekt periode

Kan man ikke bare nøjes med at bogføre ved betaling?

Det var jo nemmest bare at bogføre ved betaling. Man bogfører kun en gang, og banken stemmer, men den går ikke. 

Der sker det, at hvert kvartal/halvår bliver momsen forkert og ved årsafslutning, bliver årsresultatet og momsen forkert.

En regning der har dato f.eks. december 2013 men først bliver bogført ved betaling i januar 2014, kommer jo nu ikke med, hverken i moms for 4. kvartal 2013 eller i resultatet for hele 2013.

Aktiver og passiver bliver heller ikke korrekt hvis man kun bogfører efter betaling:

Ud over, at man ved at bogføre ved betaling således får både skat og moms galt i alle de tilfælde hvor betaling ikke sker sammen med levering, så sker der også det, at selskabets gæld slet ikke er registreret, ligesom dets tilgodehavender slet ikke er registreret. Balancen vil derfor give et falsk billede af regnskabet

Hvordan bogfører man så, når man ikke kan gøre det via bankkonto - den skal jo stemme?

Man kan køre fuld kreditor og debitorstyring, men også helt enkelt:

Modtagne regninger bogføres på fakturadato DEBET OMKOSTNING i drift og KREDIT PÅ KREDITORER UDESTÅENDE i status.(den kan hedde noget andet men findes altid i status)

Nu er de så med i både moms og regnskab på fakturadato som de skal, og banken, som ikke er brugt, fordi vi først betaler om måske 30 dage, er også uberørt.

Når vi så betaler 30 dage senere og ser det i banken, så bogføres:
DEBET KREDITORER UDESTÅENDE i status og KREDIT BANK som så går begge går ned med beløbet.

På samme måde med egne fakturaer til kunderne. 
På fakturadato bogfører man KREDIT OMSÆTNINGSKONTO i drift, og DEBET UDESTÅENDE DEBITORER i status
Så er beløbet med både i moms og regnskab på datoen.

Når kunden betaler, bogføres på den dato KREDIT UDESTÅENDE DEBITORER i status og DEBET BANK i status, som så stiger med det betalte beløb.

Men så risikerer man jo at få bogført noget der ikke bliver betalt?

Er du i en branche, hvor du ofte kan forvente tab, må du gerne afsætte penge på en konto til forventede tab. Du skal foretage en helt individuel bedømmelse, så det skal være debitor for debitor du bedømmer og kan begrunde, at du forventer et tab på denne.

I så fald afsætter du et beløb på præcis hver kunde du har gjort den bedømmelse, og så kommer du ikke til at betale skat osv af denne kunde. Når og hvis kunden betaler, skal dette naturligvis så omgående føres tilbage.

Det siger sig selv, at dette er ret uegnet til ex webshops som ikke har mulighed for at foretage individuel afvejning af hver kundes betalings evne, så det forudsætter man har den mulighed, kunde for kunde

Deniz har på Amino HER givet dette råd for afsættelser - uden at jeg dermed på nogen måde tør sige den altid holder hos skat, så virker det helt rimeligt:

Citat fra tråden:
For 3 ugers tid siden var jeg på et internt kursus hos det revisionsfirma jeg arbejder hos, og her var en af underviserne fra vores skatteafdeling.

Han gav et eksempel på, hvor man hvor man hensatte et vidst antal procenter til tab jo flere dage der gik uden at modtage pengene.

F.eks. 75 dage 10%, 90 dage 20 %, 120 dage 40 %, 150 dage 70 %, 180 dage 100 %.

Opdelingen var ikke præcis sådan her, men noget der ligner. Han sagde at dette var nok til individuel vurdering.
Der blev her talt om mellemstore og op helt store virksomheder(børsnoterede).

Det er i alle fald en mulighed, for at afsætte, men kræver jo at man ajourfører hele tiden, så helt simpelt er det ikke. 

Jeg er ikke revisor eller specialist, så alle råd giver helt uden ansvarspåtagelsen

Søg i denne blog

Indlæser...